Forskønnelsen_1943-1946

292814070

101 Københavns kommune

\

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

FORSKØNNE!

XXVI AARGANG

1943

R e d a k t i o n :

E jv in d D r a ib y

R e d a k t i o n s u d v a l g :

H j . H ess *P et er sen E ig il K n u t h R olf S c h r o ed er

I n d h o l d s f o r t e g n e l s e

Side Slotsholm sp lanern e og H olm en s K ir k e ............................................................................... 1 Bomber eller Sanering. Tanker ved et Interview . A f Fl emmi ng Be r g s øe . . . 2 Christianshavns V o ld . Et D em e n ti........................................................................................ 4 Frederiksberg B a k k e ....................................................................................................................... 5 V a rtov som B ym u seum ................................................................................................................. 6 R aadhu sp lad sen ................................................................................................................................... 8 Foredragsaftenen den 22. Februar. Ho l be r g t i d ens K ø b e n h a v n .............................. 8 Problem et Frederiksberg Bakke. A f A rk itekt M. A . A . Char les I. S c h o u . . . 9 M ind esten en for Chris tian Ho lm og Vo l d ens B e v a r i n g ........................................... 11 G eneralforsam lingen den 29. Marts 1943 ............................................................... . . . 12 Fredningen ved U tter slev M o s e ........................................................................................... 16 M oderne Trafikaarer gennem B yk ern en !............................................................................ 17 Byen som Kunstværk. A f Haveark itekt E. E r s t a dH ø r g e n s e n ............................... 20 B y H u b ilæ e t ........................................................................................................................................... 21 Hauser Plads. En S k i t s e o p g a v e ............................................................................................. 22 V o re A n n o n c e r ................................................................................................................................... 24 M aterialgaarden i Frederiksholm s Kanal. A f K onservator Pe t e r L inde . . . 25 Et Par Ord om Sanering i Stockholm . A f Fl emmi ng B e r g s ø e ............................ 28 H eerings Gaard. Et Jubilæum ........................................................................................... 29 Foreningens F o r ed r a g sræ k k e ..................................................................................................... 31 M edd elelse om Fremstilling af P r o sp e k tk o r t.................................................................. 32

&»lol«hol m*|»la» 45 i*iMk

I l 4 il 1114511* K i r k e .

I

Den vedtagne Flan til Omlægning ai Holmens Bro.

S id st da vi skrev om' Slotsholmen, var det grum det paa de Planer, der ved Omlægning af Slots* holm en havde medført, at man paa Raadhuset havde forset sig paa Kanalen mellem Højbro og Holm en s Bro. D et lykkedes at vende Planerne, saaledes at man om lægger Promenoiret foran Slots tet og lader Kanalen være urørt. Men nu — og det trak allerede dengang op til det — er det galt med Holm ens Bro. For Maaneder siden blev der udført en interináis stisk Bro for Sporvognstrafikken ved Siden af Fiols m ens Bro, og man anede da dengang, hvad der forestod. Og Ens bange Anelser slog til: Ved Borgerrepræsentationsmødet den 18. Februar i Aar ved tog man at lægge den nye Holm ens Bro tæ t op til Kirken, idet Kronometertrappen derved skulde fly ttes om paa Broens vestlige Side. Garns ske v ist er Magistraten ved den endelige Udarbejs d else af P rojek tet bem yndiget til at fjerne Broen nogle M eter fra den vedtagne Plan, en Bemvns digelse vore Embedsmænd forhaabentlig benytter. Inden Borgerrepræsentationsmødet den 18. Fes bruar send te Foreningen nedenstaaende H e n ve ns delse:

T il Borgerrepræsentationen for København. „Gennem D agspressen har Foreningen til Ho v e d > s tadens For skønne ls e bragt i Erfaring, at U dva lg et til Behandling a f Magistratens Forslag til Omlægs ning af Christiansborg Slotsplads og Op førelse af en ny Holm ens Bro vil ind stille paa FIcrtallets V egne til Borgerrepræsentationen, at den nye Hob mens Bro bliver lagt nærmere ved Holm en s Kirke end den nuværende Bro. M indretallet ønsker ders imod at lægge den nye Bro saa langt fra Kirken som muligt, det vil sige om trent paa den gamle Bros Plads, og d ette stø tte s forsa ¿vidt af det sams lede Udvalg, som ogsaa F lertallet ønsker, at Broen fjernes saa meget fra Kirken, som Færdselshensyn gør det muligt. 1 den Anledning skal Foreningen til Hovedsta* dens Forskønnelse tillade sig at protestere mod det indgreb i Byb illedet, som den paatænkte Pia* cering af Broen um iddelbart op ad Kirken vil be* tyde, og indtrængende henstille, at det historiske og karakterfulde Anlæg ved ..K ronom eter/H ap ; pen*4 bliver skaanet. Endelig skal man ogsaa gøre opmærksom' paa den Fare for Ødelæggelse, som truer Kirken som

1

FORSKØNNELSEN, XXVI. Aarg. 1943, Nr. 1

der ikke kan m odstaa Trafikken s svære Paavirk# ninger. Hvad selve Anbringelsen af Broen tæ t til Kir# ken og den dermed forbundne F lytning af den bi# storisk e Trappe angaar, forstaar man ikke, at Byen s ansvarlige Styre kan regere, som den gør uden H en syn til kulturelle Værdier. Ser man paa den afbildede og ved tagn e Plan, kan enhver se, at Trafikken in tet lider, selvom Broen lægges der, hvor den laa for 1 Aar siden. Og man kunde gaa videre og sige, at i dette T ilfæ lde, hvor uerstatte# lige h istorisk e Værdier staar paa Spil, m aatte Tra# fikken om fornødent vige for H en syn et til de kul# turhistoriske Minder og Bygningsværker. ten grebet den daarligste Løsning og med haarfin Fornemm else gjort det en este, der ikke skal gøres — som altid her i Byen naar Talen er om et æste# tisk Spørgsmaal. Borgmester Sundbo, i hvis Haand næ sten alle den Slags Sager ligger, svarer med et Smil og hol# der en U d talelse af „ selv e“ Slotsarkitek t Thorvald Jørgensen op foran de opskræm te Borgere. Thi det forfærdelige ved disse Spørgsmaal er, at Magi# straten altid giver det Indtrykket af, eller rettere sagt selv tror, at den handler med udpræget æste# tisk H ensyn. Flygiejne, Orden ssan s og Æ stetik blandet sammen i een Pærevæ lling. Der er ov erhoved et ikke T v iv l om, at mange af de Handlinger, der har virket m est skæmmende paa Byen, i Dag tages til Indtægt af Magistraten som overvejende æ stetiske Foranstaltninger. Man husker Søernes Regulering, hvor Kommunen fik forbudt Borgerne at have Baadehuse langs Bred# derne, og paa mange andre D ispositioner i den indre By, hvor Magistraten altid har forstaaet at faa det til at se ud som om de æd leste æ stetiske Motiver laa bag Flandlingen. En Dag faar vi vel at vide, at det gam le Banegaardsterræn ikke er b levet bebygget i et kvart Aarhundrede, fordi man endnu ikke har kunnet finde en æ stetisk tilfreds# stillende Løsning. Man husker ogsaa paa alle de mange Forbud og Foranstaltninger, der er Resul# ta tet af K ommunalbestyrelsens m isforstaaede æ stetisk e Fornemmelser. P lakatforbudet f. Eks., eller Sporvognene, der er renset for Reklamer og nu kun er prydet med Ordene: Københavns Spor# v eje — i M agistratens Ø jne aabenbart et nødven#

