Melchioriana_1910

591766945

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

5 9 1 7 6 6 9 4 5

&

t

MELCHIORIANA

UDGI VET I ANLEDN I NG AF

M E L C H 1 0 R I A N E R F O R E N I N G E N S

2 5 A A R S J U B I L Æ U M

VED

MAX G R O H S H E N N I G SEKRETÆRVEDDANSKGENEALOGISKINSTITUT

DANSK GENEALOGISK INSTITUT KØBENHAVN 1910

MELCHIORIANA

UDG I VET I ANLEDNI NG AF

M E L C H I O R I A N E R F O R E N I N G E N S

2 5 A A R S J U B I L Æ U M

VED

MAX G R O H S H E N N I G SEKRETÆRVEDDANSKGENEALOGISKINSTITUT

DANSK GENEALOGISK INSTITUT KØBENHAVN 1910

. Rosenbergs Bogtrykkeri-City-Passagen.

P aa et Bestyrelsesmøde i Melchiorianerforeningen i Slutningen af forrige Aar blev det overdraget undertegnede at udgive et Mindeskrift om Melchiors Skole i Anledning af Fore­ ningens 25-Aars Jubilæum. Det viste sig imidlertid, at der kun var 2 Examensproto- koller og 2 Indmeldelsesprotokoller tilbage af Skolens Arkiv. At skrive Skolens Historie paa dette Grundlag var umuligt og jeg valgte derfor den Plan, først at nævne Begivenhederne i Skolens Historie og derefter lade Elever fra forskellige Tider fortælle om Skolens Lærere og Skolelivet. D’Herrer fh. Postmester Cha r l e s Fri i s, Professor N. S t e en - berg, Distriktslæge C. P. Jens en, Direktør, Cand. phil. L a u ­ r i t z Swe nd s e n , Journalist Georg Ny g a a r d , Købmand Chr. G r a n b a l l e og Seminarieelev Th oma s Hans e n var saa elsk­ værdige at efterkomme min Anmodning, hvorfor jeg herved beder D’Herrer modtage min bedste Tak. Hvad de b i o g r a f i s k e No t i t s e r om de 785 P r æ l i m i n a - r i s t e r angaar, da er der i flere Tilfælde anstillet ret vidtgaa- ende Undersøgelser, ligesom ogsaa Bearbejdelsen af det af Præ- liminaristerne, forøvrigt ret sparsomt indsendte Materiale har krævet megen Tid. Alene Udarbejdelsen af de biografiske No­ titser har medført Udsendelse af ca. 1200 Breve. At Resultatet

a f Udarbejdelsen a f dette Afsnit, tiltrods for den stærkt begræn­ sede Tid (ca. 3 MaanederJ, der uar 'givet dertil, er blevet saa godt, skyldes i høj Grad Herr Direktør Th. H a u c h - F a u s b ø l l , der har ydet mig en betydelig og værdifuld Hjælp ved Under­ søgelserne og for hvilken jeg herved bringer en hjertelig Tak. Dansk Genealogisk Institut, i Marts 1910. M a x G r o h s h e nn i g .

MELCHIORS SKOLE 1839 -1908. Beg ivenheder i Skolens Historie.

S kolens Stifter Henr i k Emi l Me l ch i or blev født 5. August 1806 i København, hvor Faderen Claus Peter Mel­ chior var Distriktslæge. Moderen hed Sophie Amalie Bern­ hardt. 1827 blev H. E. Melchior Student fra Herlufsholm

lærde Skole, hvor hans Farbro­ der, den fremragende Pædagog og zoologiske Forfatter, Professor, Dr. phil. Hans Bø c hma n n Me l ch i o r var Overlærer og i enAarrække den egentlige Styrer. Som Studium valgte Melchior Theologi, men da han var ufor­ muende, Faderen var allerede død 1810, maatte han tillige give Undervisning for at leve. Det har sikkert været i denne Virk­ somhed, dels som Huslærer og dels som Lærer ved københavnske Skoler, at Melchior fik Øje for i hvor høj Grad, der trængtes

til en Skole, hvor Borgerstandens Børn for en Betaling, der var tilstrækkelig til at lønne Bestyrer og Lærere, fik en mere alsidig Uddannelse end i Almueskolerne. 1 Oktober 1838 indsendte Melchior derfor følgende An­ søgning til den kgl. Direktion for Almue- og Borger-Skole­ væsenet i København: 1

2 Undertegnede, der fra Aaret 1827, da jeg blev Student, har ernæret mig ved at give Informationer, ansøger underdanig den høie Skoledirection om Tilladelse til at maatte anlægge en Drengeskole i Holmens Sogn. At jeg ved saaledes i en Række af Aar at have infor­ meret, har erholdt den Duelighed og Erfaring, der er nødvendig for Forstanderen af en Skole, haaber jeg at kunne godtgjøre ved vedlagte Attester.

K jø b e n h a v n , d. 29. O c to b e r 1838.

U n d e r d a n ig H. E. Melchior.

De Ansøgningen bilagte Anbefalinger ( i Kopi) lød saaledes: Herr Candidatus philosophiae og Studiosus theologiæ H. E. Melchior, der i en Del Aar har underviist flere af mine Børn, værende i en Alder fra 9 til 15 Aar i Græsk, Latin, Dansk, Mathematik, Historie, Geographie og Reli­ gion, kan jeg med en god Samvittighed give det Vidnesbyrd: at han er en fortrinlig god Lærer; da jeg, i den Tid jeg har kjendt ham, har overbeviist mig om, at han besidder overordentlig gode Kundskaber, og at han har en over­ ordentlig god Underviisningsmaade, hvorom jeg ogsaa har overtydet mig ved de gode Fremskridt mine Børn have gjort under ham.

K jø b e n h a v n , d . 28/3 38.

C. A lile feld t-L a u rvig . H o f c h e f h o s H d s. K. H d . P r in d s e s s e W ilh e lm in e M a rie.

Da min Søn nu har forladt Byen for at fortsætte sine Studeringer i Herlufsholms lærde Skole, tillader jeg mig, gode Herr Melchior, at bevidne Dem min erkjendligste Taksigelse for den Flid og Omhyggelighed, som De har anvendt ved hans Underviisning, og det er allene Deres gode Methode og fortrinlige Dygtighed som Lærer, at jeg

3 kan takke for de gode Fremskridt, han har gjort og som saa glædeligt har udviist sig ved hans Indtrædelses-Examen i Herlufsholm.

K jø b e n h a v n , d. 1 s te O k to b e r 1836.

D e r e s m e g e t h e n g iv n e F. B ille B rahe.

Herr Stud. theologiæ H. E. Melchior har i en Tid af 10 Aar underviist i Undertegnedes Institut, og i hele den Tid udviist særdeles megen Flid, Duelighed og Nøiagtighed, saa at jeg stedse har været særdeles tilfreds med hans Underviisning. Endskjønt jeg af Hjertet ønsker ham en bedre An­ sættelse, maa jeg dog beklage, at jeg i ham taber ved hans Bortgang, en udmærket Lærer, og mine Elever en sjelden Veileder. Hr. Studiosus theol. H. E. Melchior har i Aarene 1833 til 1836 inclusive meddelt flere af mine Børn, hvoriblandt min ældste Søn under dennes Forberedelse til Examen artium, Underviisning, og derved givet mig Ledighed til at erfare, at han besidder særdeles gode Gaver til at undervise Børn. Det var efter nu afgangne Pastor Deicli- mans Anbefaling jeg gjorde hans Bekjendtskab og antog ham som Lærer for mine Børn, dem han flere Timer daglig veiledede, og jeg bragte derved i Erfaring, at det særdeles fordeelagtige Vidnesbyrd, afg. Deichman havde meddeelt ham, om at være en øvet og due l i g Lære var fuldkommen vel fortjent, og er det mig en kjær Pligt, efter given Anledning at bevidne: at han, med Hensyn til den Samvittighedsfuldhed og Nøiagtighed hvormed han ledede Underviisningen, fuldkommen opfyldte mine For­ ventninger og Ønsker, samt ved den Blidhed, Sindighed og Alvor, hvormed han behandlede sine Lærlinge, vandt deres Kjerlighed og Agtelse, og saaledes med Held førte dem det foresatte Maal nærmere. Ved min Søns Ind­ sættelse i Herlufsholms lærde Skole ophørte den Under- 1* C h r is tia n s h a v n , d . 29. M arts 1838. J. M ø lle r.

