TraadenFraDenRødeGaard

55

D E N E L E K T R IS K E T E L E G R A F

men jeg tro r nok, D e fo rstaa r mig bedre. Nu skal jeg d iktere.« Og F a b e r begyndte med en m eget tydelig københavnsk Udtale a f de franske Ord, saa A sp iran terne om trent kunde høre, hvorledes de skulde staves. D e unge M ennesker havde saaledes kun at nedskrive efter Ud talen , og de velsignede i deres H jæ rte r F a b e r for H jælpen. Saa le t gik det dog ikke ved alle F ag en e ; navnlig var Prøven i Tekn ik fryg tet, naar Ingeniør Hagen under­ tiden var Eksam inato r. Han havde Ord for gerne at ville føre Eksam inanden paa G latis for at undersøge, om de tekn iske Kund skaber var virkelig solidt funderede. D a han engang havde r e tte t Spørgsmaal til Kand idaten om Jo rdp laden s Anbringelse og faaet Svaret, at den sku lde ligge i Jo rd en , sagde H agen : »Men kan man ikke ogsaa anbringe den oppe paa L o fte t? Man lægger jo sine K o k s saa vel paa L o fte t som i Kæ lderen . K a n ­ didaten gik i Fæ lden og svarede »jo«. Ved en anden L ejlighed var Eksam inanden derimod mere stiv i Pap irerne. Hagen forhørte ham om F o r ­ bindelsen til et elek trisk B a tte r i. D e r blev svaret k o r­ rek t, at den ene Traad skulde sæ ttes til K u l og den anden til Zink. Hagen spurgte derpaa, om man nu ikke ligesaa godt kunde sæ tte begge Traade til Zink. » J o — h ,« lød Svaret, og Hagens Ansigt røbede alle­ rede Dommen, — — »men,« fo rtsa tte Kand idaten,