Melchioriana_1910

74 SKOLEBESTYRERENS FARVEL TIL PRÆLIMINARISTERNE. KOR AF GAMLE ELEVER. So l O. Naar I nu fra Skolens Stue ud i Livet blive sendt,

værn den lille Kundskabslue, der i Skolens Ly blev lamdi. K or. Værn den lille Kundskabslue, der i Skolens Ly blev tændl. Solo. Siræk kun vidt de unge Vinger, nyd af Kundskabstræets Frugt; men hvad Livel end Jer bringer, hav i Minde Skolens Tugt. K or. Ja, hvad Livet end Jer bringer, hav i Minde Skolens Tugt. Solo. Husk, al Skolen var kun Døren ud til Livets Skoletvang; Skolen slutter ikke førend Livet bliver slut en Gang. K or.

Skolen slutter ikke førend Livet bliver slut en Gang.

RECITATIV. ET MEDLEM AF MELCHIORIAK ERFORENINGEN.

Unge Venner, Melchiors Drenge! Eders Hfærter vil jeg røre, skænk en lille Stund mig Øre, — jeg skal ikke tale længe. Naar I nu fra Skolebænken vandrer ud til Livets Færd, nogle hist og andre her, nogle til den stille Tænken ved Studerelampens Skær, andre lil Kontorels Pulle

(det er ikke godt at vide. hvilken Plads I faar at slide) — alle I, som sammen fulgie Nørregades Kundskabsstjærne, husk: at hvor I end vil sprede Jer, er der En, som meget gærne vilde have Lov at lede Jer, saa I nu og da kom sammen, snart i Alvor, snart i Gammen; Ja, I faller vel min Mening,