Melchioriana_1910

49 efter. Jeg véd, jeg har noteret den et Sted lier paa Land­ kortet ! Den gik! Leisner smilede velvilligt og opmuntrende til den interesserede Dreng. Hr. Leisner var forøvrigt en af Skolens mest ansete Læ­ rere, men blandt Drengene tillige en af de mest frygtede. Han havde kunstigt Ben, og Benet voldte ham vist mange Lidelser. Men hvad tænkte vi Drenge paa det! Vi mærkede blot, at Humøret stod højst forskelligt paa den gamle Mand, og vi skælvede, naar vi forstod, fra hvad Kant Vinden blæste. Var Humøret daarligt, kunde ingen gøre ham tilpas. Med en forunderlig Blanding af Alvor og Skæmt kunde det da lyde: -Studs-Knægt! Ligger paa Chaiselongen, læser Romaner, ryger paa lang Pibe, spytter i Loftet og siger Fanden gale mig! Hvad ender det med? Blaa Bukser, Kost og Vandkande! For vor Tids Ungdom maa det vist som Forklaring til­ føjes, at der den Gang var noget som hed fejende Ladegaards- lemmer. Gamle Le i s n e r har i Professor Bokke nhe u s e r s Erin­ dringer ;>Det var i Aaret . . .« faaet et kønt Eftermæle; men den brave Lærer kunde godt fortjene en udførligere Omtale. Medens jeg er ved vore Snyderier, kan jeg ikke nægte mig at opfriske Mindet om en af mine andre Lærere, skøndt han vistnok lever endnu som Præst et eller andet Sted. Det var en ung Tlieolog, Hr. Vi l s t rup , rigtig Typen paa en god Student fra Hostrups Tid, frisk, frejdig, begejstret. Han havde givet os en dansk Stil, »Det første Korstog ved­ tages!«, og jeg mødte med min — skrevet lige ud af en gam­ mel Kirkehistorie, jeg tilfældig ejede, nemlig Mø r c k -Han ­ se n s. Hr. Vilstrup læste med stigende Begejstring min Stil. Det var navnlig Beskrivelsen af Pe t er af Ami ens , der satte ham i Ekstase: »Hans frygtelige udtærede Skikkelse . . . .« — Udmærket! »hans jammerlige Dragt og glødende Veltalenhed . . .« — Fortræffeligt! »opfyldte alle med Beundring og Ærefrygt, ja saa stor 4