KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

oiké>s /vi

& J

Kj øbenhavns Historie og Beskrivelse.

A f

D r. 0 . Nielsen, Arkivar ved Kjøbenhavns Raadstuearkiv.

F em t e Del.

Med 2 G rundtegninger.

Kjøbenhavn, F o r l a g t a f U n i v e r s i t e t s b o g h a n d l e r O . R

T r y k t h o s J . J o r g e n s e n & Co. (M . A H a n n o v k r ) . 1889.

Kj øbenha v n

i

Aarene 1660 1699.

A t'

D r. 0. Nielsen, Arkivar ved Kjøbenhavns Raadstuearkiv.

Med 2 G ru ndtegninger.

Kiøbenhavn, F o r l a g t a f U n i v e r s i t e t s b o g h a n d l e r O .

T r y k t itos J. Jø rg e n se n & Co. (M. A. H a n n o v e r) 1889.

ibA.S

U a , % Ål

/y 2-

23 %

Id e t jeg med næ rværende Del har ført Kjøbenhavns H istorie frem til K ristian den Fem tes Død, maa jeg gøre opmæ rksom p a a , at F rem stillingen paa visse P u n k ter h ar k u n n e t blive fyldigere end i de foregaaende Dele, fordi K il­ derne begynder at flyde rigeligere i den sidste Halvdel af det 17. A arhundrede. Der er Kæmnerregnskaber for 1673 — 78, R aadstueprotokoller for 1683— 85, 1688— 95, Magi­ straten s Domprotokoller for 1685 og 1694, S kifteprotokoller for 1681, 1693, 1695 og 1699, hvilke B rudstykker vel vemode­ lig m inder os om, hvilke ypperlige K ilder, der gik ta b t ved Ildebranden 1728, men dog modtages med Tak, fordi de giver os O plysninger, som ingen andre S teder kunde søges. Af andre K ilder maa end videre sæ rlig nævnes Indlæggene til de kgl. R eskripter foruden mange andre E xpeditioner, som den ny Kollegieindretning frem kaldte. Den h er omhandlede Periode er en af de mæ rkeligste i K jøbenhavns H isto rie, id e t der i den blev p aatry k t Staden det P ræ g, som den bevarede indtil henimod M idten af næ r­ værende Aarhundrede, i adm inistrativ Henseende i mange R et­ ninger lige til 1858. Stadens hurtige T iltagen i hin Periode kan lignes med den i vore Dage, men vi haabe at blive fo r- skaanede for den efter den æ ldre F rem gang paafulgte S tarikung i Udviklingen og økonomiske Tilbagegang. Jeg h ar saavidt muligt søgt at bevare et Skæ r af Samtidens U dtryksm aade ved at bruge o rd rette C itater istedenfor at omskrive K ildernes O rd , men b ruger ligesaa lid t her som

ellers den gammeldags R e tsk riv n in g , der i de fleste Hen­ seender ikke betegner andet end vor nuvæ rende Udtale. Det er mig modbydeligt at se visse F o rfatteres Forsøg paa at give F o rtid en et kom isk P ræg ved at bogstavere gammel­ dags , hvorved de forleder ukyndige til at læse som der er skrevet og derved give Ordene en anden U d tale, end disse nogensinde kan have haft. Om jeg vil kunne fortsæ tte næ rvæ rende S krift til 1807, hvortil der vil udkræves 3— 4 A ars F o ra rb e jd e r, afhænger næst efter Liv og Sundhed af, om der fremdeles vil blive ydet mig den pekuniæ re S tøtte, som m it Skrift, uagtet dets mange M angler, dog aldrig h idtil h ar savnet. F o r Under­ stø ttelse til næ rvæ rende Del maa jeg takke Kommunal­ bestyrelsen og D irektionen for den H jelm stjerne-Rosencroneske Stiftelse. Maj 1889.

I n d h o l d .

