TraadenFraDenRødeGaard

D E N E L E K T R IS K E T E L E G R A F

33

» E r du gal! D e t kan aldrig lade sig gøre!« svarede den anden. Men F riste ren vedblev: »Aa jo , B ud e t er saa flinkt, han véd B e sk ed med a t skrue paa R e læ s e t, hvis Ankeret skulde »hænge««. Overfor dette beroligende Argument var den andens vel ikke særlig stæ rke M od ­ standskraft brudt, og de to gik saa efter at have in ­ stru eret det flinke Bud om at passe hele den danske Hoved telegrafstation . Imedens de unge Mænd sad nede i Jo rd bæ r-A n d e r­ sens kølige Kæ ld e r og nød de læskende B æ r uden at føle T ry kk e t a f deres Ansvar eller Samvittighedsnag over deres Letsind ighed , vilde en ond Skæbne, at P e te r F a b e r kom ind paa S tationen . Han var ikke længe om at skaffe sig Underretn ing om Grunden til, at B u d e t var alene paa S tationen , og da de to Syndere kom tilbage, gik F a b e r rasende op og ned ad Gulvet. D e to unge M ennesker var h e lst krøbet i et Musehul, da de saa den vrede D irek tø r. F a b e r styrede lige løs paa dem og raab te : »I har selvfølgelig je re s A fsked ! P a a graat P ap ir!« D e t gik im id lertid ikke saa galt, som det tegnede til. F a b e r var jo en Mand i B esidd else a f baade e t godt Humør og et godt H jæ rte. H eller ikke var det saa heldigt pludselig at afskedige ca. 2 5 pC t. a f Stationens samlede Personale, og da begge de unge Fo rb ryd ere ellers var flinke og dygtige, lod F a b e r Naade gaa for R e t, og de slap med en skarp Advarsel. D e to le t