TraadenFraDenRødeGaard

122

TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD

og det var ofte m eget modstræbende, han gik ind paa at opfylde de K rav , den nyere Generation stillede med Hensyn til Bekvemm eligheder og Hygiejne; to Ting, som de ældre ikke havde haft videre Lejligh ed til at stifte B ekend tskab med i deres T jene stetid . D a Teleg rafarbejdet lagde saa stæ rk t B e s la g paa alle K ræ fte r, m aatte Kaffelavningen overlades til kvindelig B etjen ing . Som Følge a f den nye Ordning henvendte man sig til Mulvad med Anmodning om , a t der a f Stationen m aatte blive anskaffet de fornødne K opp e r etc. til Kaffeserveringen . Mulvad trak lid t paa det og spu rgte, hvorledes man havde tænk t sig , de skulde være. Man stillede selvfølgelig ikke sto re K rav , b lo t ganske almindelige K opp e r med Hank. Mulvad fandt dog, at Hanken var en unødvendig Luk su s. Man vilde b lo t efterhaanden slaa Hanken a f, saa man kunde da lige saa godt straks anskaffe K opp e r uden Hank. E fte r nogle Forhand linger frem og tilbage blev Sagen im id lertid ført til en lykkelig A fslutning for det fordringsfulde Persona le, og K opp e r med Hank blev anskaffet. D e t var i de Dage, da Nationalforeningen til Tu b e r­ kulosens B ekæm pelse lod ophænge store P lak a te r paa alle offentlige S teder, bl. a. ogsaa paa Hovedstationen, og hen led te Opmærksomheden paa Sm ittefa ren ved Spytn ing paa Gulve eller i de gamle Sandspy ttebakker. Pe rsona le t forestillede Mulvad under Henvisning til den ophængte P laka t, at S tationens hygiejniske Fo rho ld