TraadenFraDenRødeGaard

FREDER ICIA STATION

167

til begge Sider, saa Petersen midlertidig maatte for­ trække. Senere blev Lampernes Renholdelse forlagt til Loftet, hvor Budet om Vinteren i Hundekulde til­ bragte det meste af Formiddagen med at gore Lamper i Stand, til hans Fingre var krumme af Kulde. Der blev ingen Kupler slaaet itu, de grønne Papskærme kunde jo taale Stød, men de bevirkede ogsaa, at der rundt om i Apparatsalen herskede et idyllisk Halv­ mørke, saa man daarligt kunde se, at Personalet var »hvide Mænd«, men dette Tusmørke var maaske gavn­ ligere for Øjnene end 400 Lys elektriske Lamper under Loftet. Renligheden var ikke særlig fremtrædende, men pas­ sede godt ind i alt det øvrige. Linoleum var der ikke paa Gulvene, løse Brædder paa Kryds og Tværs dækkede over de Render, hvori Traadene laa, og som dannede livligt trafikerede Forbindelsesveje for Mus og Rotter. Over Vinduerne var der skønne grønne Gardinkapper af — Pap! Ruderne blev pudset engang imellem, dog ikke altfor ofte, og Maling blev kun anvéndt, naar den oprindelige Maling var omtrent helt afslidt. Trafiken var ikke større, end at Randers, Aalborg, Hjørring og Frederikshavn kunde staa paa én Linie. Fra Paris blev der modtaget 200 højst 300 Telegrammer i Døgnet, og med Libau ekspederedes der Morse, naar Overgangen paa Linierne var altfor stærk. Det hele havde et beskedent og pauvert Præg, men Telegrafisterne var førsteklasses, de gav ikke op, men tog fat med