TraadenFraDenRødeGaard

102

TRAÅDEN FRA DEN RØDE GÅARD

at han greb om Nøglen og krampagtig hold t den trykk e t ned uden at faa sagt noget a f a lt det, han havde op - skrevet. D a han endelig trium ferende a tte r slap Nøglen, begyndte App a ra tet at k lap re: D e re s Velb — A tte r et T ry k ! — D e re s Velb — A tte r e t knugende langt T ry k ! Saa en skønne Dag blev Kaalund h e lt borte fra S t a ­ tionen og mødte fø rst 1 4 Dage senere med den M el­ ding til T e leg ra fb esty re r N ee s, at han nu tog Afsked med det samme. D e t fandt Nees meget fornu ftigt, men tilfø jed e: »De vil vel ikke for sidste Gang prøve paa at faa M enne­ sk e t til Fo rnu ft?« Med e t forfæ rdet B lik til App a ra tet fo ’r Kaalund ud og indfandt sig fø rst nogle Dage e fte r hjemme hos Nees for at sige Farvel. — D e t var dog kun Telegrafen, der kunde bringe Kaalunds Nerver i saa stæ rke Sv ing­ ninger, ellers er han jo bekendt for at have væ ret b e ­ h erske t, taalmodig og mønsterværdig rolig baade i p in ­ lige Sygdomme og i strænge L ivsforho ld . Hovedstationen havde et Læ seselskab , for hvilket K on tro lø r Lund var Form and . Bøgerne blev hoved­ sagelig læ st i Pavserne mellem A rbejdet. D a P ersona let den Gang var fu ldtalligt fra de første M orgen tim er til de sidste A ften tim er, var der selvfølgelig T ider, hvor Trafiken ikke lagde B e s la g paa hver enkelt. D e r var dem, der b ild te sig ind, at de ved at være Medlem a f