Bygningsværk og historisk Monument, hvis man lægger den moderne, hurtiggaaende og tunge Tra# fik for tæt op ad den“. Eigil Knut h, Foreningens Formand. V i har saaledes i T ide gjort opmærksom paa den Fare, R ystelserne kan betyd e for Kirken, og vi erindrer i denne Forbindelse om de Undermu# ringer og Forstærkninger, man maatte udføre i Kronprinsessegade, da der blev aabnet for den gennem gaaende Trafik mod N ord . En Del af Kir# ken er opført paa Sandbund, m en det maa anses for givet, at en D el ogsaa hviler paa Slyngværk, D et er efterhaanden her i København b levet en næ sten daglig tilbagevend end e Begiven# hed, at Kommunen serverer en ond Overraskelse i Retning af Skamfering eller endog U d sle tte lse af et af de snart m eget sjæ ldne, karakterfulde Gade# billeder i den indre By. Elvis man ser paa Foto# grafier af København fra Firserne, forfærdes man over den Ødelæggelse, der er foregaaet. Man siger, at Byen blev ødelagt ved Branden i 1728, men denne Katastrofe er i V irkeligheden for in tet at regne samm enlignet med de sid ste 50 Aars for# kerte og h en syn sløse D ispositioner. I Forhold til Byen s A lder er denne Rasering foregaaet saa hurtigt, at den nærmest m inder om Forandringen hos en Bondepige, der kommer hjem fra et Besøg i Provinsbyen, hvor hun paa een Efterm iddag har faaet ryddet hele Munden for Tænder og straks faaet indsat et klaprende dødt Gebis. Som den smarte Tandlæge har Byen s K ommunalbestyrelse gladeligt efterkomm et Byen, hvis U v id enh ed har været som den utaalmodige og forfængelige Bondepiges. Sidst er det H olm en s Kirke, der skal læderes ved at dreje Broen og dens Trafik helt ind foran Bygningen, og som sædvanlig læser man de hjæl# pelose Protester fra Fagmænd og Borgere, der ve# nererer Christian d. 4’des Bygning. D et er ikke, fordi det Rangerterræn, hvori Holm en s Kirke nu ligger som et Baneblokhus, er saa køn t, at man ikke kunde tænke sig m eget forandret til det bedre, men den Ordning, der nu er v ed taget med Broen klods op ad Kirken, er i hvert Fald en For# værrelse. Med usvigelig Sikkerhed har Magistra#

B o m b e r e l l e r S a n e r i n g 1. T anker ved et Interview. A f Flemming Bergsøe.

2

digt Onde, der forhindrer Kunderne i at forveksle V ogn en e med Paris’ eller Londons Sporvogne —- vær rolig! Eller tænk paa Avishusene, som vi fik standardiseret til smaa bcrlinerblaa Klodser, og Retiraderne, disse Byens „Uhum skheder“, væk er de, og i Stedet for har vi faaet de store Service? stationer under Jorden med flere K ilometers Af? stand og kun forbundet med G adelivet ved en dyb stejl Stentrappe. A lt sammen skal det over? bevise om Kommunens æ stetisk trænede Ø je, og alt sammen er det saa inderligt m isforstaaet og provinsielt. Med Behandlingen af gamle Bygninger er det lige saa galt fat. Kommunen aander lettet op af god Samvittighed, hver Gang en af de gamle „raadne Tænder“ er trukket ud. V i har Love om Fredningsbestemm elser her i Byen, men de bliver ikke overholdt. Man vil aabenbart ikke akceptere, at Arkitektur er Kunst ligesom Maleri og Skulp? tur. Jeg kommer til at tænke paa et typisk Eks? empel paa denne Indstilling, hvor man i samme Gade fik præciseret Indstillingen til henholdsvis Skulptur og Arkitektur: Paa N ørrevold flytted e man Danmarksmonum entet bort fra Kunstmuseet, men af lutter A ng st for at gøre noget forkert med et Kunstværk, fik man i dyre Domme anbragt det rædselsfulde Monstrum oppe paa V old en i Øster Anlæg. Paa den anden Side af Boulevarden, lige vis a vis Stedet, hvor denne pietetsfulde Handling fand t Sted, nedrev man stille og bramfrit det gam le Stockhus, skønt det var fredet i Klasse A. I sin T id hævdede jeg, at Byens Mishandling skyld tes, at den de sid ste 40—50 Aar var blevet adm inistreret af Mænd, der hoved sageligt var ind? vandrede Provinsfolk uden virkelig Forstaaelse eb ler V en eration for Københavns Æ stetik, og med mit Kendskab til denne Type Mænd, har det i længere T id anet mig, at disse Byens Adoptiv? børn inderst inde var ganske sikre paa, at de i V irkeligheden havde betydelig bedre Forudsæt? ninger for at bedømme, hvad der var til Byens Bedste, end dens egne Børn. D et er derfor ikke uinteressant at læse det Interview med Borgmester Sundbo, der stod i Ekstrabladet den 4. Marts, hvori bl. a. Borgmesteren udtalte følgende: „De sig? ter maaske til, at jeg kommer fra Esbjerg? Men jeg maa dertil sige, at de, der kommer udefra, bliver som Regel de m est udprægede Ærkekøben? havnere — og vi kan maaske tilmed bedre se, hvad der er rigtigt, og hvad der er galt i København“. Saa ved man altsaa det! Findes der noget værre, end Københavnere, der kommer ud paa Landet og

ud fra et tyndbenet Kendskab, der stammer fra sentim en tale Bøger og Billeder, vil forklare Bonden, hvordan han skal tække og male den Gaard og ar? rangere den Have, hvor han og hans Forfædre har levet utallige Aar? N aturligvis findes der Pro? vin sfolk med udpræget Forstaaelse af Københavns æ stetiske Værdier, men det fordrer en udpræget Interesse og Kærlighed til Byen, dertil et Ta? lent, ikke mindre sjæ lden t end ethvert andet Talent. Der er absolut intet, der overbeviser os om, at Københavns Kommunalbestyrelse er blevet ud styret med dette Talent. Borgmesteren fortsæt? ter: „Bag U ly sten mod det nye ligger altid en A ngst for at vort Slægtled ikke kan lave det lige saa godt, end sige bedre, end det gamle. Men de gam le Bygm estre, Christian d. IV, Thura, C. F. Han sen o. s. v. var aldrig bange for at rive det gam le ned — de var aldeles sikre paa at kunne lave det bedre. D enne Angst, som mange føler, er et B egyndelsesfænom en og hører ingen Steder h jemm e“. Til disse U d talelser er der bare det at sige, at med den Forandring, der er sket med Arkitektu? ren, dens Maal og Opgaver, og med Ark itekternes U ddann else, kan vi ikke bygge, som de gjorde i tidligere Tider. H ygiejn isk og praktisk kan vi i Dag lave det bedre, men ikke æ stetisk. Et de? mokratisk Byggeri, dermed mener jeg mindre Huse paa mindre Grunde, opførte med individuelt Materiale og i hver Bygherres Smag, kan vi maa? ske lave nogenlunde æ stetisk taaleligt, men i Mo? num entalbyggeri (Enevæ ldsbyggeri) — og det er hoved sageligt det, der præger moderne Byarkitek? tur — har vi ingen Muligheder for at konkurrere med de nævn te Mestre. Er der nogen i Dag, som for A lvor tror, at Christian X ’s Plads i det nye Saneringskvarter vil blive et kunstnerisk Side? stykk e til Amalienborg Plads? Man maa gøre sig klart, at hver Gang et af de karakterfulde og ædle gamle Huse nedrives, m ister Byen en Værdi, som ikke kan erstattes. I Interviewet paaviser Borgmester Sundbo end? videre, hvordan Kommunalbestyrelsen har Flaand i Hanke med Udviklingen i Byens Forretnings? byggeri, og man undrer sig derfor over, hvordan den har kunnet sanktionere den kommende Ned? rivning af Ø stergade. Her har Magasin du Nord købt sam tlige Ejendomme, og en virkelig karak? terfuld, individuel Bebyggelse skal afløses — af hvad? Ja, det kan D e se henne paa det lille Torv ved Bremerholm! Man forstaar ikke, hvorfor en? hver Forretning, der kræver stadig Udvidelse, for 3