4 viisning, Herr Melchior indtil den Tid havde givet i mit Huus, fornemmelig for bemeldte min Søn, men jeg skal stedse bevare i kjerlig Erindring den Flid og Omhu, han anvendte paa hans Veiledning, og særdeles kjært skal det derfor være mig om det i nærværende Linier indeholdte, med Sandheden fuldkommen stemmende Vidnesbyrd maatte kunne bidrage til at forskaffe ham, og ved ham hans Moder, som han efter hvad der er mig bekjendt, skjenker en Del af Frugten af hans Arbeide, en mod Næringssorger mere betrygget Existents end den, der hidtil, uagtet hans særdeles Flid og Afholdenhed, er bleven ham tildeel. K b h v n , d . 28. O c to b e r 1838. Rottbøll, A s s e s s o r i H ø ie s te r e t. Ovenstaaende Ansøgning indsendtes derefter af Skole­ kommissionen for Holmens Menighed den 3. November s. A. til Direktionen for Almue- og Borgerskolevæsenet med følgende Skrivelse : »Kommissjonen giver sig herved den Frihed at til­ sende den kongelige Direction en Ansøgning for Cand. Philos: H: E: Melchior om Tilladelse til at oprette en Drengeskole i Holmens Sogn med 4 i Kopi afskrevne Attester. Da der for Tiden kun ere faa Drengeskoler i Holmens Sogn, og da Hr. Melchior med Varme er an­ befalet af flere anseete Mænd, hvis Børn han har under- viist, ligesom han ogsaa er flere af Kommissjonens Medlemmer fordeelagtigen bekjendt som Lærer og som Menneske, har Kommissjonen al Grund til paa det bedste at anbefale denne hans Ansøgning til den kongelige Direction«. 4. December s. A. fik Melchior den ansøgte Tilladelse og udstedte derpaa følgende INDBYDELSE t il Forældre og Værger, som agte at indsætte deres Drengebørn i en Borgerskole. Da den kongelige Direction for Almue- og Borgerskole­ væsnet i Kjøbenhavn har meddeelt mig Bevilling til at

5 oprette en Drengeskole her i Staden, anseer jeg det for min Pligt korteligen at gjøre de Forældre og Værger, der ville betroe mig deres Børn og Myndlinger til Underviis- ning bekjendt med den Plan, hvorefter jeg vil indrette min Skole. Da det er bekjendt, at mange Forældre, der have be­ stemt Deres Sønner til Haandværksstanden, Detailhandelen eller Søfaget, gjerne ville skaffe disse en bedre Under- viisning og Dannelse, end Almueskolerne tilbyde, men dog af en eller anden Grund ikke ville indsætte dem i de større Instituter og Realskoler her i Byen: saa skal min Skole fornemmeligen være indrettet for saadanne Børns Tarv, og Underviisningsgjenstandene vil derfor blive, for­ uden Re l i g i o n s u nd e r v i s n i n g e n især: Modersm aa 1et, Skr i vn i ng og Regning. I disse fire Fag vil jeg be­ stræbe mig for at skaffe Børnene særdeles Færdighed. Fremdeles skal undervises i Tegning, Geographi e og Hi stori e, fornemmeligen Fædrelandels; af fremmed Sprog i Særdeleshed i Tydsk og Engelsk; for de ældre Børn i Mathemat ik, og endeligen skal i et Par Timer ugentlig foredrages saadanne Gjenstande af Nat u rv i den skabe rne, som have Interesse og Anvendelse i det daglige og prak­ tiske Liv. En streng Orden og god Skoletugt vil samvittigheds­ fuldt blive overholdt, men derfor skal jeg ikke mindre ved et venligt og kjærligt Forhold til Børnene bestræbe mig for, at de, idet de erhverve den ønskede Dannelse og de gavnlige Kundskaber og Færdigheder ved at være i Skolen, tillige komme der med Lyst. Underviisningen gives baade Formiddag og Eftermiddag, 5 til 6 Timer daglig. Betalingen for Skolegangen vil for Børn i den nederste Afdeling blive 2 Rbdlr., for dem i den øverste 3 Rbdlr. maanedlig, og i en Forberedelses- Afdeling for de Børn, der endnu ikke kunne deeltage i Underviisningen i den nederste Afdeling, bliver Betalingen noget ringere. Foruden den nysnævnte Skoleløn betaler hver Elev 12 p maanedlig for Underviisning i Gymnastik, og under Navn af Lys- og Brænde-Penge aarlig 2 Rbdlr., der indkræves i Begyndelsen af Juli for den følgende

6

Vinter. Betalingen erlægges maanedlig forud, og for Brødre bliver den forholdsmæssig ringere. Med Lyst til at undervise Børn forener jeg flere Aars Øvelse deri, og har fordeelagtige Vidnesbyrd at fremvise fra de ærede Forældre, hvis Sønner jeg har givet Under- viisning. Jeg nærer saaledes det Haab, at den Skole, hvortil jeg her indbyder, og hvorved jeg skal søge at have duelige og nidkjære Medlærere, skal blive blandt de gode i sit Slags, saa at dens Elever gjøre den muligst bedste Fremgang, og at de Forældre og Værger, der i Haab herom betroe deres Børn og Myndlinger til min Underviisning, skulle see deres Haab opfyldt. Løfte om at modtage Anmeldelse til Optagelse i Skolen har jeg faaet af Herr Hofprædikant Dr. theol. Munter, Bidder af Dannebroge, Herr Pastor Bi is og Herr Catechet Hall ved Holmens Kirke, Herr Stadshauptmand Conrad, Bidder af Dannebroge og Dannebrogsmand, Herr Høieste- retsassessor Bo tt bøl 1, Herr Professor S ib b er n, Dr. Philos., Bidder af Dannebroge og Herr Cancellieraad Grønberg, og tager mig saaledes den Frihed, at bede de ærede For­ ældre eller Værger, der ville indsætte Børn i min Skole, enten at henvende dem til een af ovennævnte Herrer eller til mig selv. Fredagen den 4de Januar 1839 haaber jeg at begynde Underviisningen. H . E . M e lc h io r. Cand. philosph. Hummergade Nr. 231, 3die Sal. 4. Januar 1839 aabnedes Skolen i Humme r gade Nr. 231 (nu Nr. 12), med det imponerende Antal af 2 Elever, der under­ vistes af Melchior alene. Der var dengang neppe nogen, der anede, at denne Skole i Løbet af faa Aar skulde blive en af Byens største og mest ansete Skoler, men den havde gode Betingelser for at blive det, thi ikke alene var Skolen i de første Aar næsten ganske ene i sin Art, men Melchior var en mangeaarig øvet Lærer, en grundhæderlig og venlig Person­ lighed, en alvorlig Karakter, med en stor Ordenssans, og For- staaelse af, at en Skole uden Tugt og Alvor, uden Myndighed og Lydighed var en Uting.

