TraadenFraDenRødeGaard

T R AA D EN FRA D E N RØ D E GAARD

72

Saa samled han Mandarinernes Kor, Tsching, Tsching! Og derpaa han sagde disse O rd: Tsching, Tsching ! De lærde Herrer ham straks forstode, Og klø’de sig i deres skaldede Ho’de. De lynte og galte, Faa Knapperne talte, Tsching, Tsching! Men da saa Knappernes Tal slog til, Tsching, Tsching! Saa var Hr. Madsen jo straks paa Spil, Tsching, Tsching! Til Kina drog han og fuldendte Værket, Men hvad han udi det Land bemærked’,

Det vil je g nu hare I Korthed forklare, Tsching, Tsching!

Kineserdamer har Fødder saa smaa Tsching, Tsching! Og Øjnene sidder saa dejligt paa skraa, Tsching, Tsching! Det ene mod Vester, det andet mod Øster, Stor Fordel de af den Omstændighed høster, Paa én Gang med flere

De kan kokettere, Tsching, Tsching!

Kineseren selv er paa Opium gridsk, Tsching, Tsching! Der slingrer enhver afsted med sin Pisk, Tsching, Tsching!

Selv her paa Børsen det gør Rabalder, Hver Gang de stakkels Kinesere falder, Men selv om de dratter, De rejser sig atter,*) Tsching, Tsching! *) Sigter til Aktierne i »Store Nordiske«, som den Gang stod lavt og kaldtes »Børsens Kinesere«.