det til de Sagkyndige, men kan væ lge imellem dem, hvis de er u en ige“ — maa man forstaa, at K ommunalbestyrelsen netop ikke har raadspurgt den æ stetisk sagkyndige. Stadsingeniøren er ikke æ stetisk sagkyndig! Borgm esterens U d talelser viser til Fulde, hvor galt det er fat, og hvor Fejlen ligger. D et æ ldste København, det, som i Alevighed. skal adskille Byen fra alle andre Byer, er daar# ligt besky ttet, eller rettere sagt, de t ev o v e r ho v e # d e t ikke b e s k y t t e t . D et, der er tilbage af æ stetisk Værdi i Byens Kærne, maa b esk y ttes nu, og dets Skæbne maa ikke afgøres, før der er b levet taget Stilling dertil af Mænd med Fornemmelse, Kend# skab og V en eration for disse Værdier. København som H elh ed er b levet forfladiget og proletariseret, og det maa man til en vis Grad finde sig i, men den indre Bykærne maa man fare lempeligt med. Byen ligger jo paa en Flade, der er Masser af Plads til Udvikling, hvorfor saa ikke rumstere og regere udad, i Stedet for altid at ud# lade al sin Energi i den gam le By? I Stockholm , hvor Udvik lingen er Flundrede Gange vanske# ligere, fordi Byen er om givet af V and og Klipper paa alle Sider, er det alligevel lykk ed es at bevare den gamle By, gøre den fuldtud hygiejn isk og ikke Spor museumsagtig. Stockholm1 vil være en ene# staaende Seværdighed, naar Europas andre Ho# vedstæder har m istet Skønhed og Fysiognom i ved H jæ lp af Bomber eller forkerte D ispositioner, og Stockholmerne vil faa en Kultur, som den T id s Københavnere maa undvære. D et sm ilende Kø# benhavn kan til den Tid, som Bondepigen, ligge og grine med sit anonyme, velordnede Porcelains# gebis. Fl emmi ng Bergsøe. Forenings N avn sat i Forbindelse med Sagen vedr. Gennem skæring af Christianshavns Vold , skal vi tillade os følgende Erklæring: Efter først den 17. Marts at være b levet bekendt med det konkrete Forslag, der var Grundlaget for D røftelsern e paa M odet i A tlan tic Bio den 8. Marts, maa B estyrelsen for Foreningen til H o v e d # s t adens For skønne ls e give sin uforbeholdne Til# slutning til den af D e t særlige Bygningssyri afgivne Betænkning. En Kopi af denne Skrivelse er sam tidig hermed send t til Københavns Magistrat og til D e t særlige Bygni ngs syn. (sign.) Eigil Knuth.

enhver Pris skal gives Plads paa de faa Tonder Land, hvis Bebyggelse endnu adskiller København fra enhver som helst ligegyldig kon tinen tal Kæm« pcprovinsby. Man forstaar for saa vid t heller ikke, at de paagæ ldende Forretninger ikke kan indse, at Strøgets T illokk else hos Publikum sky ld es dets Karakter af Bazargade; den Dag, da Strøgets Be# byggelse bestaar af fire#fem Stormagasiner samt diverse Rejsebureauer og U d stilling er af Maski# ner og Kasseapparater vil den nysgerrige og nøs lende Markedsvandring forandres til et nødtvun# gent, ilsom t Jageri. Intervieweren har endvidere spurgt Borgm ester Sundbo om, hvis Smag man forlader sig paa i æ stetiske Spørgsmaal, og Borgmesteren svarer: „A lm indelig dansk, æ stetisk Kultur. V i har nem# lig stort set en fæ lles Smag. I hvert Fald kommer Mennesker, der har b eskæ ftiget sig med og stude# ret æ stetiske Spørgsmaal, Bygningskunst, Maler# kunst o. s. v. næ sten altid til det samme Resultat med Ffensyn til det skønn e“. „A lm indelig dansk æ stetisk Kultur“ er et fryg# telig dunkelt Begreb! Tænk, hvis alm indelig dansk æ stetisk Kultur skulde bestemme, hvilke Billeder, der er værd at hænge frem paa Kunstmuseet. Æ stetisk Kultur er langt fra alm indelig, og den store Enighed blandt Mennesker, der har beskæf# tiget sig med Bygningskunst, Malerkunst o. s. v., har jeg aldrig mødt. Naar Borgmester Sundbo endvidere senere i Interview et med et Smil besva# rer et Spørgsmaal om, hvorfor man lod Stadsinge# niøren og ikke Stadsarkitekten bestemm e den nye Bro med disse Ord: — „Det skulde vel være en Fordel ved Parlamentarismen, at man ikke er bun# A fgø relsen af Spørgsmaalet om V ejfo rb ind else x ~ V over Christianshavns Voldgrav og deraf føl# gende Gennem skæring af V o ld en er faldet ved D e t særlige Bygn i ng s s yns Svar af 8. December 1942 til Københavns Magistrat, hvoraf det frem# gaar, at Synet ikke kan give sin T illadelse til at gennembryde V olden . Foreningen har først den 17. Marts d. A . set det Forslag, der foreligger til Gennembrydning af Vol# den, hvorfor vi har tilstillet Christianshavns Grundejerforening neden staaende Skrivelse: Til Christianshavns Grundejerforening. I Anledning af at vi i D agspressen har set vor

€'hriftfiaiislaavii* Vo ld . — El Dement i .

4

F r e d e r i k s b e r g J B a k k e .