Sid&

F ø r s t e B o g . S t a d e n s y d r e U d s e e n d e . I. Befæstningen. De ny V oldarbejder 1667 og føl­ gende Aar. V esterpo rt. N ørreport. Østerport. Qvintus og Nyholm. Bastionernes Navne. P o r­ tenes Lukning. Demarkationslinie. Kastellets Anlæg ......................................................................... II. Havnens elendige T ilstand. Kanalernes U dgrav ­ ning. Nyhavn. Bolværk. B roerne. Inddæm ­ ninger pan Ivristinnshavn .............................................. III. Stadens Udvidelse. Ny K jøbenhavn. De store Grunde der. Amalienborg. F rederiksholm . Ny­ brogade. F rederiksborggade. Nygade. Vold­ gaderne. Slotsholmen. K r is tia n s h a v n ................... IV. Gadernes Urenlighed og M idler derimod. B ro­ lægningen. Rendestenene. Foro rdn ing er til F rem ­ kaldelse af anseligere Bygninger. Husenes Ydre førend den Tid. Særlige Begunstigelser for ny Huse. G a d e lø g te r ............................................................. A n d e n B o g . S t a d e n s N æ r i n g s k i l d e r . I. Privilegierne. F ri R igsstad og fri Rigens Stand. F rih ed over adeligt Jordegods. Indkv arterings- frihed. Skattefrihed. S tabelret. B istrup Gods . 101. II. Handel. H andelskompagnier. Handelsflaade. Skibs- byggeri. Økonomisk Tilbagegang. Torvehandel . 124. III. Industri. Børnehuset. M anufakturer. Silkevarer. Sæbesyderi. Tobakspinderi. F arv e riet. Stivelses- værk. Lim syderi. Hestemøller. Teglvæ rk. B ryg­ gere. B rændevinsbrændere. H aandvæ rkere . . . 155. 1. 15. 30. 62.

Side

T r e d i e B o g . L e v e v i s o g T æ n k e m a a de. I. Husenes Indre. K lædedragt. Levemaade. T jeneste­ folk. Indskrænkning i Overdaadighed ved F am ilie­ fester ....................................................................................... II. D rikfæ ldighed. Slagsmaal. Overfald. Galger og andre Straffe. Gadeoptøjer. T iggeri. Usædelig­ hed. Overtro ..................................................................... III. F o ran d rin g i de gamle Lavssædvaner. M isfor­ nøjelse med Regeringen. S m æ d e s k rifte r............... IV. Forlystelser. Skuespil. Kongehusets og fornemme Folks offentlige F ester. Tombolaer. Kortspil. The-, Kaffe- og Chokoladehuse. Værtshuse. Vinhuse. Boldhuset. Skydebaner. Fægtning. Dans. Aarets F ester. D y reh a v en ............................................................. V. Religiøse Forhold. Fremm ede R eligionsbekendere VI. Mærkelige B e g iv e n h e d e r.................................................. F j e r d e B o g . K o m m u n e n . I. M agistraten. De to og tred iv e M æ n d ................... II. Borgervæbning. Vægtere. B randvæsen. B ran d ­ forsikring. Politi. Byfogden. R etter. Vand­ væsen. F attig væsen. Skoler. Læger. Maal og V æ g t............................................................................................ III. Kommunens økonomiske F o rh o ld . Kæmnerregn- skabet. Kæmneren. R aadstueskrivere. Udenbys Jo rd er. Veje. Raadhuset. S l u t t e r i e t ................... T illæg og R e t t e l s e r ..................................................................... Alfabetisk R e g iste r.........................................................................

187.

215. 271.

300. 338. 358.

400.

458.

513. 542. 545.

Første Bog. S t a d e n s y d r e Ud s e ende .

I. Befæstningen. De ny Yoldarbejder 1667 og følgende Aar. Vester­ port. Nørreport. Østerport. Qvintus og Nyholm. Bastionernes Navne. Portenes Lukning. Demarkationslinie. Kastellets Anlæg. U agtet det heldige Udfald af Belejringen kunde man indse, a t det ikke var Fæ stningsvæ rkernes F o rtrin lig h ed , der havde frelst Kjøbenhavn, men at det for F rem tid ens Skyld var af stø rste Nødvendighed at befæste Staden p aa en ganske anden Maade end hidtil. Man havde ogsaa set, hvilken F are F orstaden frembød for den belejrede By, idet F jenden vilde have sat sig fast deri, hvis den ikke v ar bleven afb rud t, medens han dog alligevel fandt nogen Dækning i dens Haver og G røfter. Kongen befalede derfor 4. Ju n i 1661, at hele Pladsen mellem Fæ stningen og Søerne ikke mere m aatte bebygges, men at G rundejerne skulde have Vederlag i Ladegaardsm arken, hvilket sidste dog ikke skede, idet L adegaardsm arken fik anden Anvendelse. Samme A ar be­ gyndte man at anlægge en ny Ravelin ved N ø rrep o rt og i det hele at arbejde paa Voldenes Ista n d sæ tte lse , hvilket udførtes ved B orgerskabets F o lk , u ag tet Borgerne sam tidig 1

