TraadenFraDenRødeGaard

FREDER ICIA STATION

169

saa Afløsningen K l. 8 nærmede sig. At faa noget varmt at drikke 0111 Natten var der slet ikke Tale om. Der fandtes hverken Gas-, Petroleums- eller Spritapparater; man kunde medbringe sin Kaffeflaske og lægge den paa Kakkelovnen til Opvarmning; men saa skete det rigtig­ nok af og til, at man, bedst som man sad og arbejdede, hørte en spruttende Lyd fra Kakkelovnen. Det var Flasken, som havde fundet det for varmt og var revnet, medens Indholdet sydende gled ned ad Ovnen. Spisestuen var et lille etfags Hummer, hvis Vindue vendte ud mod Perrontaget. Rundt 0111 Væggen var der Knagerækker, en Dør forte ind til Apparatsalen og en ud til Trappegangen. Herinde sad gamle Salling og rullede Telegrafstrimler op, ved hvilken Beskæftigelse han optog det meste af Pladsen ved et gammelt Fyrre­ træsbord, som bar Spor af engang at have været malet. Bag ham, midt i »Salen« fandtes et andet Bord, Mage til det forste; i et Hjørne stod en Servante, ved den ene Væg var anbragt et Skuffeskab med 27 Skuffer, og Møblementet fuldstændiggjordes af nogle ryglose Stole. Drikkelse til Maden kunde de yngre tage af en Vandtønde, som fyldtes fra Brønden. I den samme Vandtønde anbragte de ældre Telegrafister deres Øl­ flasker til Afkøling om Sommeren, og det hændte da, at de, som drak Vand, fik nogle opblødte Øletiketter med i Købet. Det smagte da altid af Fugl! — Her skulde Personalet spise. Naar Værelset var fuldt, kunde der vel være en halv Snes Mennesker, og flere