7

Elevantallet steg snart og det blev nødvendigt at ansætte Lærere; den første af disse var Handelsbogholder Jacob Theo­ dor Neumann, Faderen til de kendte Skuespillere Sophus og Vi ctor Neumann. Først 3 Aar efter Skolens Oprettelse var Elev­ antallet 100, der fordobledes i Lø­ bet af de næste 3 Aar; men saa kom Aarene 1845—47, hvor Ind­ meldelserne tog Fart, Skolens Ind­ meldelsesprotokol udviste nu 500. Selvfølgelig gav denne Frem­ gang Anledning til endel Flyt­ ninger. 1841 var Skolen flyttet

J. Th. Neumann.

til Bo l dhu s gade Nr. 225 (nu Nr. 1), Hjørnet af Admiral- gade og derfia 1845 til Stadshauptmand Con rads Gaard paa Store Ivøbmagergade Nr. 66 (nu Nr. 11) ligefor Silkegade. Med Elevantallets Stigning tiltog Klassernes Antal og der maatte ansættes tiere Lærere. Af disse Ansættelser fik særlig Valget af Cand. theol. L. L. Homme l stor Betydning for Skolen. Laur i t z Lebe r e c l i t Hommel , der var født 14. Nov. 1818 i Nyborg, var 1838 bleven Student fra Nyborg og theologisk

Kandidat 1844. 1. Febr. 1845 blev han ansat som Lærer ved Skolen i Mathematik og Regning. »Det var ikke særlig som Lærer, som Kundskabsmeddeler, han udmær­ kede sig, og det især fordi han manglede Evnen til at tage sig af de mindre dygtige og mindre flit­ tige Elever; kunde de ikke klare sig, var han straks parat til at give dem Karakteren Nul. Hans Betydning for Skolen laa der­ imod paa et andet Punkt. Han var Diciplinens ubetingede Hæv­ der og det ikke blot saaledes, at han forstod ubetinget at op-

Ij. L. Hommel.

retholde Lydigheden og Ordenen i sine egne Timer og, som Inspektør i Skolen i det Hele taget, men ogsaa derved, at han hjalp mange yngre Kolleger til Disciplinens Opretholdelse og indøvede dem i denne ikke lette Kunst«*). Den stadige Stigning i Elevantallet nødvendiggjorde endnu en Flytning, der fandt Sted 1852. I Vinteren 1851—52 havde Melchior købt Ejendommen Nø r r egade 3 3, hvortil hørte en Skolebygning, der var bleven

Skolebygningen paa Nørregade 1852—1896 benyttet af Kommunens vestre Betalingsskole og det von Westen’ske Institut. Denne Bygning blev i den paafølgende Som­ mer tildels ombygget, repareret og istandgjort og i Efteraaret 1852 fandt Indflytning Sted i den Bygning, hvortil de fleste Melchiorianere føler sig knyttet og hvorfra de fleste er ud- gaaet for at danne sig en Livsstilling. 1000 Elever havde da frekventeret Skolen og den var paa det Tidspunkt en af Hovedstadens største private Drengeskoler. Samtidig med Indflytningen paa Nørregade forfremmedes Homme l til Inspektør.

*) B e r lin g s k e T id . fo r 18. Ja n . 1908.

9 Det hjalp paa Anseelsen, at Skolen i 1852 fik sin egen Bygning. Fremgangen blev endnu større end i de foregaa- ende Aar. 1861 havde 2000, 1869 3000, 1878 4000, 1886 5000 og ved Skolens Ombygning i 1896 omtrent 6000 Elever været indskrevne i Skolens Protokoller. 1860 blev Horn mel Medbestyrer. Samme Aar fik Skolen Tilladelse til at afholde »Realafgangsexamen af lavere Grad« og fra det Tidspunkt antog den Navnet »Mel cbi ors Borger- og Rea l sko l e« . Denne Examen blev afholdt første Gang i Foraaret 1860 og blev derefter afholdt hvert Aar indtil den

ophævedes i 1883. Ialt har 303 af Skolens Elever taget denne Examen. I Efteraaret 1883 havde Sko­ len indgivet Ansøgning om Til­ ladelse til at afholde den nylig oprettede »Almindelig Forbere- delsesexamen«, men førend Be­ myndigelsen dertil blev givet, skulde Skolen undersøges. Denne Undersøgelse fandt Sted 6. De­ cember 1883 og blev foretaget af Formanden for Undervisnings­ inspektionen for de lærde Sko­ ler, Professor, Dr. phil. Adol ph Steen. Skolen fik nu Tilladelse til at afholde den nævnte Exa­

Jørgen Melchior.

men, der fra 1884 til 1908 ialt er bestaaet af 482 Elever. H. E. Mel chi or, der 28. Juli 1869 var bleven udnævnt til Kancelliraad, døde 6. December 1883 Kl. 7 om Morgenen, samme Dag som ovennævnte Undersøgelse fandt Sted. Skolens Ledelse fortsattes nu af L. L. Hom mel i Forening med H. E. Me l ch i or s ældste Søn Jørgen Mel chi or, der fra 1865 havde været ansat som Lærer og fra 1876 som Inspektør ved Skolen. 4. Januar 1889 fejredes i Industriforeningens store Sal Skolens 50-Aars Jubilæum ved en større Højtidelighed, hvortil den i 1885 stiftede Melchiorianerforening var Medindbyder. Til denne Fest var udstedt over 1200 Indbydelser. Taler holdtes af Pastor D. G. Pr i or og Professor Horn mel. Et Kor paa 100 Elever afsang en Kantale, komponeret af Skolens Sang­

lærer, Fr i t z Ande r s en til Text af Ot to Høpf ne r . Solo­ partiet udførtes af Alb. Meyer og Recitationen af Skuespiller Benj ami n Pet ersen. Den smukke Kantate lød saaledes:

Tak, at vi ved Morgengry Lærte y dm yg t b ed e : Daler Sol bag Aftensky, Gud, vor Vej Du frede.

Tak, o Gud og Fader kjær At os Børn saa svage A ltid kjærlig Du var nær I de svundne Dage. Tak, at Du vort Barnesind Undrende lod skue I Naturens Visdom ind Og bag Himlens Bue.

Du, som styrer Stjærners Hær, Klæder Markens Lilje, 0, velsign vor ringe Færd, S tyrk vor svage Vilje.

Lær os holde dine Bud, Trygt paa Dig at stole. Hold som fø r din Haand, o Gud, Over denne Skole.

KOR FOR BLANDEDE STEMMER.

Hil dig, gamle Skole, der du staar, Frodigt Skud fra Kundskabstræets Stamme. Mimersbrønden i halvt hundred’ Aar Var fo r Ygdrasil og dig den samme. Dybt i Danmarks Have slog du Rod, Over Folket vidt din Krone sky gg ed’; Blomsterne bar Frugt: se, ved din Fod Slægt paa Slægt i Læ af dig har bygget. KOR FOR MANDSSTEMMER. Tiderne var trange fo r Folkets brede Lag: Sparsom var den jæ vn e Borgers Viden, Varmt hans Hjærte banked’, og Evnen var ej svag, Daarlig rustet stod han dog i Striden. Ærlig var hans Vilje, og hærdet Armens Staal: Tidens Snørlivstvang fo r Brystet dæmmed’, Nærsynt maa han kæmpe for uforstaaet Maal, Smaasynshang den frie Udsigt hæmmed. Kløften, længst befæstet fra Lærd til Læg, var stor: Aandens Mark for Haandens Folk laa øde, Smulerne, han sanked’ fra Videnskabens Bord, Var ham kun en ynksom Sulteføde.

11

SOLO. Som P ilgrim higer gennem fremmed Lande. Som Hjorten skriger efter Flodens Vande, Saa tørster Slægten efter nyttig Viden, Og Slægtens Børn er — Børn af Tiden.