V i bragte i Hæ fte 4/1942 af Forskønnelsen en D el U d talelser om Foreningens Forslag til Tunnelcring af Frederiksberg Bakke og skal her komme tilbage til Sagen. D et er in teressan t at se, hvor stor T ilslutning A rk itekt Charles I. Schous Idé fra 1921, der dan? ner Grundlaget for Foreningens Forslag, efter* haanden har faaet ikke blot udfra beskæftigelses* mæ ssige Grund, men m est — og dette er naturligt H jørn esten en i vort Forslag — af æ stetiske og kulturhistoriske Grunde. 1 Kommunalbestyrelsen paa Frederiksberg har M indretallet fornylig stillet Forslag om' Gennem* førelse af Tunneleringen efter vort Forslag, og T id ssk riftet „M otorfolk“ slutter sig ganske til For* en ingens Forslag. V i gengiver her „M otortolk“s Artikel fra Fe* bruar: „For nogen T id siden holdt „Foreningen til Ho * v e d s t ad en s Fo rs kønne ls e“ et Møde, hvor man frem lagde Projekt over en Gennemgravning af Frederiksberg Bakke i København. I det hele og store har dette Projekt m est In* teresse for København, men da en D el Motorfolk ude fra Landet under normale Forhold kommer til Kobenhavn ad Roskildevej og forlader Byen sam* me V ej, hvorved de passerer Frederiksberg Bakke, skal vi dog skænke Sagen Omtale. D et er altid uheldigt, at U d fald svejene fra en større By um iddelbart i Byens Periferi skal pas* sere en Terrænhindring, i Forvejen er Udfalds* v ejen e ifølge Sagens Natur dimensionerede di* rekte m odsat de Krav, der stilles til dem. En V ej skal naturligvis være bredest, hvor Trafiken er stærkest, og smallest, hvor Trafiken er svagest, men med U d fa ld sv ejen e gaar det lige modsat, man kan se det paa Lyngbyvej, hvor Tværprofilet et langt Stykke ude fra Byen er bredt og delt med M idterabat, m edens det Byen nærmest liggende Stykke kun har alm indelig Gadebredde. D et sam* me gælder Roskildevej, den er bred og komfor* tabel, naar vi passerer Damhuskroen, men over Frederiksberg Bakke er hele V ejarealet kun et Par og ty v e M eter bredt. D ette er m eget værre end selve Bakken, ganske v ist var det i gamle Dage et Bjerg, der skulde bestiges, nu kan enhver Motorbegynder klare den Smule Bakke, og Paa* standen om, at man bruger saa megen Benzin, naar

man skal op ad den Bakke, er lige saa m eget værd, som at man bruger mindre Benzin, naar man kø* rer ned ad den, og de fleste skal jo baade op og ned. T ilbage bliver da det rent æ stetiske. Hvad er kønnest, hvad er m est i Kontakt med det by* historiske. Og det kan ikke nægtes, at saaledes som V ejen er ført over Bakken — den gam le V alby Bakke, man husker W essels: „Et Svin paa V alby Bakke laa . . . . “ er den et alvorligt Brud paa det storslaaede og skønne Parkomraade, som oprindelig omgav det smukke og idylliske Frede* riksberg Slot. Kunde man genskabe denne i vort Land, ja i hele Nord*Europa, enesaaende Park, da vilde m eget være vundet. Hertil tjen er det foreliggende Projekt. D et er i V irkeligheden en god Idé at føre V ejen gennem Frederiksberg Bakke som en Tunnel med 2 ind* byrdes adsk ilte Kørebaner, dito Fortove og Cykle* stier, det kan gøres smukt og med p ietetsfu ld Hen* syn tagen til de gam le Bygninger og andre land* skabelige Skønheder. D er er en Mangel ved alle større Tunnelanlæg, som skal b eny ttes af Motorkøretøjer, der skal være tilbørligt A ftræk, saaledes at Udb læ sn ingen ikke forpester Luften for de cyklende og gaaende, men det kan selvfølgelig gøres her. En T ing maa man under alle Om stændigheder fremhæve, en aaben Gennem skæring af Bakken vilde være den stø rste Synd baade mod S lottet og mod Parken, og i færdselsmæ ssig H ensende en daarlig Løsning — tænk blot paa de Fodgængere, Barnevogne og Cykler o. s. v., der skal fra den ene Side af Udgravningen over til den anden — alle* rede af den Grund maa man hilse det af A rk itekt Schou udarbejdede Projekt med stor G læde. Hvem der skal betale G ildet, er en anden Sag; de motorkørende kan ikke under normale Forhold siges at gøre Krav paa Bakkens A fgravning. Herre* gud, vi graver vore smaa sølle Bakker væk og gør Landet saa fladt! V i maa derfor sige Hus forbi, naar Regningen præ sen teres“. Ogsaa indenfor tekniske Fagkredse har vort Forslag vakt Interesse, saaledes har T id ssk riftet En t repr enøre r og By gme s t r e bragt hele vor Årti* kel og Forslag fordelt over flere Num re af Tids* skriftet. 5

V a r t o v s o m B y m u s e u m

Façade af V artov efter „Danske V itruvius“ 1746.

— V artov ligger saa fortrinligt som N abo til Raadhuset, det vil være synd ig t at nedrive denne Bygning. Ingen anden Bygning vil paa tilsvarende Maade kunne passe til Raadhuset. — ¡rTïrvjüij? / r.'f .'“¿w * t r — - Saaledes faldt P rofessor C. Ellings U d talelse om Vartov ved Foredraget for M edlemmerne den 22. Februar (se Referat Side 8). Og paa Baggrund af den megen Uro, der har været om Bygningen, ikke m ind st fordi Borgerrepræsentationen har ved? taget at nedrive V artov, kan disse Ord saa udi mærket danne B indeleddet med det sid ste — og fortrinlige — Forsøg paa at redde Bygningen: Ind* retning af V a rtov som Bymuseum . D et er ikke Tanken her at gennemgaa hele Var# tovs L idelsesh istorie, men det skal nævnes, at havde ikke bl. a. A k a d em i s k Ark i tek tf or en i ng , Foreningen til gaml e Bygn i nge rs Bevaring og vor Forening kraftigt søgt at bevare Bygningen, og havde ikke Borgm esteren for Københavns Magi* strats 1. A fd eling interesseret sig for V a rtov s Be* varing, havde den næppe ligget der i Dag. V a rtov er jo ikke saa forfærdelig gammel, en A lder af 216 Aar for et Hus er in tet bemærkelses* værdigt, og arkitek tonisk set er den ikke at frem? hæve for andre Bygninger fra den Tid, men den er typ isk for sin T id og viser, hvilken Ro og Al* vor man kunne nedlægge saavel i Plan som Fa* cade, og saa det Gaardslnterieur! Christian den Sjette skal som Kronprins have lagt den første Grundsten, og Grunden, som Var* tov hviler paa, er in tet m indre end Absalon s yderste V old e; en D el af V a rtov ligger saaledes

paa Op fyldn ing i Voldgraven og andre D ele paa den fa ste V old . D enne Forskellighed i Grunden røber sig ved Revner i Facaden. I Sommeren 1942 blev der ind led t Forhandlin* ger m ed M agistratens 1. A fd eling angaaende Ind* retning af V a rtov til Bymuseum . Forhandlingerne blev ledet af Landsretssagfører Moge ns MiXllertz og Tegningerne udarbejdet af A rk itek t T y g e Hvas s , saa Sagen er i de b ed ste Hænder. D esuden stø ttes Sagen af en Række kend te Institutioner, der har valgt D irektør Jerichau som Formand for Udvalget. D en væ sen tligste D el af V a rtov s Indre forsvinder og erstattes m ed Jernbetonetageadskil* lelser m. v., saaled es at M useet bliver brandtek* nisk sikret, og det er Tanken foruden selve By* museet at indrette sk iftende U d stillinger i en Del af Etagerne. Hertil har A rk itek ten lagt den fore* løbige Plan, der i Princippet danner Grundlaget, men den endelige Indretning og D etaillering vil muligvis byde v isse Ændringer. D er er næppe nogen T v iv l om, at Bym u seet trænger til at fly ttes, det er ikke for m eget at be* tegne det under de nuværende Forhold som' et Pulterkammer, ganske v ist et velordn et Pulter* kammer, men dog et Pulterkammer, og er det vær* digt for de værdifulde Minder, Museet rummer? Se blot hvilken T ilvæ relse Fundene fra Raadhus* pladsudgravningen frister, de er ud stillet i Køk* kengangen! I V a rtov bliver der bedre P ladsfors hold, og kan der historisk set tænkes nogen bedre Ramme? V i glæder os allesammen til at se V a rtov restau* reret og bevaret i sin nye Skikkelse som By*

6

Perspektiv efter A rkitekt Tyge Hvass: Bymuseets store Udstillingssal. 2. Sal i Sydfløj.

museum, selvom de indre Organer maa falde for de kraftige operative Indgreb, som Kravet om større Sale og brandtekniske H en syn maa stille. Facaderne og Gaardinterieur’et beholder vi. Og saa een Ting til:

V artov som' Bymuseum med sig selv som en af de værdifu ldeste Ud stilling sgen stand e vil for lange T ider fremover skabe Ro i Kvarteret og paa For? haand hindre alle Forsøg paa Spekulation i Ud« ny ttelse af den fristende Byggegrund.

