Forskønnelsen_1943-1946

der er der mulighed for at se byen s silhouet, den med saa m eget avispladder hø jt og o fte besungne. Der er f. ex. Bellahøj, Frederiksberg Bakke — og hvordan ser der saa ud derfra? En horizont af fjerne tage, 100 000 skorstene; og nogle smaa spidser — byen s berøm te „skønne taarne“. V ist er de skønne — nogen af dem da — man kan bare ikke se det paa den afstand; man forvexler viden og syn, konstaterer med anspændelse af al sin syn sevn e, at den lille b lyan tsp id s der maa være Petri, den der Frelsers — og næh hvor er det smukt (for det v ed man inde fra byen). En enkelt bygning har vi, hvis størrelse og placering er saa* dan, at den dom inerer v id t og bredt om sig: G rundtvigskirken. Se den fra Svanemøllen mod Solnedgangen, se den helt ude fra Hyldegaards* broen og mange andre steder! Store afstand e kræ* ver store bygningslegem er, først da virker de; det var en af de ting, man kunde se paa b illedet af N ew Yorks D ow n tow n set fra U p tow n . D er fin* des i København udover søerne nogle faa store aabninger: U tter slev Mose, Dam sødalen f. ex. Begge var ind til for nogle aar siden nogenlunde urørt natur, ganske kønne uden at være overdre* v en t in teressan te, og de er ikke b levet interessan? tere af, at nogle tu sind villaer siden er b lev et op* ført omkring dem; der mangler noget, der kan give m aalestok , nog et der kan bortvejre det øst* sjæ lland ske landskabs ked somm elighed og den store bys um enn esk elige uendelighed. D erfor th esis nr. 2: Ud en f o r d e t gaml e by omr a a d e kunde s k y s k r a * bere i Kø b en ha vn bli ve til gavn og glæde. D e betragtninger, der her er fremsat, er yderst een sidige. D e drejer sig kun om syn sb illed et. D et kan sikkert ikke understreges tyd elig t nok, at det kun er et lille ud snit af problemet, der her er taget til behandling; uendelig m eget andet kan siges, pro eller contra. Maaske bliver der slet ikke tale om skyskrabere her, muligvis er der ingen, der vil hverken bygge dem eller bo i dem — det er en helt anden sag. Skulde spørgsm aalet en dag alligevel m elde sig, maa det im idlertid inderligt haabes, at de, der har afgørelsen, bereder sig til at foretage den endelige afvejn ing af for og imod ved at tænke alle sagens forskellige sider — og* saa den herbehandlede — igennem . Men foreløbig maa det paaskønnes, at foreningen for sit ved* komm ende i tide har faaet øje paa problem et og har ønsk et at drøfte den side af det, der falder ind under det virkeomraade, den har sat sig til opgave at passe paa. He l ge Finsen.

vis ved at gaa op for dem, der over ind flyd else paa byplanlægning. Da den store byexpan sion be* gynd te for et hundredaar siden, var problem et — hvis løsning autoriteterne ikke blandede sig me* g et ind i — blot det enkle at skaffe plads til flest muligt paa m ind st muligt areal. D e t har v ist sig m eget dyrt. E fterhaanden dæmrer det for sam* fundets styrere, at en by er mer end blot boliger, og at f. ex. byernes udformning ikke bør bidrage til at gøre tilvæ relsen endnu mere m onoton end i forvejen for det store flertal af befolkningen. V id tstrak te dele af Storkøbenhavn er forlængst bukket under for kedsomm eligheden. D e t v ed em hver, der færdes m eget omkring i byen. D er maa i den forbindelse m indes om, at H ov ed stad en s be* liggenhed terrainmæssigt set er temmelig uinter* essan t — rent ud kedelig. Bevares, v i har vandet, men hvor lille en rolle spiller det ikke i hundred* tusinder Københavneres daglige byb illede — af den simple grund, at byen s beliggenhed ved van* det (et vanddrag — Øresund — der ialfald set med fremmede øjne er særdeles uspændende, med lave, uin teressante kyster) er m eget slet udnyttet. V i har i den gam le by havnen og kanalernes re* ster, og herren være priset for dem; og saa søerne, som dog i det m ind ste er en afbrydelse; men kom* mer vi derudenfor, er langt størsteparten en uendelighed af høje huse eller lave huse eller begge dele sammenrodet, en ørken af villaveje, en laby* rint af karréer. Terrainet stiger og falder en smule, men der sker saa uendelig lidt; og den vej* farende, der ikke allerede er sløvet, hungrer og tørster efter brud paa m onotonien. N o g le faa ste*

4