RECITATION. Fra Herlufs Gaard en ung Student Til Hovedstaden drog med Haab og Længsel, Hans lyse Blikke var mod Fremtid vendt Han fr y g te d ’ ej dens Modgang eller Trængsel. Han husked, der engang var blevet sagt: Enhver Soldat, som ikke er en Kryster , Men kæmper for sit Land af al sin Magt, Han bærer Marechalstaven gemt i sin Tornyster. Var Midlerne end ringe, han tog dog dristig fat, Det Guld, han ejed, lod sig ikke stjæle, A f Kundskab fik han samlet sig en Skat. Den blev paa Rente sat — i Barnesjæle. Han aabnede sin Skole, — det kunde sagtens ske, Thi Læreren var én, og Disciplene kun tre. Men uopdyrket, Jordbunden kræved Id og Tid, Og aarie, silde maatte den beredes, Dog Urteg aardsmanden forvandled’ den ved Flid Til frugtbar Muld, hvor nu hans Plantning fredes. Stenene han r y d d e d , med Ukrudt fik han Bugt, Helst fo r han frem med Læmpe, vel stundom og med Tugt,

Han skærmed og plejed hver spirende Evne Og ledte den frem til Vækst paa det Jævne. Hans Tanke var a f Virkedrift besjælet. Hans klare Aand med Hjærtet var formælet. Og Gærningen vokste, som Tiderne randt, Ej ene han mægt ed’ dens Tarv, Da var det, sin trofaste Hjælper han fandt, Som tog den med Sønnen i Arv. I Borgerskolers Rækker som den første Den hævdede sin Plads og blev den største,

E t Kuld a f djærve Sønner den fostred for sit Land, En Flok af brave Mænd, som har hædret deres Stand. I Fredens Saga vil iblandt Bedrifter Staa den, han øved, Melchiors Skoles Stifter.

12

KOR FOR BØRNESTEMMER. Som en fro og frejdig Trækfuglskare Drog i Livets Vaar vi til din Vang, Gode Minder vi om dig bevare, Naar din Høst os kalder bort engang. O hvor mange stolte Fremtidsdrømme, Længselssuk og kække, tgse Haab, Vuggede paa foraarsm ilde Strømme, Gav du deres første, friske Daab. Gamle Skole, dine egne Drenge Hilse dig med F ryd paa Højtidsdag. Tag vor Tak , at vi hos dig saa længe Nø d af Kundskabsvæld i fulde Drag. Ved vor Flid dog bedst vi gratulerer, Stræbe hver at blive god og klog, A t engang med gode Karakterer Vi maa staa i Livets store Bog. KOR FOR BLANDEDE STEMMER. Hil dig, gamle Skole, der du staar! Alle dine Sønner Tak dig bringe, Gode Ønsker fo r din Fremtids Kaar Svinge sig i Bøn paa Toners Vinge: Skærme dig den Gud, som skabte Alt, Alt, hvad Stort og Herligt vi beundred, Give han, at i din Lod det faldt End at blomstre mangt et halvt Aarhundred.

Festen i Industriforeningen, der fandt Sted om Formid­ dagen, fortsattes om Aftenen med en større festlig Sammen­ komst af Skolens tidligere Elever i Wittmack og Riise’s Lokaler. Skolebestyrer L. L. Homme l , der 24. Januar 1885 var bleven udnævnt til Professor, trak sig tilbage fra Skolens Le­ delse 1. April 1894. 15. November 1888 var han bleven ud­ nævnt til R. af Dbg. og døde 17. Jan. 1908, 90- Aar gammel. »Personlig var han en kærlig Mand og viste det paa mange Maader, navnlig overfor Børn. Men dette hans sande Væsen kom aldrig til Syne paa Skolen; fra det Øjeblik, han mødte her, var han den personificerede, liaarde Disciplin, den han ansaa nødvendig og gavnlig for Skolens hele Liv. Han var

13 tillige en i høj Grad retfærdig Mand og lagde denne for en Skolemand uvurderlige Egenskab for Dagen baade som Lærer og som Inspektor og Bestyrer, og overfor de mange, med hvem han ellers kom i Berøring. Og han var en hjælpsom Mand; henvendte hans gamle Elever sig til ham, hvad tit skete, var han altid rede med baade Baad og Daad. Stokkonservativ var ban og viste det ofte, naar Talen var om Ændringer i Skolens Organisation«. *)

Den ny Skolebygning.

1869—93 var Horn mel Medlem af Københavns Borger­ repræsentation, hvor han navnlig tog Ordet under Skolesagens Behandling. Som Borgerrepræsentant var han Formand i Legatudvalget, hvor hans Betfærdighedsfølelse altid gjorde sig gældende; det samme var Tilfældet i hans Egenskab al mange- aarig Formand for Understøttelsesselskabet lor Skolelærer­ standen i København. Efter at Professor Ho mm el havde trukket sig tilbage fra Skolens Ledelse, fortsattes denne al Jørgen Mel chi or

*) B e r lin g s k e T id . fo r 18. J a n . 1908.

14 som Enebestyrer. En af hans første Opgaver var at skaffe en ny og bedre Skolebygning, thi den Skolebygning, der i 1852 var en af de bedste i Byen, var 1111 bleven forældet. I Som­ meren 1896 opførtes en ny Skolebygning, der toges i Brug i Oktober samme Aar. Under Bygningens Opførelse var Skolen dels i Vendersgade Nr. 28, Hjørnet af Søtorvet og dels paa Vandkunsten Nr. 8. 9. Oktober 1896 indviedes Skolens nye Bygning ved en lille Festlighed i Skolens Gymnastiksal. Ind­ vielsestalen boldtes af Pastor D. C. Pri or. Ved samme Lej­ lighed afsløredes to Basreliefs af Skolens Stifter, Kancelliraad

H. E. Melchior.

L . L. H om m el.

H. E. Me 1c hi o 1 *og Professor L. L. Ho 111 mel. Disse Basreliefs, der efter Skolens Ophør blev skænkede til Skolemuseet, var anbragte i Skolens Vestibule; de var bekostede af en Kreds af Skolens forhenværende Elever og Lærere og blev afslørede og overgivne Skolen ved Professor N. St eenberg . Ved Bygningens Indvielse og Afsløringen af de to Basreliefs blev følgende af Komponist Sophu s Ande r s e n skrevne Sang sunget af Skolens Elever:

F ø r T a l e n . Jeg ved et Has med stille Sale, hvor Jordens Larm ej trænger ind; ej Verdens kummerfulde Tale forstgrrer der det frie Sind; der rinder Livet klart i Ro; der er saa trggt og godt at bo. Ej Guld og Sølv er der at sanke; der trælles ej for Jordens Frugt;

15

der løses Sjælens bundne Tanke og prøver sine Vingers Flugt og svæver som den unge Bi pa a Foraarsengen let og fri. Og den som dvælet har derinde, han glemmer aldrig denne Tid; han hviler ud i dette Minde og styrkes under Livets Strid; a f hans Erindrings hele Krans har intet Blad saa ren en Glans. Du selv, o, Gud, har Huset bygget, som freder om vor Barndomsstund: a f dine Palmer overskygget det hviler paa din faste Grund! hold over det din milde Haand og fy ld det med din Sandheds Aand! E f t e r T a l e n . Kundskabs Fader, Visdoms Væld! til vor Gerning giv os Held! hvad her plantes, lad det lykkes; hvad her grundes, lad det bygges p a a den rette Hjørnesten! L ad en Slægt opfostres her, sund og flink til Livets Færd, som kan vogte, som kan hædre Arven fra de høje Fædre, Danmarks Sprog og Danmarks Navn!

