Melchioriana_1910

Som bekendt har Jørgen Me l ch i or siden uafbrudt repræ­ senteret Foreningen. Det vedtoges dernæst at overrække Prof. Horn mel et Æresdiplom (skrevet af R. Salilertz) ved en Deputation, bestaaende af Mel chior, Møller, Honoré og Steenberg. Endelig nedsattes et Festudvalg til at forberede den første Sammenkomst, der fastsattes til d. 14. Marts med Adgang for Medlemmer med Forældre, Søskende og Damer. Efter en længere Debat besluttedes det ved Aftenunderhold­ ningen ikke at benytte fremmedes Medvirken. Festen forløb smukt og gav endogsaa et Overskud — paa 20 Kr. Nu var Foreningen traadt ud i Livet; man forsøgte det første Aar med et Sommerlokale, men Forsøget mislykkedes og er ikke senere gentaget. I Vinterens Løb afholdtes der­ imod ialt 12 Møder paa Østergade, saa vidt muligt med ind­ ledende Underholdning ved egne Kræfter. I de første Aar havde man f. Eks. værdifuld Hjælp af de dengang unge, nu saa bekendle Kunstnere, Andreas Møller, Schi ørr i ng , nu afd. Ej l er Jensen og Sc lin ed ler Pet ersen. Som bekendt er det i Reglen nogle enkelte inden for en Be­ styrelse, som præger en Forenings Liv og trækker det største Læs. Foruden Hr. Honoré bør i de første Aar fremhæves som »For- nøjelsesraader« Hr. Otto Høpf ner og Student Joh. Lemche , som begge indtraadte i Bestyrelsen i 1886, samt Søren Lemche, der indvalgtes 1887. Dog bør — foruden Formanden — ogsaa nævnes Viceformanden Sah l e r t z , der viste Foreningen megen Interesse og ved mangfoldige Lejligheder ofrede sig for dens Vel. Han udtraadte, imidlertid i 1887, men allerede samme Aar indtraadte som Suppleant (og i 1888 som Medlem) i Be­ styrelsen Hr. Mar cus Møl l er, som nu i en Aarrække of­ rede sine underholdende Evner paa Foreningens Alter og skabte et Foreningsliv, rigt og afvekslende, som man kun faa Steder har haft Sidestykker til. At gaa i Detailler i saa Hen­ seende vilde være et Arbejde, der ligger udenfor den under­ tegnede stillede Opgave, og som vilde optage en uforholds­ mæssig stor Plads. Desuden vilde det for de Ældres Ved­ kommende være overflødigt at forsøge at genkalde i Erin­ dringen hin fornøjelige Periode, og for de Yngres ligesaa, for saa vidt som disse sikkert vilde paastaa, at have oplevet noget lignende under de senere »Æra’er«, som der heldigvis