Melchioriana_1910

51 heder i Litteraturen, han nærede Kærlighed til. Vi vidste den Gang ikke, at han selv var Forfatter, og at han, f. Eks. i »Nutiden«, skrev litterær Kritik. Vi hørte med Interesse paa ham, naar han læste udvalgte Stykker af I. P. Ja c ob s en og Henrik Ib sen m. il., eller naar han gennemgik vore Stile- opgaver og tydeligt og klart gav os s it Syn paa Opgaven og forklarede, hvorledes den og s aa kunde løses. Nu bagefter kan jeg nok se,at mange af de Synspunkter, Vi ggo Ho lm gjorde gældende, ikke var af hans egen Op­ findelse, at han havde lært meget af Gennembruddets For­ fattere og navnlig af Kritikere som Georg og Edva rd Bran­ des, V i l h e l m Mø l l e r o. II. Men for os Drenge var det altsammen Nyt; jeg i hvert Fald regner Timerne hos Viggo Holm blandt mine smukkeste og bedste Minder. Han var absolut den af mine Lærere, jeg har mest at takke for. Et andetsmukt Minde fra min Skoletid • skriver sig fra 1887. Som Alle fra hin Tids Melchiors Skole husker, var Skole­ livet under Professor Ho m me l s Regime meget tvungent. Ingen Leg var tilladt paa Legepladsen --- Sko l ep l ad s en maa det vel hedde. Man skulde gaa rolig frem og tilbage, læse i en Bog eller spise sin Mad. Vé, den Dreng, der løb et Skridt eller raabte højt! Hommels graa Hat kom straks i Bevægelse hen imod Synderen, og Kommandoen lød: — Ind paa Kontoret med dig, Dreng! Hommel var frygtet og vistnok ogsaa hadet; men hans Retfærdighedssands maatte man respektere. Han var ens mod Alle. Dette strænge Skoleliv var det samme hele Aaret rundt. Skoleballer, Skoleskovture eller lignende Adspredelser kendtes ikke i Melchiors Skole paa den Tid. Det var derfor noget Nyt og forfriskende, at vor Klasse en Sommerdag 1887 fik Lov at tage paa Botanisere-Tur til Frederiksdal med Skolens to Naturhistorie-Lærere, de Herrer Ivan Sah l e r t z og Jør­ gen Mel chi or . En hel Dag uden Hommels Kommando! Det var en Fest. Hr. Me l c h i o r var vor Lærer, Sahlertz havde vi aldrig haft; men vi kendte ham som en jovial og fornøjelig Mand. Det blev ogsaa en uforglemmelig Dag. Vi »botaniserede«, det vil sige, vi trak frisk Luft og morede os kongeligt. Sah-