Forskønnelsen_1943-1946

være glad for dette U d tryk for, at Byen trods sit 500 Aars Jubilæum stadigvæk er en levende By m ed Tro paa sin egen Fremtid? C. D e hi st or is k:æs tet is ke Forhold. I Skriftet, som „D et særlige B ygn ingssyn“ har udgivet i Anledning af, at det er 25 Aar siden, Loven om Bygningsfredning b lev til, har Stads* arkitekt H olsøe behandlet Spørgsmaalet om Kø* benhavn som Kulturby, og deri udtales det: „Der er jo den V an skelighed ved disse Værdier (Kul* turværdier), at deres Betydning ikke kan bevises og underbygges ved Færdselstæ llinger, statistiske Tal etc.: der kan ikke tjen es Penge paa dem, og for M ennesker, der mangler Rod i den Kultur, som har præget Byen s kulturelle Værdier, er de kun besværlige A n tikviteter, som et moderne M enneske ikke skylder H en syn .“ Stad sarkitek ten rører her ved det, der gør denne Side af Byen s Liv saa vanskeligt at behandle; det drejer sig nem lig i stor Udstrækning ikke om konkrete Ting, men om følelsesb etoned e Stem* ninger og Fornemmelser. V i kan allesammen let tage Standpunkt til Yder* grænserne. D en Københavner, som falder i Trance, bare et Hus er 100 Aar gammelt uden overhov ed et at skænke det en Tanke, om Huset er i Stand til i Dag at tjen e et anstændigt For* maal, eller om det i V irkeligheden kun er en uværdig Rønne, hvori det er en Skandale, at der bor M ennesker, den Københavner stiller sig straks uden for enhver D iskussion. Paa samme Maade gaar det naturligvis med den Københavner, der kyn isk vil kassere alt, der er mere end 20 Aar gammelt (der er dog ikke T vivl om, at der er væ sen tlig flere af den første Kategori end af den anden). D isku ssion en mellem de tilbageblevne er imid* lertid svær nok, fordi netop den Interesse, de her omhandlede Sider af Byens Liv har for enhver Københavner, medfører mægtig H ede i Indlæg* gene for og imod. D e hi st or is ke Forhold. Den sk iftend e T ilskuerskare, som altid findes, hvor der ved Byggearbejder blottes Ruiner og Levninger fra gam le Dage (f. Eks. Udgravningen for nylig paa Raadhuspladsen), viser, hvor levende den h istorisk e Fornemmelse er i Københavns Be* folkning.

Jeg tror, mange har den G læde, naar de kom* mer forbi Jarmerstaarnet, ligesom at faa et G lim t af fjerne Tider. Læser man Indskriften paa Hu set ved V andkunsten om, at her storm ede Svensker* ne, saa føler man maaske — mere eller mindre

Københavns 1. Raadhus.

Københavns 2. Raadhus.

Københavns 3. Raadhus.

39