TraadenFraDenRødeGaard

134

TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD

sidste Gang, Dam er deltog i L in iearbejde. D en humo­ ristisk e A rtikel fingerede at være e t B re v fra en a f Dam erne og lød saaledes:

Solered Vejgrøft.

K æ re Amanda! Je g kan umuligt fortæ lle dig, hvor yndigt vi har det her paa L in ie rejsen , og hvor søde de allesammen er. Je g bringer de m est brogede Ind tryk hjem — og tænk dig, je g fald t ned a f Pæ len forleden D ag ; men den kønne Form and med det mørke Overskæg greb mig og hold t paa mig — og tænk, je g besvimede ikke engang. — V i er allesammen meget øvede. — Ingeniøren sagde ogsaa forleden Dag til F røken M ikkelsen , at han sa tte mere P ris paa os end paa H errerne ; og den gamle Form and Sørensen har sagt til F røken K lapp en , at det var længe siden, L in ie rn e har hængt saadan. — J a , yndigt er her, og saa galante de allesammen er, kan du ikke tænke dig, — du aner ikke, hvilken Mængde tekn iske Ord je g allerede har læ rt, og saa kommer der saa mange Tu riste r herud for at se paa os. Fo rled en blev vi fo tog raferet til et B la d — og der har væ ret en modbydelig vigtig M aler herude; vi var allesammen vældig nysgærrige efter at se, hvad han tegnede — men vi lod os ikke mærke med d et; den T rium f skulde han dog ikke have! Tænk dig, der er Tale om, a t vi skal laves i ievende B illed e r —- d u ! — det kunde være vældig morsom t,