V E D A F S L Ø R I N G E N . Hammerslaget fælder S k o l e n s Mur i Grus, Travle Hænder tjælder S k o l e n s nye Hus. Nye Kræfter gemmes I dens nye Bo, — Aldrig skal dog glemmes — Skolens f ø r s t e to. H. E. ME L CH I O R . Du, hvis Liv var bløde Barnesjæles Røgt,

16

Plejed Havens Grøde Med cn Gartners Kløgt. K æ r l i g h e d e n s Kilde Dugged Blomst og Straa, Solskin var dit milde Øje fo r de smaa. L. L. H OMME L . Du, som styred ’ Skuden, Agted Spejl og Stavn, Næppe dig foruden Var den naaet i Havn. Naar Du mod det fjærne Støt ved Roret stod, R e t f æ r d var den Stjerne, Som Du styred’ mod. EFTER AFSLØRINGEN. Hammerslaget fæ lder S k o l e n s Mur i Grus, Travle Hænder tjælder S k o l e n s nye Hus. Viltre smaa Krabater Aves der til Mænd, Held, at dens Penat er Vaage over dem.

4. Januar 1899 var der forløbet 60 Aar siden Skolens Stif­ telse. I den Anledning foranstaltede Melchiorianerforeningen og Melchiorianersangforeningen den 7. Januar s. A. i Odd Fel- low Palæet en Fest, hvor Underholdningen besørgedes af for­ henværende Elever fra Skolen. Efter en Festtale af daværende Postmester i Horséns, Cha r l e s Fr i i s , dannede en Prolog ved Skuespiller E l i t h Re ume r t Overgangen til Aftenunder­ holdningen, hvorved bistod Skuespiller Je rndor f f , Pianist Ho l g e r Dah l og Skuespiller Sop hu s Neumann , samt Melchiorianersangforeningen, der sammen med Skolens Elever, under Fabrikinspektør, Organist J. B. P e c k h ams Ledelse, sang den til Jubilæumsfesten i 1889 skrevne Kantate. Faa Aar efter Homme l s Afgang fra Skolen begyndte Elevantallet at gaa tilbage. De nu bedre ledede Kommune­ skoler og en Forhøjelse af Skolepengene, der var nødvendig som Følge af de forøgede Administrationsomkomstninger efter

17

Skolens Ombyg­ ning, var vel nok de væsentligste Aarsager hertil. Ved det ny Aar- hundredes Be­ gyndelse talte Skolen 362 Ele­ ver, men i de følgende Aar gik det stærkt nedad. Klassernes Antal formindskedes og selv om Udgif­ terne til Lærer­ kræfterne derved

blev mindre, saa var Udgiften til Lokalerne den samme. Denne Udgift maatte bringes ned, hvis Skolens Ledelse ikke skulde brin­ ge dens Bestyrer Tab og den flyt­ tedes derfor i Oktober 1902 til Larslejstræde Nr. 5 i St.Petri Skoles

mtz Andersen. Bygning, men selv om Udgif­ terne herved blev bragte betydeligt ned, var det dog ikke muligt i ret mange Aar at opretholde Skolen. 28. Marts 1908 lød Skolens Klokke for sidste Gang til Nedringning; det var et alvorligt Øjeblik for den aldrende Be­ styrer og de Lærere og Lærerinder, som var til Stede. Saa lukkede da den Skole, som i mange Aar havde staaet som en Mønsterskole, hvor ikke blot mange Borgeres, men mange Embedsmænds Børn fik deres første Uddannelse.

C. L. Petersen

S. M. Gjellerup.

9

18

Af de adskillige Tusinde Drenge, der i den lange Aarrække er udgaaet fra Melchiors Skole, vendte senere tiere tilbage som Lærere; blandt disse kan nævnes: Professor J. V. V. Li s tov, Generallæge J. Mø l l e r, Rigsarkivar B r i c k a, Pastor D. C. Pri or, Professor N. S t e en berg, Overretsprokurator N. C. Ni s s en , Generaldirektør G. C. C. Ambt , Cand. math. Ot to Møl l er, Krigsassessor Pau l Pe t e r s en , Dr. Arup, Vice-

Skoleinspektør H. N. Am kiel , Komponist S o p hu s And e r ­ sen, Cand. theol. Hans Eg e d e og H. E. Me l c h i o r s yngste Son, Cand. pliil. B. Me 1c h i o r, Skolens mangeaarige Inspektør. Af Skolens øvrige Lærere, hvoraf de fleste omtales i de herefter følgende »Erindringer«, har tre været ansatte ved Skolen i ca. 50 Aar eller derover, nem­ lig Tegnelærer C. L. Pe t e r s en , der var Lærer fra 1843 til sin Død 1900, altsaa i 57 Aar, Sang­ lærer Fr i t z And e r s e n , der blev ansat 1857 og Bibliothekar S. M. Gj e l l e rup , der trak sig

W. Wichmann.

tilbage 1907 efter en 49-aarig Lærervirksomhed ved Skolen. Skolens første Lærerinde, Frøken W. W i c hm a n n blev ansat 1877 og forblev ved Skolen til 1908. I Skolen har ialt været indskrevet 6393 Elever, hvoraf 785 har taget Afgangsexamen (Præliminærexamen), vistnok det største Antal ved nogen Skole i Danmark.

S k o l e a a n d e n . * )

L igesaa let og naturligt det falder, at der skabes en Skole- aand, et fast Sammenhæng mellem Eleverne indbyrdes som mellem Lærere og Elever i saadanne Skoler, livor Eleverne — foruden at nyde Undervisning — tillige boer paa Skolen, spiser paa Skolen, kort sagt hvor Skolen i Aaringer træder i Hjemmets Sted, ligesaa vanskeligt, ja umuligt skulde det synes at skabe nogen saadan Sammenholdets Aand i en Borger- og Realskole som Melchiors, der for Eleverne ene og alene staar som Undervisnings-Anstalten, den de allerfleste Elever ganske vist faar kær, efterliaanden som de bliver forstandige og faar Øjnene op for, hvor gavnlig og for dem selv nødvendig, den til Tider uvelkomne og hadede Disciplin er, naar de lærer at indse, at den strænge Tugt er et lige saa nødvendigt Led i Opdragelsen som Indpiskningen af de alleralmindeligste, gram­ matikalske Regler. Disse Fakta er uomstødelige, men de tjener tillige som Bevis paa noget ganske karakteristisk ved Melchiors Skole, thi her er der virkelig en »Melchiorianer-Aand«, som findes hos alle de gamle Elever, og som har givet sig talrige Udslag, dem jeg i det følgende skal fortælle nogle faa af. »Melchiorianer-Aanden«, som jeg kalder den, er vel at mærke ikke noget, som det er l y k k e d e s at stable paa Be­ nene, men det er en fælles Følelse, der findes hos et saa stort Tal af de gamle Elever og i saa stærk en Grad, at den ved adskillige Lejligheder har givet sig endog uventet kraftige Udslag.

*) E fte r e n A r tik e l a f J o h a n n e s H a n s e n -O tt i „ M e lc h io r ia n a “, e t P a r M in d e b la d e i A n le d n in g a f S k o le n s 6 0 -A a r s J u b ilæ u m 4. J a n . 1899. 2 *

