Forskønnelsen_1943-1946

bare og van skelige at oprette senere hen, naar By* og Havneplanlægningen sker sty k k ev is“. V idere skriver Rock, „at en Trafiklinie helst skal anlæg* ges forud for Bybyggelse, saaledes at man und* gaar Ekspropriation af Land og E jendomm e“. D ette er u tvivlsom t rigtigt!

geniøren nævner, at en af Aarsagerne til, at han i sit Forslag har lagt sin Trafiklinie paa det lave K ystvand og ikke m idt paa Amager, er at Forslaget først og fremm est tager Sigte paa Frem ­ tiden: „saaledes at man i T ide sikrer sig Plads for de Flavneanlæg og Trafiklinier, som er saa kosti

B y e n s o m K u n s t v æ r k .

kategorier sammen i een pærevælling. (Lundstrøm og Købke). A t bevare de særlig fremragende bygninger lader sig altså i de fleste tilfæ lde ikke med held prakti* sere, med mindre de får lov at blive liggende i om# givelser af et lignende præg, hvilket igen vil sige, at hele pladser og gader eller dog gadestrækninger må fredes, hvis der skal være nogen rigtig mening i at frede de mere fremragende arkitekturmindes# mærker. N u er der jo nok noget rigtigt i den citerede ud# talelse af professor Grønbeck (øverst på sid ste side i Bent Salicaths artikel), men også kun noget. Man kan m eget v el have glæde af sin oldefars gam le chatol, selv om man bor i en moderne lej# lighed, og de ting, der gemmes i skufferne, tagtr ingen skade deraf, ligesom jeg heller ikke antager, at det skulde kunne skade fam iliens medlemmer at leve sammen med en sådan smuk gammel ting, der taler et sprog, som man genfinder i gam le bo# ger og kan glæde sig over i musik fra samme pe# riode. Derfor kan man godt følge med i udviklin# gen og føle sig fuldstændig hjemme i sin egen tid. Og på samme måde med de gam le huse. Har ikke helt op i vor egen tid lærerne på Kunst# akadem iets arkitekturskole boet og gennemgående befundet sig godt i G y ld en løves gamle palæ på Kongens N y to rv , til trods for at de dog o fte har været forrest i de moderne arkitekters rækker; og hvor mange lokaler i andre gamle huse finder ikke fuldt ud tilfred sstillende anvendelse til beboelse eller som kontorer for sagførere, læger, arkitekter og mange andre. D et var ikke godt, hvis mennesker ikke skulde kunne bo i et hus, der var af ældre type end den, foregangsmændene til enhver tid sværger til. Der er allerede slået m eget i stykker, men der er dog endnu kvarterer, som ejer hele den gamle tids charme, og som det derfor vil være af stor

I „As, Medlemsblad for unge Arkitekter“ skrev Havearkitekt E. ErstacEJørgensen i Juli*August#Nummeret et Indlæg om „Byen som Kunstværk“, et Svar paa en Artikel af samme Navn af Arkitekt Bent Salicath. Da vi mener, at Artiklen har Interesse for en større Kreds, bringer vi den her. D er siges mange rigtige ting i Bent Salicaths artikel i Maj#Juni#heftet af A 5, men han og så godt som alle deltagere i denne diskussion kom* mer langt udenfor det, der er sagens kærne, og som er en sag, der snarest må tages standpunkt til, og som derfor bør drøftes ganske lidenskabsløst. D et, det drejer sig om, er formentlig det, om man skal lade byggeriet gå sin hemningsløse gang i den gam le del af byen med opførelse af fuldt ud moderne huse mellem de gamle, indtil de første helt har fortrængt de sid ste. En sådan proces vil antagelig tage et halvt hundrede år, og i den tid — vor tid — vil den indre by være et mareridt for æ stetisk ind stillede mennesker. Eller om man skal se at finde en antagelig form, under hvilken v isse kvarterer kan bevares nogenlunde i deres ydre bil# lede. D e fleste vil dog sikkert finde det rimeligt at bevare særlig fremragende huse fra gammel tid, men man kan f. eks. i Smallegade se, hvordan de vil komme til at tage sig ud mellem bygninger i moderne udformning, der hvor M østings gård har lidt og måtte lide denne skæbne. Selvfølgelig må moderne huse af mange grunde få et helt andet præg end tidligere tiders, og d e n må være forblæn# det, der ikke kan se skønheden i et hus, som f. eks. Storgården på Tom sgaardsvej, hvor små brogede altaner i hundredetal bringer beboerne ud i sol og frisk luft; og den, der vil vurdere moderne byg* ningskunst, må anvende metermål og ikke den gamle alen. Men derfor er det lige forkert at blande de to

2 0