TraadenFraDenRødeGaard

TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD

17 4

de unge med Kapital satte dem i Stand til at leve over Evne og udsætte sig for Fristelsen til at skeje ud! Trods alle de Narrestreger, de unge kunde finde paa, havde de dog, naar det kom til Stykke, en vældig Respekt for Bestyrer Petersen, og den, der stod for Tur til at skulle hente sig en Afrøfling hos Petersen, følte sig omtrent som en dødsdømt Forbryder. — En ung Mand havde været saa uheldig at gøre sig fortjent til en Irettesættelse og stillede efter Tilsigelse paa Eksekutionsstedet, Petersens Kontor. I sin Befippelse og Sjæleangst har han formodentlig glemt at banke paa, i hvert Fald aabnede han Døren og vilde til at gaa ind. Paa Kontoret var imidlertid en anden Synder ifærd med at blive afrøflet, og Peter­ sen var selvfølgelig i Krigshumør. Da han derfor ser den unge Mand stikke Hovedet ind, tordner han ham i Møde: »Er De gal, kan De ikke se, jeg taler med nogen, gaa straks igen!« Den unge Synder trak øjeblikkelig Døren til og blev skælvende staaende udenfor paa Maatten afventende at faa Foretræde. Saa stærkt havde imidlertid Sindsbe­ vægelsen og Skrækken virket paa ham, at det just ikke var løbet ham koldt ned ad Ryggen, men tværtimod! I hvert Fald var Maatten, hvor han stod, bleven vaad! Nattevagten kunde være lumsk kedelig for den, der havde Vaagevagten og sad alene i Apparatsalens for­ holdsvise Stilhed. Engang, da Østerbye sad hensunken i en halv Døs