<3^

i

l ia a c lh n s p la d s e n

K onkurrencen om Raadhuspladsens Regulering og paafølgende D isku ssion har fastslaaet, at Reguleringen er paakrævet. D en bør i store Træk gennem føres ved: at V ag tm esterhu set erstattes af en Længe paa P lad sens N o rd sid e, der bør føres saa langt frem' i V estre Boulevard som Ø stiftern es Kres ditforenings Hus, hvorved Slugten mod Jar? mers Plads fjernes. A f H en syn til P ladsens Rumvirkning bør B lokken have samme H øjde som P lad sens Facademure. Synsvinklen fra P lad sens Ø jehø jd e bliver ikke m indre, fordi H u set bliver højere. H u set bør have Læpladser i Loggiaer. A fstand en fra Hoved færdselsaaren over P ladsen vil blive passend e mindre til Plads sens A fslu tn ing mod N o rd v est end A fstand en til Raadhuset. H aanden paa H jertet! H vor mange af Tilhøs rerne ved det overmaade in teressan te Fores drag om „P lolbergtidens K øb enhavn“, som Profess sor C. Elling holdt for Foreningens Medlemmer den 22. Februar, kan sige sig fri for netop at have den Forestilling om H olbergtid en s København, som Foredragsholderen øn sk ede at mane i Jors den? Professoren udtalte: „De fleste M ennesker har deres Forestilling om H olbergs København fra D et kgl. Teater og Hans Tegners Illustrationer. D et er et overmaade romantisk og malerisk Bils lede, fy ld t med snørklede B indingsværkshuse med Svalegange, dunkle Porte, smaa idylliske Haver, ja et Billede, der næ sten udelukker Forestillingen om

at P lad sens øvrige Facademure harmoniseres, a t M uslingeskallens D ybd e udjævnes, at den sydv estlig e Trærække suppleres med en tilsvarende nordøstlig Trærække i samme A f s stand fra Raadhuset, hvis Beherskelse af Plads sen bliver forstærket af Beplantningen, der ikke vil indsnævre Synsvinklen til Raadhuset. Reguleringsplanerne bør ikke forflygtiges ved Fortabelse i vid trækkende Byplanprojekter. D et vil dog være betænkeligt, at indsnævre V estre Boulevards Friarealer, inden der er tru ffet Bestems melse om, at denne frem tidige Hoved fæ rdselsaare skal føres tilbage til sin fulde Bredde ved Ombygs ning af Ø stiftern es K reditforenings Bygning. Rolf Schroeder. regulære Huse i København. D e tte i høj Grad urigtige B illede af København paa den T id vil det være mig en G læde at gøre op m ed“. Og gennem et levend e Foredrag fy ld t med aks tuelle Problemer fulgte man det København, der blev til paa Holbergs T id, de borgerlige Gavlhuse, „Den røde Bygn ing“, A sia tisk Kompagnis Bygs ning, V a rtov og mange andre af de Bygninger, der endnu sæ tter sit Præg paa Byen. Da Professoren slu tted e med en A n ekdote, der v iste Holbergs personlige T ilknytning til det bygs gende København, var det under stor Beklagelse fra T ilhørernes Side; man havde ind levet sig i den arkitektonisk smukke og stilsikre T id og havde hellere end gerne fortsat i denne længe endnu. F e b r u a r .

F o r e d r a g s a f t e n e n fo r M e d l em m e r n e d e n

tn e n e r a l fo r s am l in g e n • Den aarlige Generalforsamling afholdes Mandag den 29. Marts KL 19.30 i Nationalmuseets Foredragssal, Ny Vestergade 10.

D e t t e N u m m e r e r u d s e n d t d e n 27. M a r t s 1 94 3.

8

P r o b l e m e t F r e d e r i k s b e r g * B a k k e . A f Arkitekt Charles 1. Schou, M. A. A.

I en stort anlagt Artikel med ovenstaaend e T itel har den forhenværende D irektør for Zoologisk Have, Th. Al vi ng, i „Berlingske T id end e“ den 14. April frem sat en Række Betragtninger om Ha* ven og dens Adgang til R oskild evejen i Alminde* lighed og m it Projekt til Ordningen af Forholdene mellem Slot, Parker og V ej i Særdeleshed. V ed Projektering af V ejudvidelser og Vejæn* dringer af saa om fattende Karakter, som her bli* ver Tale om, gælder det først af alt at fastlægge V ejen s Trace og Udformning og dertil faa de bevilgende M yndigheders Bifald. Først i anden Ræk k e kommer saa Forhandlingerne med de en* kelte til V e jen stødende Lodsejere, hvis specielle Interesser og de Problemer, der opstaar ud for den enkelte Ejendom , naturligvis skal søges løst paa den bedst mulige Maade under H en syn til H ovedopgaven, i dette T ilfæ lde Danmarks Ho* vedvej Nr. 1 paa det Sted, der i Fremtiden maa antages at blive dens m est befærdede Strøg. Der er altsaa ikke tænkt paa nogen T ilsid esæ ttelse eller at „Zoologisk Have har spillet en inferiør R o lle“ v ed U darb ejd elsen af Forslaget. Før man kunde bejle til Zoo logisk Haves Bifald, maatte man bejle til O ffen tlighed en s og de bestemm ende Myndigheders i Stat og Kommune. A llig ev el kommer A .’s Indvendinger mig paa ingen Maade overraskende. Lige saa o fte det hænder, at en til en V ej stødende Ejendom vi? ser stor Interesse for V ejen s Ændring og Fors bedring, lige saa ofte har M yndighederne og de Projek terende en Mængde Indvendinger og Be* sværinger at overvinde fra Grundejernes Side> inden Sagen kan gennem føres. Jeg ser altsaa ikke noget usædvanligt i, at Zoologisk Have drager til Felts imod den foreslaaede Ordning og at Ha* ven mener, at R oskild evejen paa Strækningen meb lem Parkerne bør forblive, som den er, i samme snuskede og forsøm te T ilstand og med Præget af kun at være en privat V ej til Slottet og til Zoolo* gisk Have. For ti—ty v e Aar siden var det ikke ualminde* ligt at se H oved v eje til Europa’s Storbyer i samme T ilstand som R oskild evejen paa den om talte Strækning. Jeg vil — som nærmeste Eksempler — blot m inde om Stockholm ’s og O slo ’s Tilførsels* v eje eller vor egen Lyngbyvej. Men Trafikens sti* gende Krav og ændrede Synspunkter har ændret

