TraadenFraDenRødeGaard

110

TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD

undlade at oplyse, det vil blive bedre, og at A ar sagen var, at Jum bo s H ek tog ra f havde faaet K lø e i Stød tænderne«. Nedenstaaende D ig t om Griffenfeldts gamle Gaard, senere Postgaarden , fandt Optagelse i Jum b o : I Kødmangergade der laa et lille Hus, Hvor Rotterne huserede, mens Katten tog’ sin Mus, Hvor Kødmangeren udskar til Salg sin gamle Ko, Hvor Handelen florerede med Tøfler og med Sko! Men Tiden ilsomt hasted, og snart laa i Grus Det ringe Bo saa hurtigt, som man drikker ud sit K ru s; Saa høj en Bygning rejste tilvejrs sin røde Krop — Med Brask og Bram den store Port slog i og slog op ! De høje Sale fyldtes med Danmarks bedste Mænd I Fløjl og Guld med Fjer i Hat og Kaarderne ved Lænd! Man søgte Danmarks Hjærte, den store Griffenfeldt, Hvis Raad og Daad man skyldte Landets Lykke og Held. Men under Gigers Toner og Fløjters klare Lyd Mens Dansen livligt vekslede med Aandrighed og Fryd — Misundelsen sig sneg- omkring og hviskede i Krog, Og spandt sit Næt, som ned i Støvet Danmarks Ædle drog! Den røde Gaard forvandled sig og blev ej som tilforn, Thi paa Facaden pranged’ den nu med et gyldent Horn, Og i dens Indre sysled’ man med Breve og med Pakker, Som skjulte Hemligheder under Segl og under Lakker! Men vid’re Tiden hasted’, og Tanken fulgte med, Og snart slog dens Opfindsomhed som Lyn i Gaarden ned! Jupiter svang sit Zepter ustandset Nat og Dag, Thi Kraften sylted’ han paa Glas bag Kældervindves Fag*).

*) Den gamle Batterikælder med Elementerne.