2 Voldarbejde 1667—69. ansattes til F ortifikationsskat. Ogsaa paa K ristianshavns Befæstning arbejdedes der i d ette Å a r 1). Noget stø rre A rbejde foregik dog ikke førend 1667, da N i e l s R o s e n k r a n t z v ar bleven udnævnt til Stadens Komm andant og med en A rb ejdssty rke af 3000 Mand b e­ gyndte paa Voldenes U dvidelse, saaledes at de fik den Skikkelse, hvori vi saa dem i vore Dage. Han begyndte ved V esterports Bro og anlagde 2 B astioner p aa begge Sider af P orten . D ette beskrives af den svenske Gesandt som et anseligt og fast Væ rk, bestaaende af høje og tykke Volde sam t dybe og brede Grave. Den ny Bro ved V esterport blev 16. Novbr. indviet af Kongen, der skulde være den fø rste , som k ø rte over det ny V æ rk 2). Det hedder herom i Bordings Danske M ercu riu s: „Han gennem Vestervold, som er opbygt af ny, indfor selv allerførst, der han kom hid til By, han selv den første var, som højen K at med Æ re paa sit Kartovem aal velkommen bad at være. Hans Naade selv var den, som den nybygte Bro p aa sig at age frem først vilde sig b e tro “ . P aa K ristianshavn havde Ruse faa A ar i Forvejen bygget en P o rt, men 1668 anlagde Niels Rosenkrantz de 4 Bastioner mellem Am agerport og Kalveboderne, des­ uden den ny V esterpo rt og de 2 B astio n er, Helmers (hvilken ikke blev færdig forrige A ar) og Hane Bolvær­ k e r, der næsten blev fuldendte. 1669 endelig udførtes endnu 2 Bastioner for K jøbenhavn, formodenlig de 2 paa hver Side af N ørreport, og 3 p aa K ristianshavn foruden Broen over S tadsgraven ud til Am ager; dog forsinkedes A r­ b ejdet i dette A ar ved en vedholdende Regn i Oktober og ’) K. D. VI. 34R, 361—62, 366. P. W.Beckers Saml. I. 251, 254. 2) Arbejdet paa Broen stod ikke længe paa, ti Kontrakten om dens Opførelse af Johan Heideman og Jens Madsen er dateret 15. April 1667. (Krigsministeriets indkomne Sager 1667).

Yoldarbejcle 1667—69. Den ny Vesterport. 3 Vandflod i N ovem ber1). Soldaterne laa 1667 i L ejr udenfor V esterport, de 2 følgende Aar paa Am ager. Den, der ønsker en udførlig Beskrivelse af Værkets Frem gang i 1668, henviser vi til A. H jørrings B eskrivelse2). Af denne ses, at der blev p aalag t en Skat af 5 p. C. af G rundtaxten, a t udgive i de 5 Somm erm aaneder, hvilket beløb sig til om trent 25,000 Rdl. De S o ld ater, der a r­ bejdede, v ar saavel af den hvervede Garnison fra K jøben- havn og fra K ronborg, L aaland og F yn , som ogsaa Bønder­ soldater fra Sæland, hvor 5 Bønder lagdes i Lægd om at stille 1 Mand, og deres Tal i a lt ansloges til 3 5 0 0 3). D er arbejdedes dette A ar under heldige Forhold, idet F rosten først indfandt sig Nyaarsaften. Den ny V e s t e r p o r t , der i S tedet for den gamle ved Enden af Vestergade opførtes lige ud for nuvæ rende F rede- riksberggade, hvor den stod til vore Dage, prydedes med K ristian IV .’s udhugne B illede og andet Stenhuggerarbejde fra den gamle P o rt. Sam tidig lagdes V a n d h v æ l v i n g e n igennem Volden udfor S tudiestræde, til at lægge Vandrørene igennem ; den var for en stor Del opført af Murstenene fra den nedb rud te Løngang fra Slotsholmen over S tranden, hvilken de 4 M u rm estere, der skulde bygge V esterport, Vand hvælvingen og Vagten indenfor Vesterport, fik i Be­ taling for deres A rbejde. En F orsty rrelse skede i Vold­ arbejdet 2. Juledag 1668, id et Kammen ved V esterport, der dæmmede for Vandet i Gravene, gik itu og Vandet strømmede ind over de ikke færdige Fæ stningsvæ rker. D et var dog ikke noget sto rt Uheld, ti Kammen dæmmede for de gamle Grave, der dog skulde uddybes og føres igennem ud til S tranden. J) M. Henriksen, Ligprædiken over Niels Rosenkrantz. P. W. Beckers Saml. II. 207, 269, 270, 275. a) K. D. V. 756—65. 3) Den svenske Gesandt anslaar Tallet til 15—1700, men dette er sikkert urigtigt. 1 *

