Melchioriana_1910

lærer, Fr i t z Ande r s en til Text af Ot to Høpf ne r . Solo­ partiet udførtes af Alb. Meyer og Recitationen af Skuespiller Benj ami n Pet ersen. Den smukke Kantate lød saaledes:

Tak, at vi ved Morgengry Lærte y dm yg t b ed e : Daler Sol bag Aftensky, Gud, vor Vej Du frede.

Tak, o Gud og Fader kjær At os Børn saa svage A ltid kjærlig Du var nær I de svundne Dage. Tak, at Du vort Barnesind Undrende lod skue I Naturens Visdom ind Og bag Himlens Bue.

Du, som styrer Stjærners Hær, Klæder Markens Lilje, 0, velsign vor ringe Færd, S tyrk vor svage Vilje.

Lær os holde dine Bud, Trygt paa Dig at stole. Hold som fø r din Haand, o Gud, Over denne Skole.

KOR FOR BLANDEDE STEMMER.

Hil dig, gamle Skole, der du staar, Frodigt Skud fra Kundskabstræets Stamme. Mimersbrønden i halvt hundred’ Aar Var fo r Ygdrasil og dig den samme. Dybt i Danmarks Have slog du Rod, Over Folket vidt din Krone sky gg ed’; Blomsterne bar Frugt: se, ved din Fod Slægt paa Slægt i Læ af dig har bygget. KOR FOR MANDSSTEMMER. Tiderne var trange fo r Folkets brede Lag: Sparsom var den jæ vn e Borgers Viden, Varmt hans Hjærte banked’, og Evnen var ej svag, Daarlig rustet stod han dog i Striden. Ærlig var hans Vilje, og hærdet Armens Staal: Tidens Snørlivstvang fo r Brystet dæmmed’, Nærsynt maa han kæmpe for uforstaaet Maal, Smaasynshang den frie Udsigt hæmmed. Kløften, længst befæstet fra Lærd til Læg, var stor: Aandens Mark for Haandens Folk laa øde, Smulerne, han sanked’ fra Videnskabens Bord, Var ham kun en ynksom Sulteføde.