paa disse Forhold, og kun hvor særlige Vanskelig* heder har lagt sig i V ejen for en tidssvarende Ordning, har de gam le T ilstande kunnet oprethol* des. Et rigtigt tilsvarende Eksempel er netop Ros* k ildevejen fra P ilealléen til Bygrænsen, og Aarsa* gen er ganske simpelt: Frederiksberg Bakke! O vervindelsen af denne og in tet som helst andet har indtil nu forsinket Løsningen af denne Vej* stræknings Brugbarhed for moderne Trafik i større Stil. Ikke — som af Hr. A lving nævnet — fordi „Myndighederne tøver og viger tilbage i A ngst for at tage en endelig Beslutning og udføre et Ar* bejde, som een Gang gjort ikke kan gøres u sk et“, men fordi man viger tilbage for at anvende det Beløb, der er nødvend igt for at gøre det en este rigtige og forsvarlige, som det foreligger i mit Projekt, og som Foreningen til Ho v e d s t a d en s Fon s kønne l se og med den Danmarks kunstnerisk an* svarlige Au toriteter er gaaet ind for. Og af hv il ken Grund? H avde det drejet sig om en alm indelig Vejfor* bedring, havde Foreningen næppe ladet høre fra sig, men overladt alene til de paagæ ldende Myn* digheder at ordne Sagen. N o g et anderledes havde det vel stillet sig, hvis det tillige havde drejet sig om en Vejændring af mere om fattende Karakter, med Sløjfning af eller Indgreb i bestaaende Anlæg og lign. Men i dette særlige T ilfæ lde drejer det sig om noget m eget mere. Foreningen til Ho v e d s t a * dens Forskønnelse har — i M odsæ tning til mange andre — ikke glemt, at den nuværende R oskild evejs Linieføring sky ld es et brutalt Over* greb for halvandethundrede Aar siden paa et af de ædleste og m est fuldendt gennem førte arkitek* toniske Anlæg i Danmark. Derfor er Problemet Frederiksberg Bakke, som Ark itekt D y g g v e skri* ver i en Om tale af m it Projekt*), „i Virkelig* heden dobbelt, og kun den Løsning er rigtig, som v id est muligt bøder paa de tabte Værdier og sam tidig godtager Færdselens berettigede Krav.“ Frederiksberg Slot og Parken der omkring var engang et enestaaende Barokanlæg, hvis aksiale Optakt begyndte ved V a lb y Langgade (Hoved* landevejen mod V e st) gennem den svagt stigende A llé i Søndermarken til Bassinet med Fontænen foran Slottet. Her forberedes Vandreren paa den *) „Architekten“, 1921.

9

FORSKØNNELSEN, XXVI. Aarg. 1943, Nr. 2

Snit gennem den projekterede Tunnel, Slottet, Terrasserne og Plænen ned til Kanalen. Som det fremgaar, er der 7,5 m Forskel paa Tunnelens Bund og Overfladen af V andet i Kanalerne.

store V irkning, der — forstærket i Slotspladsen s Udstrækning og de dertil ind løbende Straalealléer — endelig kulm inerede i selve Slotsanlægningen paa Brinken mod N o rd med U d sig ten til Land? skabet i det Fjerne. Saadanne arkitek toniske Pro? blemer og V irkem idler arbejder vor T id s Arki* tektur ikke med, men den bor arbejde med de dermed ædæqvate, og frem' for alt bør den, hvor* som helst den støder derpaa, arbejde med den hø jeste Grad af Forstaaelse og V en eration for, hvad Fortiden har skab t og søge at bevare, un; derstrege og stø tte dette paa bedste Maade. Hv o r s om helst d e t t e undlades, Fir. D irektør A lving, er d e t i kke Ku l turvæs ene r, men uf ormuende Ba rba * rer, der har me d Ti ngen at gøre! D e taler, Fir. A., om Skønheden i Frederiksberg Flaves Kanaler og i en senere Artikel, af 4. Maj, om Bakken som „Ku ltsted“ og „Naturm indesmæ rke“. D et er ikke andet end forloren Romantik, som er for intet at regne m od en ydm yg G enoprettelse af det sprængte, sto lte Barokanlæg. D et er det, jeg har forsøgt i rhit Projekt, sam; tidig med, at jeg har søgt at skabe en for den moderne Trafik brugbar V ej ved at føre denne i en Tunnel under Slotsanlægningen. A t jeg der? ved endnu ikke har endelig løst de diskrete Spørgsmaal, som angaar Z oologisk Have, er højst sand syn ligt. I den tryk te R edegørelse fra Fo renim gen til Ho v e d s t a d e n s For skønnels e er Adgangs* forholdene til Z oologisk H ave berørt og den Mu< lighed an tyd et at fly tte Indgangen, saafrem t det kan lade sig gøre „uden altfor store Vanskelig* heder for Z. H .’s D rift og P laner“. N etop med denne Mulighed for Ø je har jeg betragtet Spørgs* maalet om V ejordn ingen ud for Z. H. som ikke løst, saa længe man ikke kendte H aven s Ønsker, om hvilke Ønsker „der til sin T id maatte optages Forhandling med Haven s B estyrelse“. A f samme Grund er et perspek tivisk B illede af V ejen set fra V est udeladt indtil videre, ved hvilken Lejlighed det kan blive oplyst, hvor smuk en Ting Støtte* muren — rigtig udformet — kan blive. I denne Sammenhæng kommer Hr. A lvings Op* lysninger om An tallet af Besøgende o. s. fr. m eget

a propos, og vi har nu søgt og faaet Forbindelse med H aven s Ledelse for at høre dens Ønsker om A dgangsforhold ene og andre D etaljer, som jeg arbejder med. En mulig F lytning af Hovedindgan* gen ned til Fasanvejen — som anført af A., — vilde jo simplificere Sagen herom ganske betyde* ligt, og hele det komplicerede Trappeanlæg kunde — som bemærket — spares. D et er dog ikke min Mening at komme nærmere ind paa en D rø ftelse af, hvor Indgangen rettelig bør ligge eller ej. D et maa drøftes med rette V edkomm end e. Derimod vil jeg slu tte med at rette en D el M isforstaaelser fra D irektør A lvings Side. D et er ikke rigtigt, naar det anføres, at Køre* banen kun bliver 7,5 m bred. D en projekterede Kørebane er paa 2 X m eller 15 m Bredde, alt* saa betydelig bredere end den nuværende Køre* bane. Muligheden for Bilparkering vild e næppe blive ringere paa den sænkede, men bredere Køre* bane, end paa den ek sisterende højere beliggende. Endvidere beror det paa en M isforstaaelse, naar A. tror, at den ca. 300 m lange og 6—7 m brede V ej oppe langs H aven skal danne Køreadgang til denne. D en højtbeliggende V ej er udelukkende tænkt som privat Adgang til H aven s Brug (for Foder til Dyrene, Ud sk iftn ing m. v.) og som Ad* gang for Brandvæ senet til H aven og Slottet, hvis man ikke vil b eny tte V ejen e gennem Søndermar* ken fra H all’s Statue eller V a lb y Langgade. V ed Om talen af Vandskels* og Vandførselsfor* holdene og T illøb et til Kanalerne i Frederiksberg Have, hvor jeg maa tage A fstand fra de af A. frem førte Synspunkter, anfører denne, at det skal være oplyst, at Kanalerne ligger 12 m under Bakketoppen og — da Tunnelens Bund ligger 10 m under — at der derfor kun skulde være 2 m fra Bunden til Kanalerne. D ette er ikke rigtigt. Ka* nalerne i Frederiksberg Have ligger med Vand* sp ejlet i Kote ca. 13,5. Da Tunnelbunden er pro* jek teret i Kote 21,0, bliver der m. a. Ord mere end 7 m ned til Kanalernes Overflade. Som allerede nævnt maa jeg tage A fstand fra A ’s Betragtninger over Grundvandstand, Moræ* nens Beskaffenhed , Væ ldvand o. m. andet, som