4 Den ny Nørreport. U agtet H jørring frem stiller det hele i et røaenrødt Skæi’, fortæ ller den svenske Gesandt, at det stadige Regnvejr i Avgust M aaned 1668 gjorde stæ rk H indring i A rbejdet og at Soldaterne ikke kunde udholde daglig at arbejde i Vandet, saa mange blev syge og døde 1). Med Hensyn til B etalingen ses det, at 1669 fik hver Soldat 3 Skilling om Dagen, men 1674 kun 2 Skilling. Civile A rbejdsfolk fik 5 Skilling. Ved disse B efæ stningsarbejder skede der ogsaa F o r­ andring i andre F o rh o ld ; man ser, at d er imellem Vester- og N ø rrepo rt var bygget Huse saa nær ved Volden, at de m aatte nedbrydes. .T e rm e r s T a a r n , dei hid til havde staaet synligt i Volden, blev nu sk jult og det kunde ikke mere bruges som Straffeanstalt for Soldater. 6. A pril 1670 b e­ falede Kongen Kommandanten at oprette et Stokhus paa et andet bekvem t Sted, eftersom det, der stod u nd er Volden ved Helmers Bolværk, nu paa G rund af Jordens Opkastelse paa Volden var u b ek v em t2). 1670 flyttedes Soldaternes H y tter fra Amager til Egnen udenfor N ø rrepo rt; at der ogsaa arbejdedes 1671, ses af, at der da udstedtes Befaling om at give hver Soldat 2 B rød d ag lig 3). 9. Nov. 1670 befalede Kongen sin Bygmester Hans Steenvinkel at forfatte en sirlig Model til d e n n y N ø r r e ­ p o r t , at den kunde blive sat i Værk til F o r aar et, og der blev givet Anvisning paa Sten fra Burrhis L aboratorium i Kon­ gens H av e4). I Bordings M ercurius skrives fra M arts 1671: „Som nu saa lystelig den milde Vaar sig skynder, Soldaten her igen for Kjøbenhavn begynder ved gavnlig Skansevæ rk at lade se sin F lid og ej med L ediggang hendrive m aa sin Tid. Man stræber, om man skønt i Jo rd e n dybt skal grave, det salte Vand omkring den ganske Stad at have, hvorfor man og den P o rt, som ud til Norden gaar, h ar nederbi’udt i G rund og om at gøre fa a r“ . x) Beckers Sml. II. 235. *) K. D. VI. 532. 3) K. D. YI. 531, 542, 561. 4) K. D. YI, 553. 1672 blev der udvist 6 Kanoner fra Bremerholm til Portens H jørnestøtter (K. D. VI, 502).

