Forskønnelsen_1943-1946

P r o b l e m e t F r e d e r i k s b e r g * B a k k e . A f Arkitekt Charles 1. Schou, M. A. A.

I en stort anlagt Artikel med ovenstaaend e T itel har den forhenværende D irektør for Zoologisk Have, Th. Al vi ng, i „Berlingske T id end e“ den 14. April frem sat en Række Betragtninger om Ha* ven og dens Adgang til R oskild evejen i Alminde* lighed og m it Projekt til Ordningen af Forholdene mellem Slot, Parker og V ej i Særdeleshed. V ed Projektering af V ejudvidelser og Vejæn* dringer af saa om fattende Karakter, som her bli* ver Tale om, gælder det først af alt at fastlægge V ejen s Trace og Udformning og dertil faa de bevilgende M yndigheders Bifald. Først i anden Ræk k e kommer saa Forhandlingerne med de en* kelte til V e jen stødende Lodsejere, hvis specielle Interesser og de Problemer, der opstaar ud for den enkelte Ejendom , naturligvis skal søges løst paa den bedst mulige Maade under H en syn til H ovedopgaven, i dette T ilfæ lde Danmarks Ho* vedvej Nr. 1 paa det Sted, der i Fremtiden maa antages at blive dens m est befærdede Strøg. Der er altsaa ikke tænkt paa nogen T ilsid esæ ttelse eller at „Zoologisk Have har spillet en inferiør R o lle“ v ed U darb ejd elsen af Forslaget. Før man kunde bejle til Zoo logisk Haves Bifald, maatte man bejle til O ffen tlighed en s og de bestemm ende Myndigheders i Stat og Kommune. A llig ev el kommer A .’s Indvendinger mig paa ingen Maade overraskende. Lige saa o fte det hænder, at en til en V ej stødende Ejendom vi? ser stor Interesse for V ejen s Ændring og Fors bedring, lige saa ofte har M yndighederne og de Projek terende en Mængde Indvendinger og Be* sværinger at overvinde fra Grundejernes Side> inden Sagen kan gennem føres. Jeg ser altsaa ikke noget usædvanligt i, at Zoologisk Have drager til Felts imod den foreslaaede Ordning og at Ha* ven mener, at R oskild evejen paa Strækningen meb lem Parkerne bør forblive, som den er, i samme snuskede og forsøm te T ilstand og med Præget af kun at være en privat V ej til Slottet og til Zoolo* gisk Have. For ti—ty v e Aar siden var det ikke ualminde* ligt at se H oved v eje til Europa’s Storbyer i samme T ilstand som R oskild evejen paa den om talte Strækning. Jeg vil — som nærmeste Eksempler — blot m inde om Stockholm ’s og O slo ’s Tilførsels* v eje eller vor egen Lyngbyvej. Men Trafikens sti* gende Krav og ændrede Synspunkter har ændret

paa disse Forhold, og kun hvor særlige Vanskelig* heder har lagt sig i V ejen for en tidssvarende Ordning, har de gam le T ilstande kunnet oprethol* des. Et rigtigt tilsvarende Eksempel er netop Ros* k ildevejen fra P ilealléen til Bygrænsen, og Aarsa* gen er ganske simpelt: Frederiksberg Bakke! O vervindelsen af denne og in tet som helst andet har indtil nu forsinket Løsningen af denne Vej* stræknings Brugbarhed for moderne Trafik i større Stil. Ikke — som af Hr. A lving nævnet — fordi „Myndighederne tøver og viger tilbage i A ngst for at tage en endelig Beslutning og udføre et Ar* bejde, som een Gang gjort ikke kan gøres u sk et“, men fordi man viger tilbage for at anvende det Beløb, der er nødvend igt for at gøre det en este rigtige og forsvarlige, som det foreligger i mit Projekt, og som Foreningen til Ho v e d s t a d en s Fon s kønne l se og med den Danmarks kunstnerisk an* svarlige Au toriteter er gaaet ind for. Og af hv il ken Grund? H avde det drejet sig om en alm indelig Vejfor* bedring, havde Foreningen næppe ladet høre fra sig, men overladt alene til de paagæ ldende Myn* digheder at ordne Sagen. N o g et anderledes havde det vel stillet sig, hvis det tillige havde drejet sig om en Vejændring af mere om fattende Karakter, med Sløjfning af eller Indgreb i bestaaende Anlæg og lign. Men i dette særlige T ilfæ lde drejer det sig om noget m eget mere. Foreningen til Ho v e d s t a * dens Forskønnelse har — i M odsæ tning til mange andre — ikke glemt, at den nuværende R oskild evejs Linieføring sky ld es et brutalt Over* greb for halvandethundrede Aar siden paa et af de ædleste og m est fuldendt gennem førte arkitek* toniske Anlæg i Danmark. Derfor er Problemet Frederiksberg Bakke, som Ark itekt D y g g v e skri* ver i en Om tale af m it Projekt*), „i Virkelig* heden dobbelt, og kun den Løsning er rigtig, som v id est muligt bøder paa de tabte Værdier og sam tidig godtager Færdselens berettigede Krav.“ Frederiksberg Slot og Parken der omkring var engang et enestaaende Barokanlæg, hvis aksiale Optakt begyndte ved V a lb y Langgade (Hoved* landevejen mod V e st) gennem den svagt stigende A llé i Søndermarken til Bassinet med Fontænen foran Slottet. Her forberedes Vandreren paa den *) „Architekten“, 1921.

9

FORSKØNNELSEN, XXVI. Aarg. 1943, Nr. 2