TraadenFraDenRødeGaard

T R A A D E N F R A D E N RØ D E GAARD

62

Pu lten , saa Pengene i Skuffen raslede, »vil D e ,« sagde han henvendt til det andet Bud , »øjeblikkelig gaa hen til den Kvægpranger og give ham M arken tilbage!« D e t tjenstv illige Bud luskede slukøret ind i Budstuen , medens den anden fik Marken at levere tilbage. Han skulde im id lertid passere Bud stu en s Vindue, og ved H jælp a f Ø jen- og F ingersp rog fik det tilbageværende Bud givet ham en Meddelelse, som ogsaa blev rig tig t op fattet. E f t e r en passende T ids Fo rløb kom det udsendte Bud tilbage. L . forudsatte selvfølgelig, at Pengene var afleveret, men et P a r T im er senere, efter S lu t, blev Marken omsat i fire smaa S o rte paa »G laciholm «. Foruden Trommesalens F o lk var ogsaa A rtisterne fra de omliggende F o rly ste lse ss ted e r hyppige Kunder paa Banegaardsstationen . E n A ften , lid t efter at S tationen var bleven lukket, blev der flere Gange dundret paa Døren ud til Gangen. D a vedkommende P e rson paa den anden Side a f Døren lod til at være i B e sidd else a f baade E n e rg i og U d ­ holdenhed, sagde Telegrafisten endelig til B u d e t: »Aa, gaa ud og luk op og se, hvad det er for e t Asen, som staa r og ham rer paa Døren !« B ud e t gaar ud og lukker op, og paa Tæ rskelen staar en bøj, so rtskægget Mand a f et m eget fryg tind ­ gydende Udseende og iført ru ssisk Kosakun iform med en vældig K rum sabel ved Siden. Han tilkendegiver paa Tysk , at han vil have afsendt et Telegram .