Melchioriana_1910

42 Lad mig se, hvem jeg i Øjeblikket mindes af Lærerne! Jo, der var vor Lærer i Engelsk, den svære Professor Li s t ov, der kun kendte fire Karakterer: ug, mg?, tg og slet. Han var den Gang ubestridt Byens første Kapacitet paa Engelsk-Under- visningens Omraade, og ban var en dygtig Lærer i sit Fag, det maatte man lade ham. Saa var der vor Lærer i Dansk, AV. O. Brode r s en , (Wob, som vi Drenge kaldte ham), der altid travede rundt med en mægtig Ivnortekæp i Haanden. Ligesaa originalt som hans Ydre var hans Undervisnings- methode. Jeg tror, vi benyttede det meste af et halvt Aar for at »analysere« en Beskrivelse af Palermo, der næppe fyldte én Side i Læsebogen. Analysen var saa grundig, at jeg endnu i Dag, saa mange Aar efter, husker Begyndelsen: »Beliggende ved det dejlige Middelhav, der ruller sine blaa, langlige Bølger op mod Strandbredden og omringet af en Ivres af Bjærge o. s. v, o. s. v.« Men at der existerede en Digter ved Navn Oehlenschlager, tik vi ikke at vide. Det var forøvrigt et Særkende ved tiere af Lærerne, at de mere lod os Drenge fordybe os i Fortiden end fortælle os om Nutiden. Da jeg forlod Skolen i 1878, havde jeg ikke i Historietimerne hørt tale om den fransk-tyske Krig 1870—71; den blev aabenbart anset for uvæsen lig, men vé den Ulykke­ lige, der ikke havde fuldt Bede paa de puniske Krige og Slaget ved Salamis! Ved at tænke paa den Tids Historie-Undervisning dukker gamle Le i s ne r frem i Erindringen. Hans Humør var noget af det mest omskiftelige, og naar vi skulde have Time med ham, forespurgte vi altid i den Klasse, hvor han i den fore- gaaende Time havde undervist, hvorledes hans Humør den Dag var. Lød Bulletinen paa »daarligt«, gjaldt det om i Fri­ kvarteret at give Lektien en extra Overhaling for ikke at ri­ sikere et »maadelig« eller »slet«. Vi havde ham baade i Historie og Geografi i liere Aar, og i sidstnævnte Fag var hans Specialitet: Mellemeuropas Bjærge. Disse usalige Bjærge var vor Skræk og Rædsel, og at der blev lagt saa uhyre megen Vægt paa vort Kendskab til dem fik os næsten til at tro, at vi aldrig kom lykkelig og vel gennem Livet, hvis vi ikke kunde dem paa Fingrene. For mit eget Vedkommende tror jeg, at disse Bjærge var et af mine svage Punkter, men hel