1 0

det vil føre alt for vid t at komme ind paa, om Sagen skal diskuteres til Bunds. Dertil er Stedet ikke her. Efter min Erfaring findes der ogsaa bedre Læremestre i disse Materier end D irektør A lving, som gennem mange Aar har ledet Z oologisk Have paa en Maade, der har fremkaldt Respekt om hans V irk som hed for Haven, men dermed ikke er kaldet til at være Dommer i hverken arkitekto* niske, v ejtekn isk e eller geologiske Problemer. Charles I. Schou. Formanden for Z oologisk H aves Bestyrelse, Dr. Bø j e Benzori, udtaler sig i et Interview i „B. T .“ den 21. April om vort Projekt paa en ret affærdi*

gende Maade. V i kan ikke følge Hr. B. B. i hans Betragtning af Roskildevejen , som en hyggelig Privatadgang til Zoologisk Have. V i mener tværti imod, at Ark itekt Schou s Forslag paa den ene Side er i Pagt med T idens Aand og bidrager til at føje et nyt, praktisk og smukt Led ind i den mos derne Storbys Funktioner, og paa den anden Side ikke alene tager H en syn til Bevaringen af en af de uerstattelige Skønhedsværdier, vi har haft fra gammel Tid, men oven i Købet forstærker denne Værdi ved at genoprette den oprindelige Helhed, som T iderne har handlet ilde med. Et Eksempel, der kan være forbilledligt til E fterfølgelse mange andre Steder i Storkøbenhavn. Red.

¡81EV GENSKABT OC BEVARET • [•VED BORGERES ; QG sysTyRES .S Blft'-v AG CHRISTIAN HOLM VAS .VÆRKETS] VIRKSOMME FK?WMEJf''; ' -j '

M in d e s t e n e n fo r C h r is t ian H o lm og* V o ld e n s O evar ing* Onsdag d. 26. Maj sam ledes en lille Kreds paa E lefan tens Bastion paa Christianshavns V o ld for ved en kort H øjtid eligh ed at aflevere M indestenen til Københavns Kommune. Interessen for V o ld en s GenskabelsS og Bevaring, havde man ikke i Dag kunnet glæde sig over dette Anlæg m idt i Storbyen. Fru Christian Ho lm og D attersønn en Bent Ho lm var tilstede, m edens Datteren, Fru Elin Holm, desværre var forhindret.

Foreningens Formand, Gr e v e Eigil Knut h, mim dede om V o ld en s H istorie og om, hvor truende nær en Sløjfning af V oldanlægget havde været. H vis ikke en Kreds af Borgere med Foreningens nu afdøde Formand, Christian Holm, som drivende Kraft og senere ved B y styrets Bistand havde vakt

Borgmester Sundbo modtog M indestenen paa Kommunens V egne, og Bent Holm takkede for Familien. Den af Foreningen rejste M indesten er tegnet af Arkitekt He lge Holm. 1 1

G e n e r a l f o r s a m l in g e n d e n

Iftarts 1 9 4 3

«

F ormanden , G r e v e Eigil Knu t h bød Forsamling gen V elkomm en og m ind edes afdøde Medlem af B estyrelsen , Statsm inister Th. S tauni ng. For# manden udtalte: „Siden 1934, altsaa i 8 Aar, var Statsm inister Stauning Bestyrelsesm ed lem , og hans Interesse for vor Forening fremgaar bedst deraf, at han selv i de sid ste, svære Aar nu efter Besæt; teisen, hvor han ellers havde nok at tænke paa, jævnligt deltog i Bestyrelsesm øderne. Han gik ikke blot med sin A u toritet po sitivt ind for mange af vore Sager, men det hændte, at han selv rejste en Sag, som laa ham paa Sinde, og jeg kan udtale, at det f. Eks. var ham, der var primus motor, da vi overfor H avn evæ sen et protesterede mod Opførel; sen af den projekterede Lodsbygning foran Lange; liniepromenaden, en Protest, hvis Frugt kan iagt; tages i d isse Dage, da Lod sbygningen i Stedet rej; ses ude i Frihavnen. V i vil m indes Statsm inister Stauning og hans Indsats for vor Forening ved at rejse o s.“ Formanden takkede H ø jesteretssagfører V. HoU t entBe cht olsheim, fordi denne atter i Aar havde lovet at ville lede Generalforsam lingen. Di ri gent en kon statered e Generalforsam lingens lovlige Indvarsling og gav O rdet til Formanden, der aflagde Beretning om V irksom ; heden i det forløbne Aar: „Medlem af B estyrelsen siden 1935, Grosserer C. G. Jessen, der i Aar fratræder efter Tur, har ønsk et ikke at blive genvalgt. Grosserer Jessen har som vor tidligere Kasserer og i det hele taget som Bestyrelsesm ed lem udført et stort Arbejde for Foreningen, og vi takker Hr. Jessen for godt Samarbejde. Siden 1929 har Redaktør V. Berggren været Re; visor;Suppleant i Foreningen og siden 1940 Revn sor. I Aar har Redaktør Berggren ikke ønsket Genvalg, og vi beder ogsaa Hr. Berggren modtage Bestyrelsen s Tak for de mange Aars Samarbejde. I Anledning af, at Frederiksberg Kommunalbe; styrelse i Foraaret 1942 paatænkte at anvende den sid ste R est af et Anlæg ved Sønderjyllands A llé til Byggep l ad s for en Kirke, har vi den 4. Maj 1942 rettet en H envendelse til Kommunalbe; styrelsen. Desværre staar vi m agtesløse i en saa; dan Sag, men det er paa Tide, at Borgerne sam les for at bevare de Friarealer, der endnu er tilbage i H oved staden .