20 Dog, lad mig gaa tilbage i Tiden og begynde med Be­ gyndelsen, de gode gamle Sk o l e Skov t ur e . Det kunde med vore Dages Sæd og Skik for Øje synes noget hasarderet at benævne Skovturene som et Udslag af nogen Skoleaand. Men Forboldene berettiger til denne Slut­ ning. Thi den Gang Melchiors Skole — eller rettere Lærere og Elever fra Skolen — begyndte at arrangere Skovture, var dette en ganske ukendt Ting i København. Det var daværende Lærer Laurent , som har Æren af at have undfanget Idéen til disse Ture og ført den ud i Livet. Jernbane eksisterede jo den Gang ikke, og Transporten pr. Kapervogn ud til Skoven vilde blive for kostbar. Laurent fik da Eleverne til i deres Fritid at møde i Skolegaarden til Eksercits, der ikke, saaledes som det nu er Tilfældet, var et Led af Gymnastik-Undervisningen. Han lærte dem da alle de forskellige Marsch Øvelser, at formere Roder, Opmarsclier o. s. v. o. s. v. Om Søndagen, naar Vejret var godt, stillede saa hele Skolen til Skovtur. Alle Drengene formerede en Brigade som atter var delt i 4 Batailloner, og hver Bataillon havde sin Farve, der gik igennem Officerernes Distinktioner og de Me­ niges Kokarder. En Fane manglede heller ikke (den eksisterer forresten endnu), og ældste Klasse dannede altid Fanevagten. Laurents Idé var god, det saas bedst deraf, at den blev taget op og efterlignet af de andre Skoler, og da Laurent var død, toges hans Arbejde for Skole-Skovturene op af andre ved Skole ansatte Lærere. Disse Skovture var maaske noget anstrengende, men det var jo en Forudseenhed for kommende Tiders Sports-Bevæg­ else, som Laurent her lagde for Dagen, den først vor Gene­ ration er i Siand til ret at værdsætte efter Fortjeneste. Det var dog ikke alene de legemlige Idrætter, der plejedes paa disse Ture. Aand og Vid fik Lov til at spille, og Hu­ møret var tit nok sprudlende baade hos Lærere og Drenge, dertil en frisk og frejdig Sindsstemning, der bl. a. har givet sig Udslag i en hel Række begejstrede og begejstrende Sange. Havde en Sommer Vejret været altfor kontrært, saa den store Skovtur gik i Vadsken, naa saa trøstede man sig om Vinteren med en belivet Jul ef est . Disse Julefester staar som værdige Pendanter til Laurents Skovture.

21 De afholdtes altid i Kasino, hele Etablissementet var da lejet for dette Øjemed, og man benyttede begge Salene. Drengene samledes som Regel i Pergolaen, hvor de blev stillet op i to Kolonner og saa marscherede ind i Salen, takt­ fast til det store Orkesters Toner. Hele Troppen tog saa Op­ stilling paa Gulvet i den store Sal, hvor selvfølgelig alle Bænke og Stolerader var flyttet bort. Forældre og Søskende var imens placeret som Tilskuere i Sidelogerne. Saa gik Tæppet op for Scenen, og som Regel spilledes en lille Komedie af Dilettanter, udelukkende Melchiorianere. Disse Komedier var hyppigt skrevne af en eller anden talentfuld Lærer og naturligvis i saa Fald stærkt lokaliserede og ak­ tuelle. Efter Forestillingen vankede der gerne Smørrebrød og afbrændt Rødvin, og saa hentedes de unge Damer ned fra Logerne til en lille Dans, der nu og da kunde afbrydes ved at Tæppet paany gik op, og der fra Scenen enten oplæstes noget, blev afsunget Sange og lign. Ogsaa til Julefesten var der ufravigelig skrevet en eller liere Sange. Alt dette skyldtes jo hovedsagelig selve Skolens Elever med Bistand af Lærerne, men jeg kunde ogsaa nævne mang­ foldige Eksempler paa, hvorledes gamle Elever besjælet af »Melchiorianer-Aanden« slog sig sammen med det ene eller andet Formaal. Jeg skal saaledes nævne de Dilettant Komedier, som op­ førtes i 1880—82 til Fordel for en trængende Lærer. I 1880 havde man laant det gamle Hoftheater, i 1882 var Folketheatret fyldt til sidste Plads med gamle Melchiorianere og deres Damer. Denne sidstnævnte Forestilling, der gav et rent Netto Ud­ bytte af 940 Kroner, var sammensat af tre Smaastykker, nemlig: En Nat i Roskilde, Blodnatten i Sevilla og Den allersidste Nat. Det førstnævnte er det gammel-kendte Stykke, men baade Blodnatten i Sevilla og Den allersidste Nat var originale Stykker, som havde B i n d e s b ø l l til Forfatter. Blodnatten i Sevilla var dog maaske kun en Omarbej

22 delse og meget stærkt Lokalisering af et svensk Stykke, men det gjorde stor Lykke, maaske ogsaa navnlig fordi Hoved­ rollen spilledes af Fr i t z Ande r s en , vor gamle Sanglærer. Den allersidste Nat var helt original, skrevet af Bindesbøll paa én Nat. Stykket er desværre aldrig bleven opført mere end denne eneste Gang, men det opnaaede en saa stor Succes, at Studenterforeningen gjorde store Anstrengelser for at faa Fingre i det, hvilket dog ikke lykkedes, da Bindesbøll ikke vilde af med det. Blandt de smukkeste Eksempler paa gamle Melchioria- neres Indsamlinger skal jeg forøvrigt nævne »H. E. Melchiors Mindelegat«, som stiftedes paa en Indsamling i 1880, der straks indbragte ca. 2000 Kr., hvilken Kapital senere øgedes med andre 2000 Kr., — en Gave fra en af Skolens gamle Elever, afd. Etatsraad Ph. W. He yma n n i Anledning af Skolens Jubilæum. Endvidere Indsamlingen til de to smukke Medailloner af H. E. Me l ch i o r og L. L. Ho mm el, der blev anbragt i Sko­ lens Forhal, ligeledes i Anledning af Jubilæet. Det smukkeste og kraftigste Udslag har Melchiorianer- Aanden dog givet sig gennem Dannelsen af Melchiorianerfor- eningen.

E r i n d r i n g e r f r a S k o l e n i 4 0 ’ e r n e .

D et var lige straks efter Nytaar 1842, at jeg blev Elev i Me l c h i o r s Bo r g e r s ko l e . Skolen havde den Gang Lokale i Mezzanin-Etagen i Ejendommen paa Hjørnet af Bold­ husgade ogAdmiralgade, hvor i Bel-Etagerne Studenterforeningen fandtes. Ejendommen er vistnok bevaret i omtrent uforandret Skikkelse til Nutiden. Ad en ret imponerende Trappeopgang kom man ind i et Hjørneværelse mod Gaarden, der benyttedes til Garderobe, og derfra til de forskellige Klasseværelser, af hvilke der paa den Tid fandtes 3, et stort Hjørneværelse til Gaden og to noget mindre, men dog rummelige Værelser ud imod Admiralgade. Da jeg var fyldt 9 Aar ved min Indtrædelse i Skolen og tidligere havde gaaet i Jomfru S i bbe rn s den Gang meget ansete Forberedelsesskole, har det næppe været den alleryngste Klasse, jeg kom ind i. Efter hvad jeg senere har erfaret, var Skolen begyndt i Januar Maaned 1839 af H. E. Me l c h i o r i en Ejendom i Hummergade med et meget ringe Antal Elever, men paa det Tidspunkt, da jeg kom i Skolen, havde denne vistnok c. 60 Elever, fordelte i 3 Klasser. Om mine første Skoleaar og de Kammerater, jeg da havde, er mine Erindringer meget utydelige, dog mindes jeg blandt Skolens addre Elever paa denne Tid at have set den senere bekendte Lærer i Engelsk, Lis tov. Jeg kan huske Frikvar­ tererne, der tilbragtes i den ret skumle, brolagte Gaard, men hvor Livet alligevel pulserede rask og fornøjeligt. Hvor længe Skolen forblev i Boldhusgade kan jeg heller ikke bestemt angive, men da jeg efter Haanden fik Plads i alle Skolens Lokaler og endda vistnok i et 4de, der blev aabnet ud mod Gaarden, har jeg vel nok tilbragt 3 å 4 Aar i Boldhusgade.

