Forskønnelsen_1943-1946

M ø i i t n ie s te r e n s ( ia a r d i B o r g e r g a d e . A f Eigil Knuth.

Borgergade 25, „M øntmesterens G aard“, 1940. Billedet viser, hvorledes Puds og Ændring af V induer har ødelagt Bygningen. Sammenlign m ed Fotografiet paa næste Side.

D et bemærkelsesværdige ved „Møntmesterens H u s“, som' det frem traadte i G adebilledet for et Par Aar siden, var for saa vid t ikke dets Skørn hed. D e t virkede i denne H en seende paa ingen Maade paafaldende, — graapudset, om bygget og udlignet m ed de andre Fagader i Borgergade, som det var. D er var adskillige andre Huse i Nær? heden, man lagde mere Mærke til, f. Eks. det sp idsgavled e H jørnehus til D ronningens Tvær? gade, ja selv M øntm esterhu sets N abo, et net, lille, gult Hus m ed A arstallet 1769 over Døren. M en naar man nu har gjort det til G enstand for omhyggelig U nd ersøgelse og Opmaaling med Hen? blik paa G enopførelse, naar der engang med T id en skabes passend e V ilkaar derfor, saa er Grunden den, at Møntm estergaarden var den ene? ste overleverede, store Gadebindingsværksbyg? ning fra Chr. V ’s Tid, skaanet af de store Ilde? brande og af Saneringer. Æ ldre Huse findes nok f. Eks. i N yh a vn og Strandgade, men de er grund? murede, og Møntm estergaarden var ene om at repræsentere sin Type, efter at den gam le „Bre? merholm s Adm iralgaard“ i Store Kongensgade

blev n edrevet 1898—99 og H jørnehuset Gothers? gade—St. Regnegade 1903. Møntm estergaardens H istorie, som ingen hidtil har fundet Anledning til at beskæ ftige sig med, bliver nu efterforsket v ed A rk ivstudier samtidig med, at dens sk iftende U d seend e gennem T iderne har afsløret sig for A rkitekterne, der skræ llede Pudsen af Murene udvendigt og indvendigt. D en s Ek sisten s kan kon stateres tilbage til 1689, da den tilhørte M øntm ester Sesselmann, og indtil Mid? ten af det 18. Aarhundrede vedb lev den at tilhøre Møntm estre. Senere har den vistnok en T id været m oskovitisk G esandtskabsbolig. D et maa saaledes være et af de først opførte Huse i Kvarteret, som blev ud stykket til Bebyggelse omkring 1660. Fra H jørnet af den ny „Set. Annæ P lad s“, der begynder at tone frem overfor, saa man indtil for? nylig Møntm estergaardens ene Ende i en afskræl? let T ilstand, som røbede Hu sets oprindelige Skøn? hed. — D en har været dygtig camoufleret. En smuk B indingsværkskonstruktion kom tilsyne, hvor Pudsen blev fjærnet, og under den platte Ge? sims, der bar det fremspringende øvre Stokværk,

11