V ed sid ste Generalforsam ling nævnede vi vor A k tion i Samarbejde med N aturfrednijigsf orenint gen ang. Fredning af de kø be nh av ns k e Parker. V i rettede dengang H envend else til de respektive Myndigheder, men har endnu ikke noget Svar at bringe Forsam lingen. Ang. Haus er Plads har vi paa Foranledning af Dr. med. O. C. Aagaa r d haft nogle Forhandlinger for om muligt at fremkomme med Forslag til en Om lægning af Torvet, der i Dag fremtræder i en m eget graa og trist Skikkelse. Endnu kan vi ikke udtale os endeligt om Sagen. A fgørelsen af Spørgsmaalet om Ve j f o r b i nde l s e ov e r Chri st ianshavns Vo l d g r a v og deraf følgend e Gennems kær i ng af Vo l d en er faldet ved D e t sært lige Bygn i ng s s yns Svar af 8. D ecem ber 1942, idet Synet ikke kan give sin T illad else til at gennem; bryde V old en . Foreningen har først den 17. Marts d. A . set det Forslag, der foreligger til Gennem ; brydning af V o ld en , hvorfor vi har tilstillet Chrit st ianshavns Grunde j er fo r en i ng følgende Skrivelse: Til Christianshavns Grundejerforening. I Anledning af, at vi i Dagspressen har set Forenin; gens Navn sat i Forbindelse med Sagen vedr. Gennem; skæring af Christianshavns Vold, skal vi tillade os føl; gende Erklæring: Efter først den 17. Marts at være blevet bekendt med det konkrete Forslag, der var Grundlaget for Drøftel; serne paa Mødet i A tlantic;B io den 8. Marts maa Be; styrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse give sin uforbeholdne Tilslutning til den af D e t særlige Bygningssyn afgivne Betænkning. En Kopi af denne Skrivelse er samtidig hermed sendt til Københavns Mat gistrat og D e t særlige Bygningssyn. Til Repræ sentant i Da n s k Bypl anl abora to ri um er efter Anm odning valgt H aveark itekt E r s t a d t Jørgensen med A rk itek t H. P. Gy l l embo ur g Koch som Suppleant. Efter Forslag af Dr. Ei ls choutHolm har Forenin; gen set paa Mulighederne for at faa genskabt de gam le Kanaler omkring Rosenborg Slot, men da der paa det paagæ ldende Terræn ligger Bygnin; ger, det i Ø jeblikk et ikke kan forsvares at ned; rive, er Sagen henlagt til senere. V ed Foreningens Tur til Ut t e r s l e v Mo s e den 22. Juni 1942, hvor Stadsgartner Bergmann fortalte om Mosen, fremkom' nogle af M edlemmerne, der bor i Næ rheden af Mosen, med Ønske om Fred; ning af yderligere Terræn nordvest for Mosen.

1 2

V i hen stilled e dengang at faa Ø n sket nærmere formuleret og har den 3. Februar i Aar m odtaget et Forslag gaaende ud paa, at v isse Bakker, som Kommunen ikke har m ed taget i Fredningen, fores slaas fredet. Da Sager af denne Art behandles i Samarbejde med Naturfr edni ng sfo reni ngen , har vor Bestyrelse drøftet Sagen med denne, der om faa Dage holder Møde paa Stedet, og hvor vor B estyrelse vil være repræsenteret. V ed G eneralforsam lingen 1942 blev Sagen vedr. Ho lme ns Bro og Sl ot sholms pl ane rne allerede nævnt, idet B estyrelsen havde rettet H envendelse til Borgerrepræsentationen i Anledning af den paatænkte U d fyldn ing i Kanalen mellem Højbro og H olm en s Bro. V i pegede paa det urimelige i til Stadighed at lade det gaa ud over Vandarea? lerne og hen stillede, at man, saafremt en Udvis delse af V ejban en var paakrævet, afskar det nøds v end ige af Promenoiret foran Slottet. D enne vor H env end else har nu baaret Frugt, idet det er veds taget ikke at røre Kanalen paa det paagældende Stykke. Ang. Ho lme ns Bro har Borgerrepræsentationen nu v ed tag et at lægge denne op til Holm ens Kirke og fly tte den historiske Kronometertrappe om paa den anden Side. V i har overfor Borgerrepræsentas tionen inden A fgø relsen taget A fstand fra en saas dan Anbringelse, idet vi har rettet en saalydende H envendelse: Til Borgerrepræsentationen for København. Gennem Dagspressen har Foreningen til Hovedstad dens Forskønnelse bragt i Erfaring, at Udvalget til Behandling af Magistratens Forslag til Omlægning af Christiansborg Slotsplads og Opførelse af en ny Hob mens Bro vil indstille paa Flertallets Vegne til Borgers repræsentationen, at den nye Holmens Bro bliver lagt nærmere ved Holmens Kirke end den nuværende Bro. M indretallet ønsker derimod at lægge den nye Bro saa langt fra Kirken som muligt, det vil sige omtrent paa den gamle Bros Plads, og dette støttes forsaavidt af det samlede Udvalg, som ogsaa Flertallet ønsker, at Broen fjernes saa meget fra Kirken, som Færdselshensyn gør det muligt. I den Anledning skal Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse tillade sig at protestere mod det Indgreb i Bybilledet, som den paatænkte Placering af Broen umiddelbart op ad Kirken vil betyde, og indtrængende henstille, at det historiske og karakterfulde Anlæg ved „Kronometer?Trappen“ bliver skaanet. Endelig skal man gøre opmærksom paa den Fare for Ødelæggelse, som truer Kirken som Bygningsværk og historisk Monument, hvis man lægger den moderne hurtiggaaende og tunge Trafik for tæt op ad den. V idere har vi i vort T id ssk rift Nr. 1/1943, der netop er udkommet, gjort vore Synspunkter gæk

dende, og vi vil gerne her udtale det m en ingsløse i, at vort Bystyre ikke, som vi Borgere kan for* lange det, søger sagkyndig Bistand i disse æste? tiske og kulturhistoriske T ilfæ lde, men undlader at raadføre sig med Raadhusets egne Æ stetikere. Der har været mange Planer m. H. t. Udnyt? teisen dels af selve Va r t o v s Bygning, dels af Grun? den. Borgerrepræsentationen har ganske v ist sid st ved taget at nedrive Bygningen, men T iderne har hindret dette, og der foreligger nu et udmærket Forslag til U dn y ttelse af Bygningen, id et en Kreds af Institutioner med D irektør Jer ichow som For? mand og repræsenteret ved Landsretssagfører Mogens Miil lert z er fremkomm et med et Forslag til Indretning af Va r t o v s om Bymuseum, til hvil? ket A rk itekt T y g e Hva s s har udarbejdet Tegnin? ger. V i finder det foreliggende Forslag som den ideelle U d n y ttelse af Vartov, id et et Bymuseum ikke kan tænkes at have en bedre Ramme, end det her vil faa. V i henviser iøvrigt til vor Artikel i T id ssk riftets Hæ fte 1/1943. D et er ikke for m eget sagt, at Aaret 1942 for Foreningen staar i Fr ederi ksberg Bakke s Tegn. I hvert T ilfæ ld e er det den Sag, der har beskæfti? get os m est i det forløbne Aar. D en historiske Udvikling har vi gjort udførlig Rede for i vort T id ssk rift Nr. 3/1942 sam tidig med, at vort ud? arbejdede Forslag blev bragt frem for Offentlig? heden. V i kender alle de forfærdelige Forslag til Om lægning af V ejen ind i Søndermarken, Forslag, der v ist nu er et passeret Stadium, idet man mere og mere, baade M yndigheder og Befolkning, sam? les om Tunnelforslaget. I 1921 fremkom A rk itekt Charles I. Schou paa Foranledning af Københavns Kommune med For? slag til Tunnelering af Bakken, men allerede inden havde der flere Gange været Tale om en Ændring af Forholdene, og efter 1921 har der stadig været Røre om Bakken. Medlem af Bestyrelsen , Have? arkitekt Er st adHø rgens en, fremkom saaledes i 1933 med Forslag om Genfrem stilling af Bassinet sam tidig med Sænkning og Overdækning af V ejen , saaledes at en D el af P lateauet foran S lottet blev genskabt. Frederiksberg Kommune har 3 Gange forsøgt at gennem føre Bueforslaget ind i Sønder? marken, men er hver Gang stød t paa Modstand saavel fra de øvrige in teresserede Myndigheder som fra Befolkningens Side. I 1942 indsendte vor Forening en H envendelse til Indenrigsm inisteriet, hvorunder Søndermarken sorterer, og til Arbejds? og Socialm inisteriet, grundet paa Sagens beskæfti? gelsesmæ ssige Karatker. I H envendelsen gjorde vi 13