Melchioriana_1910

56 Vendepunkterne i dens Historie. Før havde den haft sin egen Bygning, nu maatte den bo til Leje i en anden Skoles Lo­ kaler. Elevantallet blev jo desværre ogsaa mindre fra Aar til Aar. — Det var sikkert et Sorgens Budskab for de fleste Mel- chiorianere, da de hørte, at Skolen gik ind. Vel kunde man tænke sig, at det maatte gaa saaledes; men mangen en haa- bede dog maaske i sit stille Sind, at den alligevel, trods alt, vilde klare de økonomiske Skær. Jeg havde selv svært ved at gøre mig fortrolig med den Tanke, at vor gamle Skole havde ophørt at eksistere; og jeg havde dog som Præparand efter at have taget Præliminæreksamen i over et Aar haft Lejlighed til at se, hvad der truede. Da den ophørte, havde jeg ikke set nogen af Lærerne i lang Tid; men jeg talte en Dag med Skolebestyrer Me l chi or , og jeg husker endnu den bedrøvede Klang i hans Stemme, da han fortalte, at Skolen maatte gaa ind. Jeg gik hjem i en vemodig Stemning. I Melchiors Skole befandt man sig altid godt, og jeg vil bestandig tænke paa den med Taknemmelighed. Thomas Hansen.