Melchioriana_1910

38 straks, hvor langt de var i historie i hans klasse. Eleven op­ gav det, og det var en del længere fremme end Le i s n e r var nået i den tilsvarende klasse. »Nå, så kan I vel heller ikke noget! og han begyndte så at eksaminere eleven; denne, der tilfældig var Nr. 1 i sin klasse og ganske vel funderet, klarede sig tilfredsstillende. Da Le i s n e r så fik at vide, at han var Nr. 1 i sin klasse, rejste han sig op, bukkede og bød klassen rejse sig, medens han fulgte drengen hen til døren. Le i s n e r havde et kunstigt ben og gik altid med stok, Ed­ mund Jernside hed den og det var en stor nådesbevisning at få Edmund Jernside at passe på i timen. Var en præstation særlig tilfredsstillende, fik man »krukke ug« (»Ug«) et slags ugx. Som noget for Melchiors skole særegent kan jeg ikke lade være med at omtale skolens årlige skovtur. Jeg er sikker på, at den er uudslettelig indbrændt i alle Melcliiorianeres erin­ dring. Det hele var ordnet på militærisk vis, alle drengene var soldater; de øverste klasser blev officerer: løjtnanter, cap- tajner og en del adjutanter, lærerne havde højere charger og i min tid var Li s t ov overgeneral; man fortalte dengang, at han et år virkelig havde været til hest i spidsen for »arméen«, men da han formodentlig ikke så godt forstod at »ride en­ gelsk« som tale engelsk, blev han græsrytter og nøjedes senere med at ride på apostlenes heste, ledsaget af en større stab af adjutanter. Nogle dage forinden turen blev cocarder og di- stinctioner uddelte i skolen, ældste klasse var fanevagten; jeg har selv haft æren af at være captajn for fanevagten og føler endnu kriblen i mig, når jeg tænker på det historiske øje­ blik, da jeg i gymnastiksalen kommanderede: »Fanevagten marscli« for til tonerne af fanemarschen i ét marsch at svinge ud på legepladsen, hvor hele skolen stod opmarscheret. Med toget gik turen til Klampenborg og derfra marscheredes så til Fortunen, de små forrest. Her foregik så den egentlige fest idet hele skolen legede »røvere og soldater«; ældste klasse var røvere, hele den øvrige skole soldater. Røverne fdi Vs time til at gemme sig i på et i forvejen afgrændset terrain, og blev først stillet op og præsenteret for soldaterne, at de kunde kjendes. En lærer var røverkaptajn, og her har et billede indprentet sig i min bevidsthed, det er af Ni e l s St e enbe rg ; han var anfører for røverne og blev som sådan præsenteret for os, jeg ser ham endnu lige så tydelig som for nogle og