Den ny Østerport. 5 Man byggede altsaa 1671 den ny N ørreport, der stod til 1856 og som ogsaa p aa sin ydre P o rtal bar d ette A arstal, om den end ikke blev ganske fuldendt d ette Aar. Den var den anseligste af alle Stadens P o r te 1). Den gamle N ørre­ port, der stod til vore Dage for Enden af N ørregade, blev anvendt til K ru dttaarn . 1684 befalede Kongen, at T ræ væ rket ved N ø rrep o rt, nem lig P o rten e, Rækvæ rket og V indebroen i L ighed med V esterport skulde males r ø d t2). F ra April til Oktober 1674 arbejdedes i Graven ved Øster­ port, ligesaa 1675. Sidstnævnte Aar opførtes et K ru d ttaarn i T iger-Bolværk paa Kristianshavn, ligesom den store Corps de Garde p aa Rosenborg Bolvæ rk og en ny Corps de Garde ved Stranden ved F elth erre n s Logem ente; d ette er den til vore Dage staaende Slotsholm svagt ved M inisteriebygnin­ g e n .3) Befæstningsarbejderne blev afbrudte ved den skaanske Krig, men det maa antages, at de i Hovedsagen var færdige, da denne begyndte, ti Regeringen kunde med F o rtid en for Øje ikke uden Hovedstadens Befæstning indlade sig p aa en ny Krig. 1682 foretoges der F o rand ringer med Ø s t e r p o r t . R ente­ k am ret afskedigede 12. Maj 1682 alle derved ansatte Kon- sum tionsskrivere, Kontrollører og andx’e B e tje n te , eftersom Kongen „havde resolveret at lade noget forandre p aa F o rti­ fikationen ved Ø sterport og samme P o rt derover er befalet at skal ganske tillukkes og afskaffes” . Det frem gaar heraf, at Ø sterport blev flyttet, men enten h ar den væ ret 26 Aar under Bygning eller ogsaa er der bygget en foreløbig P o rt i den gamles Sted, der stod mellem Rosenkranzes og Peuchlers Bastion ved Enden af Rigensgade, hvor der endnu er en aaben Plads. D et b erettes nemlig i Torm s Opteg- ') Se Afbildningen i Kjøbenhavn paa Holbergs Tid. S. 258. 2) Rentekamrets Kopibog 13. Okt. 1684. 3) Kbhvns. Grundskats- regnskab 1674—75.

6 Kristianshavns Yold. Nyholm. n elser: „Ø sterport var ikke hvor den nu er, ejheller med Mur, blev 1708 fæ rd ig 1). 1682 nævnes endnu H y tte r udenfor P orten e til Soldat der arbejdede paa Befæstningen, men denne v ar vistnok nu i det hele fæ rdig for Kj'øbenhavns Vedkommende, dog for en Del temmelig ufuldkomm en, ti fra N ø rrepo rt til Kastellet var Gravene uden Vand og kun forsvarede med Pallisader. F ø rst 1704 og følgende Aar blev de lag t længer ud og uddybede; af en Skrivelse fra R en tekararet af 3. April 1684 ses det dog, a t dette A ar en Del Soldater af Vicekomman- d ant Sten Bille var komm anderet til Arbejde „ved N ørreport og andensteds ved Befæstningen*1'. Med Hensyn til K r i s t i a n s h a v n hedder det i sam tidig B eretn ing : „9. Maj 1685 blev Begyndelsen g jo rt med at føre K ristianshavns Vold igennem S tranden til Toldboden, hvil­ k e t er n aat til Fuldkomm enhed med Bastioner og K urtiner, saa at den hele Havn er b rag t ind under Stadens Befæst­ n in g 2). I en svensk G esandtskabsberetning fra A aret 1689 om tales „d et for 4 A ar siden anlagte Værk ved K ristianshavn hen ad Toldboden, hvilket Værk endnu ikke er i nogen Defension, men staar alene 2 å 3 Alen over Jo rden , saa V andet ikke kan skylle derover“ 3). Sam tidig med at denne Vold blev gjennem ført, lagdes G runden til N y h o lm , p aa det Sted hvor F laadens Leje var „i H ukken“ ; udenfor F laaden sænkedes en Kølhalingspram og Skibet „Svenske D id rik “ for at b eskytte denne mod Isgang, og allerede 1685 v ar d er saa megen fast Grund, at Vagten kunde flytte fra Skibene paa Land, ligesom der 2 Aar senere kunde bygges 2 Vagthuse paa Nyholm4). D et hele Værk var fuldendt 1692, i hvilken Anledning der blev slaaet en Medaille, p aa hvis Revers ses Nyholm og det ny Værk. Opfyldningen v ar allerede ble- ]) Suhms Ny Samlinger IV, 6. 2) Kristian V’s Tageregister S. 184—85. :J) D. Saml. 2. R. V. 291—92. 4) Garde, Den danske og norske Sømagt I, 296.