24 Af Lærerne fra denne min allerførste Tid husker jeg kun tydeligt Tegnelærer Pe t e r s en , der jo fulgte med Skolen, lige til jeg saa ham som en meget gammel Mand ved en Skolefest i Januar 1899. Dette ved jeg deraf, at jeg under hans Vej­ ledning, med Lidsigt fra Hjørnevinduet, gjorde et Forsøg paa at tegne Nicolaj Taarn i Perspektiv. Endvidere Ni c o l a j Bo nd e s en , der var Lærer i Dansk. Hvor og hvorledes der i dette Lokale blev drevet Gymnastik, husker jeg slet ikke, men det maa dog have været Tilfældet, da vor Lærer, den paa Gymnastikundervisningens Omraade meget bekendte Ho 1m- s t ed — Lærer ved det militære gymnastiske Institut — en Vinter havde etableret Danseundervisning i Skolen, hvilket foregik i den store Hjørnestue. Vi var dog kun Drenge, der dansede sammen, men Undervisningen maa have været grun­ dig, da jeg — senere i Livet en passioneret Danser — aldrig modtog anden Undervisning end denne. Om Sommeren havde vi Svømmeundervisning fra nogle Flaader paa Gammelholm, dér hvor nu Havnegade findes. Det er dog sandsynligt, at vor Regnelærer J. Tli. Ne uma nn og Skrivelæreren Se i de - l i n ogsaa har været ved Skolen i denne Periode. I Aaret 1845 eller 46 flyttede Skolen, der da var vokset ret betydeligt, til Store Købmagergade i Stadthauptmand Con- rads Gaard lige for Silkegade, og det er herfra, jeg har mine tydeligste Skoleerindringer. Skolen fandtes i en Mellembyg­ ning med flere Etager i rummelige, efter Datidens Fordringer gode Lokaler. I Stue-Etagen var Melchiors Kontor og en stor Stue, hvor der dreves Gymnastikundervisning. Her fandtes Skraastang og Klatrestænger og Tove. Bag Skolen laa en stor grusbelagt Plads, hvor der endnu fandtes nogle Træer. Jeg tør antage, at den har været Levning af en gammel Have. Skolelokalerne var da i tvende Etager ovenover. Her foldede Skolelivet sig rigt og fyldigt ud, og med Glæde tænker jeg altid tilbage paa disse lykkelige Skoleaar. Om Undervisningen er det jo fra et Elevstandpunkt van­ skeligt at fælde en Dom. Men da den Undervisning, som vi modtog i Melchiors Skole, for de fleste af os dannede Slut­ stenen for vor Barndomsudvikling og har ført os frem i Livet, maa jeg gaa ud fra, at den var god og fyldig, overensstem­ mende med Skolens Maal, og saa udtømmende for de fleste Discipliners Vedkommende, at den uden videre Forberedelse

25 i Konfirmationsalderen kunde afsluttes med den almindelige Forberedelsesexamen ved Universitetet med godt Udfald. Den Gang fandtes ingen afsluttende Eksamen ved Skolerne i Kjø- benhavn. Me l ch i o r , der havde hele Skolens Ledelse i sin Haand, underviste selv kun i Geografi, men han havde en Stab af dygtige Lærere til Raadighed, der igennem mange Aar fulgte Skolen. Jeg skal saaledes her nævne vor Regnelærer J. Th. Ne umann ; han var oprindelig uddannet som Handelsbog­ holder, men havde et udmærket Greb paa at indprente os alle Regnekunstens Regler, der den Gang — da man ikke i Praksis benyttede Decimalsystemet - var adskilligt mere ind­ viklet end nu. Han havde et stift Ben, men det generede ham ikke meget; selv paa de Skovture, jeg nedenfor skal omtale, kunde han tumle rask med i Legen. Han er forøvrigt Stam­ fader til den bekendte Skuespillerslægt Neumann, og hans Sønner har vistnok for Størstedelen alle frekventeret Skolen. Skrivelæreren Se i del i 11 var maaske nok en noget ensidig ud­ dannet Lærer, men da Skrivning dreves med en Time daglig Undervisning gennem alle Klasser, lærte vi at holde paa en Pen. Skøndt Staalpenne allerede den Gang var ret almindelige, maatte vi kun benytte Fjerpenne, som han selv skar til os, og ikke alene i Skolen, men ogsaa til vore skriftlige Udarbej­ delser i Hjemmet skulde vi benytte Fjerpen, og her kneb det jo med at faa skaaret Penne. Han var Elev af en bekendt Skrivekunstner Gustmeyer, og Skriveundervisningen dreves saaledes efter den saakaldte Gustmeyerske Metode. I Dansk var den foran nævnte Ni co l a j Bonde s en Lærer. Han var Præstesøn fra Nordsjælland og theologisk Kandidat, en livlig og forstaaende Lærer. Vi benyttede som Læsebøger Hjorts Danske Børneven og senere Flors Læsebog, til Udenads­ lære Barfoeds Fædrelandshistoriske Digte — en udmærket Samling af Guldalderens Digte. Selv havde Bondesen forfattet en lille Formlære, der benyttedes som Grundlag til Under­ visning i Grammatik. Bondesen blev senere Sognepræst i Præstø. I Tysk var i alt Fald i en Tid af min Skolegang H. Roth Lærer. Han var vistnok Slesviger af Fødsel og lige­ som de fleste af Lærerne theologisk Kandidat. Vi lærte godt Tysk, men skrev dog næppe tyske Stile — jeg kan i alt hald ikke mindes det. Som Grammatik benyttedes Grønbergs tyske

26 Stileøvelser, og de deri indeholdte Hemser, som vi grundig lærte, har senere været mig til stor Nytte, da jeg blev nød­ saget til at lægge mig etter baade at tale og skrive tysk. H. Roth blev efter Treaarskrigen Præst i Varnæs i Sundeved; i en Avisartikel om en Fest, der afholdtes paa Dybbøl Banke i 1851, har jeg fornylig set ham omtalt som en begejstret Taler for Grundlovens Udvidelse til Slesvig. I Engelsk havde vi i alt Fald mod Slutningen en theologisk Kandidat Guld- b rands en, ældre Broder til den bekendte Studentersanger og den ligeledes bekendte Kasserer i Livsforsikringsanstalten. Til Læsebog benyttedes i de sidste Aar Walter Scotts Ivanhoe, navnlig Kapitlerne om Tourneringen ved Astley, der gjorde et stærkt Indtryk paa os, saa at vi paa Legepladsen figurerede som den navnløse Ridder, Tempelherren, Iteginald Front de Boeuf, og hvad de alle hed. Ogsaa Guldbrandsens Undervis­ ning var grundig, om end Udtalen ikke altid var lige korrekt, men mine Kundskaber i dette Fag har dog hjulpet mig meget i min senere Gerning. Som Lærer i Religion igennem flere Aar en theologisk Kandidat Ri i s; da han forlod Skolen for at overtage Præstegerning, holdt han en gribende Tale til os, der gjorde et stærkt Indtryk paa vore barnlige Gemytter. Se­ nere i Livet har jeg truffet ham som Præst i Egnen mellem Aarhus og Skanderborg. Dog erindrer jeg ogsaa, om end mindre tydeligt, som Lærere i Religion en kort Tid den se­ nere bekendte Pastor Bl æde l og en Pastor Ebbe s en . Hvem der fra Begyndelsen var Lærer i Mathematik, husker jeg ikke; det var først da Skolen var flyttet til Købmager- gade, at L e b e r e c h t Homme l blev vor Lærer. Den Betyd­ ning, han senere fik for Skolen, vil yngre Elever bedre mindes. For mig staar han kun som en overordenlig dygtig Mathema- tiklærer, der forstod at bibringe os Kundskab i og Kærlighed til Geometriens og Algebraens indviklede Grundsætninger. Jeg erindrer endnu, at da jeg kom fra Forberedelseseksamen og fortalte ham, at jeg havde faaet to Ug’er i Mathematik, sagde han kun de tørre Ord: »Det skulde du ogsaa ha’e«. Endnu skal jeg kun nævne blandt vore Lærere J. P. Laurent . Det var en ung medicinsk Student med et lyst og livligt Hoved. Han blev snart alle Drengenes Afgud, fordi han baade forstod at afvinde dem Interesse for sine Fag — i min Tid dog kun Fysik — og at sætte Fart og Liv i deres

