TraadenFraDenRødeGaard

T R A A D E N F R A D E N RØ D E Gr

AARD

66

Og som det blev ved Musers Gunst ham givet at røgte smukt det Hverv, han fik som Skjald, saa fandt han og en Gerning her i Livet i nøje Samklang med sit D igterkald: Thi Drøm blev L iv, saa saare Tanken svinged’ sig fri og let mod Digtekunstens Strand, — og Livet Drøm, naar Ordet fløj bevinget og tankelet med Bud fra Land til Land.

Over den Periode a f Telegrafvæ senets H isto rie, som afslu ttes med P e te r F a b e rs Død, ligger ligesom et P ræ g a f det Valgsprog, han havde g jo rt til s it:

Moll er ikke min Natur, Derfor slaar je g an i Dur.

Man maa vel huske paa, at hverken de au tomatiske, støjende M ask in telegrafapparater eller den moderne Plageaand Telefonen i den Periode fandtes paa T e le ­ grafstationen . E fterhaanden som disse to F a k to re r trængte frem, m aatte ganske natu rligt den gamle T ids Idyl forsvinde, dog fulgte saa mange a f den gamle P e ­ riodes Mænd med over i den nyere, at en væsentlig D el a f Trad itionerne, baade de gode og mindre gode, blev bevaret. D e første 5 0 Aar blev der i det hele taget indført færre Nyheder og Forbed ringer end i de efterfølgende 10 Aar.