TraadenFraDenRødeGaard

DEN ELEKTR ISKE TELEGRAF 83 N attens S tilh ed hvilede over det lille Lokale, der hørtes ingen andre Lyde end Gassens Syden i Lamperne og Apparatets D ikken . P ludselig syntes det Eksp ed ien ten , som kom der en L yd til, der ikke før havde været. D e t lød som langsomme, slæbende Sk rid t inde fra den store Sal. Sk rid tene kom nærmere og nærmere, E k s ­ pedienten blev lidt uhyggelig til Mode. Im id lertid fo rtsa tte han A rbejdet med B e r lin ; men lige med et mærkede han bag sig den ene Skydedør næsten lyd løst glide til S id e , rædselslagen fo ’r han op, og foran ham stod en Sk ikkelse i en forholdsvis hvid Sk jo rte . Spændingen udløstes i det samme, det var Molboen, som agerede Genganger. Med lukkede Øjne stod han og ly ttede opmærksomt til Apparatets D ikken . F o r ­ sigtig fik Eksp ed ien ten Søvngængeren vækket og ført tilbage til hans Sovested . I et senere Supp lement til N a ttev ag ts-In stru k sen hedder d et: »Naar der om N atten ringes a f Publikum , vil Væg teren lukke Gadedøren op og samtidig ringe paa en K lokk e til Avertissem en t for S tationens N a tte ­ vagt, a f hvilke en Funk tionæ r begiver sig til Ind leve­ ringslokalet. Hvis der im idlertid ingen maatte .møde for at ind­ levere Telegram , eller hvis en m istænkelig L a rm m aatte opstaa ved Gadedøren, eller hvis der gentagende og stæ rk t m aatte blive ringet paa den nævnte K lokk e, maa Nattevagtens Personale (form entlig in p leno !) begive sig ud paa Gangen for at se , hvad der er paa Fæ rde 6 *