Forskønnelsen_1943-1946

F r e d c r i k s b ø r g B a k k e . Æ n d r in g s fo r s la g til F o r e n in g e n s F o r s la g a f M o v em b e r 81143 til T n n n e le r in g a f F r e d e r i k s b e r g ItaKU e.

E fter at Frederiksberg Kommunes tekniske For« valtning i Januar 1942 havde publiceret et For* slag til Om lægning af Roskildevej paa Strækningen m ellem P ileallé og Fasanvejen i en Bue forbi Fre* deriksberg Slot op over Bakken, et Projekt, der i flere F lenseender vilde være ødelæggende for Ste* dets store, historiske og arkitektoniske Værdier, fremkom Foreningen til H oved stad en s Forskøn* nelse med en skarp Protest mod dette Forslag. Foreningen nø jed es im idlertid ikke hermed. Den ønskede at gaa po sitivt ind for Sagen og sam ledes om det TunnebForslag, som Ark itekt Charles I. Schou i 1921 havde udarbejdet, og som bl. a. Aka* dem iraadet er gaaet ind for overfor M inisteriet. I d ette Forslag er netop de Værdier fastholdt og de færdselsmæ ssige Gener undgaaet, som vi i vor Protest havde peget paa. V i anmodede Arkitekt Schou om at gennemarbejde sit Projekt under H en syn til den Udvik ling bl. a. i byplanmæssig H en seende, der har fundet Sted siden 1921, og for den havemæ ssige D el samarbejde med Havearki* tek t E. ErstadHørgensen, der i 1933 havde offent* liggjort et Forslag i Foreningens M edlemsblad i noget lignende Retning. D ette fornyede Forslag forelaa i N ov em b er 1942. D ets Hovedmomenter er, at V ejen føres i en Tunnel gennem Bakken, under en Slotsplads, anlagt efter samme Linier som i det oprindelige, sam lede Anlæg fra omkring Aar 1700, og med G enskabelse af Søndermarks* bassinet. Foreningen har i sin Redegørelse, der ledsagede Forslaget, søgt at klarlægge de overordentlige Skønhedsværdier, som ad denne V ej vil kunne genfrem stilles. V i skal ikke gentage disse Argu* m enter her, men vil dog pointere, at vi fremdeles finder det ganske uforsvarligt at forspilde den nu givne Lejlighed til sam tidig med Vejreguleringen at faa bragt denne betydn ingsfu lde Sag i Orden. Frederiksberg Kommunes tekniske Forvaltning har stiltiende erkendt, at deres første Forslag ikke var heldigt, og har derfor senere udarbejdet et andet Forslag, der vel nok er bedre, men som dog stadig gaar uden om de æ stetiske og kultur* historiske Krav, der maa og skal opfyldes nu, hvor Lejlighed til at løse Opgaven paa tilfredsstillende Maade frembyder sig; i denne Forbindelse bør det understreges, at den Løsning af Problemet, der nu

bliver valgt, vil være afgørende for, om dette for L lovedstaden enestaaende Slotsanlæg fra Barok* tiden uigenkaldelig skal forblive ødelagt i Stedet for at blive gengivet i sin oprindelige Karakter og Skønhed. For Foreningen til H ov ed stad en s Forskønnelse er og bliver det væ sen tligste i saa H en seende Kravet om Genforen ing af de to Parkanlæg, Gen* skabelse af Søndermarksbassinet og F jernelse af den for A nlæ get hø jst uheldige og først sen t til* komne V ej forbi Slottet, og dette kan kun opnaas ved et Tunnelanlæg som af os foreslaaet. Fra Slottets og Z oologisk H av es Side har der været frem ført forskellige Anker imod Forslaget, og i Sagens Interesse har det været Foreningen magt* paaliggende, saavidt vi kan anse det som forsvar* ligt for Forslaget som H elhed, i v id est mulig Ud* strækning at imødekomm e de Ønsker, der fra nævnte Sider er fremsat. Overfor disse maa det im idlertid betones, at der er en afgørende Forskel mellem de to Institutioners Stilling: Fr eder ik sber g Slot er som Bygningsværk en Del, ja den fornem ste Del, af hele det oprindelige sam* lede Anlæg, og har som dettes Kerne Krav paa alt muligt H ensyn, hvilket A rk itekt Charles I. Schous Forslag netop ogsaa tager i fuldt Maal ved at foreslaa S lottets um iddelbare Om givelser anlagt efter det oprindelige Anlægs Linier og frigjort for al ødelæggende, tværgaaende Trafik. I K onsekvens heraf maa der selvfølg elig ogsaa tages tilbørligt H en syn til S lottet som nutidig Brugsbygning og tilsikres det gode og forsvarlige Adgangs* og Til* kørselsforhold. For Zool og i s k Ha v e s V edkomm end e ligger For* holdet principielt anderledes. LIaven er en Ny* skabning paa Stedet, uden historisk og æ stetisk T ilknytning til dette; det vilde derfor ikke være uforeneligt med sædvanlig Fremgangsmaade ved en H oved fæ rdselsaares Om lægning at henvise Zoologisk H ave — som kun er Lejer paa Stedet — til. at underordne sig det forestaaende Vejanlæg, med dette som det primære, hvilket i Praksis vil sige at forlægge H aven s Hovedindgang til H jørnet af Roskildevej og Fasanvejen, med mindre Flaven som H elhed kunde fly ttes, hvilket Røster indenfor dens B estyrelse tidligere har hævet sig om. Paa saadan F lytning af H ovedindgangen har Forenin*

15

FORSKØNNELSEN, XXVII. Aarg. 1944, Nr. 2.