Melchioriana_1910

36 lejstrædes friskole. Den respekt og orden, som rådede i skolen, beherskede også børnene uden for skoletiden, idet mindste til de kom hjem, og det skal først og fremmest nævnes som en cardinaldyd ved Melchiors borger- og realskole, at der her­ skede en ganske enestående orden og disciplin i alle forhold, og det både blandt lærere og elever. I min erindring er det da især Ho m m e 1 som den strænge, altid vågne ordenshånd­ hæver. Hvilken Melchiorianer fra den tid husker ham ikke, som han i frikvarteret stod ved døren ud til legepladsen med kasketten på hovedet, med cigaren i det brune merskumsci- garrør, med sit ørneblik skuende ud over mylderet af drengene for med stentorrøst at mane til fred eller med il togsfart at fare hen mod en gruppe, som var bleven for håndgribelige i argumenterne. I hvilken fart ordnede vi os ikke på lege­ pladsen, når han ringede med klokken, hvor præcist kom lærerne ikke og stillede sig op ved hver sin klasse, og når om vinteren vi havde fået lov til at trampe i takt 1—2 — 1 2 3, 1—2 1 2 3 for at holde varmen, hvor pludselig standsede ikke hver fod, når han tordnede sit »Holdt!« udover lege­ pladsen. Som Horn mel således vågede over den mere ud­ vortes kultur, vågede Me l c h i o r over, om jeg så må sige, den mere indvortes — ved udvendige midler. Lærerne måtte i almindelighed ikke selv revse drengene, straffen for doven­ skab eller andre unoder eksekveredes af Me l ch i o r ; når det af en lærer blev betydet en dreng, at han skulde »melde sig«, havde han, når skoletiden var forbi, at begive sig til klasse nr. 3, hvor han skulde forblive, til han fik lov til al gå, hvad der på andet dansk betød, til ban havde været inde på kon­ toret hos Me l c h i o r og fået sine strambuks. Til skolen var knyttet en stab af dygtige lærere, nogle sikkert af datidens bedste kræfter, som den havde fælles med de andre store skoler som Bohrs og Efterslægten. Skolens af­ gangseksamen rangerede med »den lille præliminæreksamen«, men vi lærte betydelig mere end der fordredes til denne eksa­ men, der ved skolen afholdtes i slutningen af marts maaned; af mit hold gik 3 stk. op til den udvidede præliminæreksamen ved universitetet i Juli og bestod den med glans. Fra mit første skoleår i 4. kl. A husker jeg bedst vor religionslærer J ohn s e n , jeg er sikker på at mange af hans gamle elever bevarer ham i venlig erindring. Hvem glemmer