Melchioriana_1910

F r a S k o l e t i d e n i L a r s l e j s t r æ d e .

L ivet gik sin vante Gang i Skolen paa Nørregade; men en Dag i Aaret 1902 bredte der sig et Rygte blandt Ele­ verne. Fra Klasse til Klasse, fra Dreng til Dreng lød det: »Har I hørt inde hos Jer, at Skolen skal flyttes til Larslej- stræde?« Det var kun et Rygte; men vi fik snart at vide af Lærerne og Bestyreren, at Rygtet desværre talte Sandhed. Dagene gik, og vi nærmede os mere og mere det Tidspunkt, da Skolen skulde flyttes. Jeg husker endnu den trykkede Stemning, der de sidste Dage hvilede over alle. Eleverne samlede sig i smaa Grupper og diskuterede det vigtige Spørgs- maal: Skolens Flytning; og Lærerne har sikkert indbyrdes grundigt drøftet det samme. Den sidste Dag især var Stem­ ningen trist. Da Klokken lød og forkyndte os, at nu var Tiden kommet, da vi skulde forlade Skolen, blev de fleste grebet af en vemodig Stemning. Eleverne kastede et sidste Blik rundt i de gamle Klasser, før de forlod dem, og gik saa langsomt ud. Det gik ikke i den sædvanlige Fart. Nede ved Porten til Nørregade standsede de fleste for endnu engang at betragte den gamle Skolebygning. Nogle af de ældste saa helt bevægede ud. Var det saa underligt? Skolen paa Nørre­ gade rummede jo mange Minder. Da vi for første Gang mødte i Skolen i Larslej stræde, var den vemodige Stemning, som havde grebet saa mange, da vi forlod den gamle Skole, allerede forsvunden hos de fleste og havde givet Plads for en nysgerrig Forventning. —Drenge er Drenge; og Forandring fryder jo, som bekendt. — Alt det nye blev grundigt sammenlignet med det gamle. Der var nok at