27 Lege og Beskæftigelser udenfor Skoletiden. Han var et lykke­ ligt begavet Menneske. Han indførte i Skolen en smuk Aand mellem Elever og Lærere. Allerede tidligere havde vi vidst i Skolen Fastelavnsmandag slaaet Katten af Tønden paa Lege­ pladsen med tilhørende Gevinster for Bunden, første Tønde- baand o. s. v. samt Traktement med Chokolade og Boller, men med Laur en t kom et nyt Element ind i Skolens Liv. Det var de aarlige Skoleskovture. Den Gang eksisterede der ingen Jernbaner, og Vognbefordring var dyrere, end Datidens Pengepunge tillod. Med et Banner, som Tegnelærer Pe t e r s e n havde malet til os, i Spidsen, med en Tambour og en Piber­ dreng, der var engagerede, marscherede vi ad Strandvejen til Dyrehaven, hvor der i Ulvedalene legedes Røvere og Soldater, med Laur en t som Røverkaptejn og Ne uma nn som General for Soldaterne. Jeg kan nærmest sammenligne disse Ture med de Øvelser, som F. D. F. nu driver. Trætte og mødige kom vi hjem, men moret os fortræffeligt havde vi. Efter at jeg havde forladt Skolen, kom Krigen 1848, og her drog Lau­ rent med som Underlæge. Sine Erindringer fra denne Færd har han nedlagt i en livligt skreven lille Bog: »Livet i Felten«, som jeg vil anbefale alle at læse som en sympatetisk Skil­ dring af den unge Læges Oplevelser i det for hans Vedkom­ mende dog ublodige Felttog. Han boede en Tid paa Regensen, og her besøgte vi ham oftere for at hente Raad og Vejledning ved Udgivelsen af et skrevet Skoleblad, som han ogsaa havde faaet sat i Scene. Nogle Aar efter, at jeg havde forladt Skolen, hørte jeg, at han laa døende paa Frederiks Hospital. Jeg be­ søgte ham en Gang, kcrt før han døde, og han forærede mig ved denne Lejlighed, et lille Heite, som han havde ladet trykke som Grundlag ved mundtlige Foredrag om Varme­ læren, og hvori han med sin pyntelige, fine Haandskrift skrev: »Til min fordums Elev Charles Friis fra J. P. Laurent«. Jeg bevarer endnu dette lille Minde om en i høj Grad elsket Lærer. Efterhaanden som Skolen voksede (da jeg forlod den i April 1848, var der vistnok mellem 3 og 400 Elever) blev Antallet af Elever i de øverste Klasser stærkt fortyndet. Jeg erindrer saaledes, at vi i længere Tid sad 6 Elever sammen i en Klasse, der tik Navnet 6te Klasse A. Disse Elever var Skolens Duks Chr. Kj e r rumgaard ; han blev senere Under­ retsprokurator i Kjøbenhavn og var i mange Aar i Kompagni

28 med Overretsprokurator He c h s c li e r. Hans Ja cobs en , der kom ind i Marineministeriets Commissariats-Afdeling og dér gennem mange Led avancerede til Departementschef, fra hvilken Stilling han for nogle Aar siden tog sin Afsked. Mø l l er , der efter at have forladt Skolen, gik den studerende Vej og endte som Generallæge i Hæren. P. C. L. Pe t e r s en blev dansk Jurist, kom senere ind i Generalpostdirektoratet og døde ung i Januar 1857. N. P. J a c o b s en gik ligesom Mø l l e r den studerende Vej og — saa vidt jeg har hørt — døde han tidlig som en ung lovende Videnskabsmand under et Ophold i Venedig. Endelig jeg selv, der som den eneste tilbageværende af Holdet lever som Pensionist i Horsens, hvor jeg efter et rigt bevæget Liv har virket i 30 Aar som Post­ mester fra 1876 til 1907. Af andre Elever, der var yngre i Aar, men som jeg mindes fra Skolen og til Dels endnu kender, kan jeg nævne Overrets­ prokurator Ni s s en , Pastor Dan i e l Pr i or og hans Broder Boghandler Vi 1h e 1m Pr i o r , Stempelpapirforvalter J o hs. Boé t i us , Grosserer J. La c hma n n og mange tiere. Den 20. Januar 1848 kom vi som sædvanligt i Skole Ivl. 8 om Morgenen og fandt Stadthauptmandens Vagt opstillet i Gaarden. Af Me l ch i o r blev vi modtaget med den Besked, at der den Dag ikke holdtes Skole, fordi Chr i s t i an VIII var død om Natten. Forinden jeg forlod Skolen, anmodede Me l c h i o r mig om at løbe om i Klareboderne for hos Gyl ­ d e n da l at købe Clausen og Schouws lige udkomne Skrift »Ved Thronskiftet«. Det var imidlertid allerede paa dette Tidspunkt udsolgt. Skriftet har formodentlig i nogen Tid foreligget trykt og ventet paa Kongens nærforestaaende Død. Saa fulgte den bevægede Tid med Folketoget til F r e de r i k VII paa Christiansborg Slot, den holstenske Deputations An­ komst til Kjøbenhavn og Modtagelse paa Slottet, Soldaternes Indkaldelse og Afmarscli til Slesvig dels ad Jernbanen, dels fra Toldboden. Under alt dette gik jeg til Præsten og blev konfirmeret d. 16. April af Provst Munt e r i Holmens Kirke, tog kort efter den almindelige Forberedelseseksamen ved Uni­ versitetet og afrejste i Midten af Maj til Frederiksborg, hvor jeg havde faaet Ansættelse som Kontorist paa Byfogedkontoret. Da jeg efter 2V* Aars Forløb i Oktober 1850 kom tilbage til Kjøbenhavn for at tiltræde en Plads i Generalpostdirektoratet,

29 som min gamle Skolekammerat og Ven P. C. L. Pe t e r s e n havde interesseret sig for at skalle mig, var Skolen flyttet til Nørregade, og min Forbindelse med den afbrudt. Den for­ nyedes ved en 25-Aars Fest for Skolen og dens Bestyrer, som afholdtes paa Skydebanen d. 4. Januar 1864, ved hvilken jeg var Medlem af Festkomitéen. Da Skolen i 1889 fejrede sin 50-Aars Fest, var jeg bosat i Horsens, og det var først, da jeg efter Indbydelse var til Stede ved en 60-Aars Fest i Koncert­ palæet d. 7. Januar 1899, at jeg atter kom i Forbindelse med Skolen og det bestaaende Melchiorianersamfund. Men hvor jeg i de forløbne Aar har truffet sammen med gamle Skole­ kammerater eller tidligere Lærere, har Mindet om Melchiors Skole altid været et Bindeled. Som et smukt Træk fra Me l ch i o r s Side skal jeg nævne, at jeg kom ind i Skolen paa en Friplads, som Holmens Præst B. Münt e r havde Lov til at besætte, formodentlig fordi han fra Begyndelsen havde vist Interesse for Skolen og maaske førte et officielt Tilsyn med den. Da Skolen flyttede til Køb- magergade, ophørte dette Forhold, men jeg blev ved med at gaa frit i Skolen, uden at der blev nogensomhelst Tale derom, førend Melchior ved min Udtrædelse af Skolen meddelte min Moder, at han af Interesse for mig havde ladet mig beholde Fripladsen. Ikke alene herfor, men fordi jeg har bevaret Erindringen om en trofast Ven og Velynder i Barndommens Dage og tillige om et lyst og lykkeligt Skoleliv, kan jeg som gammel Mand kun med Glæde og Taknemmelighed mindes Melchiors Borgerskole og dens ædle Stifter. Disse korte Træk fra en længst tilbagelagt Tid være derfor helligede H. E. Me l c h i o r s Minde.

H o r s e n s , i D e c e m b e r 1909.

Charles Friis.

Made with