TraadenFraDenRødeGaard

136

TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD

Løjtnant Jensen fandt saa sød. — Og der kommer flere Herrer fra Køge med, og Kjolen kan jeg jo bruge bag­ efter til Liniearbejde, for jeg kan ved Gud ikke have den paa mere end to Gange til Bal, saa er den ingen Ting til, og saa staar det blegrøde saa henrivende til det grønne herude, naar man er oppe i Pælen. Du aner ikke, hvor Frk. Ringberg ser skrækkeligt ud, naar hun sidder oppe i Pælen med det brandgule Liv og den graa Etaminenederdel. — Hun har ikke Spor af Smag — og saa kan man se hendes røde Strømpe- baand, hun bliver heller aldrig til noget paa det tek­ niske. Det er rædsomt kedeligt, at vi snart skal hjem — jeg vilde saamænd ønske, vi skulde gaa paa Liniearbejde hele Sommeren. — Det er forfærdelig morsomt. Om Vinteren er det ikke saa rart, siger Formand Sørensen, og jeg kunde heller ikke tænke mig at ligge og rode paa en snavset Landevej med Snedriver og Isslag paa Pælene, jeg vilde da faa baade Handsker og Galoscher ødelagt, men det skal vi heller ikke, tror jeg — jeg synes ogsaa, det er meget fornuftigere at vente med alle Liniearbejder til om Sommeren, naar det er godt Vejr. — Uha, naar jeg tænker paa Chri­ stine, vor Pige derhjemme — hun havde Frost i Hæn­ derne i Vinter. — Og saa — tænk dig, at gaa med en rød Næse ligesom Frk. Petersen. — Næh — det skal vi ikke have noget af. — Du kan tro, vi kan arbejde. Vi har et Vridbor, der er en Alen langt, og