De ny Bastioners Navne. 7 ven begyndt 1671 eller før, idet der nævnte A ar her fandtes 2 høje Pæ le med Hænder ovenpaa for at betegne, hvor Skibene skulde udkaste deres Ballast. 1672 befalede Kongen a t føre N atterenovationen sammesteds h e n 1). D er var med alt d ette dog endnu næppe tilvejebragt de afskaarne Voldlinier, soin vi saa i vore Dage, th i hvad mon Nutidens m ilitæ re A v to riteter vilde have sagt til Brolægnings- inspektøren, om han havde bedt om Tilladelse til a t tage Sand fra Volden. 1674 opføres følgende P ost i Kæmnerregnskabet: „Givet Adjutanten 2 Rdl., fordi han bragte Bevilling fra Kom­ mandanten til at tag e Sand til Brolægningen i Ny Nørrevold*1. Det var hele 119 Læs, der blev k ø rt b o rt derfra. B a s t i o n e r n e fik Navn efter de øverste Officerer under Belejringen og de Ingeniørofficerer, der havde ledet Befæstnin­ gen, i følgende O rden: Rysenstens Bastion efter Ruse, senere Baron Rysensteen (se S. 10), dernæ st U lriks, siden Holchs, efter K ristian IV ’s S ø n , den tap re U lrik K ristian Gylden­ løve, der døde under B elejringen; Gyldenløves Bastion efter F red e rik III5s Søn U lrik F red e rik Gyldenløve, der spillede saa sto r en Rolle i K ristian V’s T id ; Schacks Bastion efter F elth erren Hans Schack; Helmers og Hanens B astioner be­ holdt de gamle Navne, som de havde haft den Tid, de kun kaldtes Bolværk eller Skanser; Ahlefeldts B astion efter G eneralm ajor Klavs v. Ahlefeldt, der under Stormen kom ­ manderede fra Vandkunsten til Helm ers Skanse; Stadsober- stens Bastion efter S tadshauptm and F red e rik Thuresen, der paa dette Sted havde sit Telt, det hed da M øllebolvæ rket; derpaa kom Rosenborgs Bastion og Qvitzaus Bastion efter O b erstløjtnant H enning Qvitzau, d er u nd er Stormen holdt denne b esat; Peuchlers Bastion efter den hollandske Kom ­ mandør E u statiu s Peuchler, der holdt d ette P u n k t b esat; Rosenkrantzes B astion efter Niels Rosenkrantz, der baade

*) K. D. VI, 586.

8 Befæstning mod Stranden. Portenes Lukning. udmæ rkede sig under Belejringen og efter denne ledede en stor Del af Befæstningen. Ogsaa mod S trandsiden blev der befæstet, skønt ikke saa meget som p aatæ nk t fra Begyndelsen af. 7. Marts 1685 befalede R entekam ret at tage Syn over det Bolværk langs Strandsiden fra d et nye Kvæsthus til Toldboden, d er var anlagt 1680, og desuden over et B atteri udenfor D ronn in ­ gens Have, en Bro ved K astelsporten og en for Sofie Ama­ lienborg H a v e 1). En Del af sidstnævnte Befæstningsarbejde v ar allerede bestem t 1664 at skulle udføres af Ruse i F o re­ ning med K astellet mellem d ette og den islandske R eb erb an e; det frem g aar af et Syn 1666, a t d et da endnu ikke var fæ r­ digt, men paa G rundtegningen fra 1674 ses mellem K astellet og St. Anna P lads en Vold og en lille Bastion, hvori en V ejr­ mølle; da disse ikke ellers ses, er de sik k ert forsvundne ved Indretningen af Amalienborg Have efter d ette Slots B rand. I øvrigt v ar Voldene nu lukkede for Borgerne, hvor­ over disse følte sig h a a rd t krænkede. Ogsaa Hundene v ar fredløse der, og der udleveredes K ru d t og K u gler til Soldaterne, n aar de skulde p aa Hundejagt. Om Søndagen holdtes Portene lukkede, men Kongen bevilgede 24. Jan. 1680, at de P ersoner, der bode uden for Portene, om Søn- og Helligdage imellem P ræ dikenerne m aatte gaa ud og ind ad Portene, hvorfor K lapperne p aa V indebroerne skulde n ed­ lades og Dørene p aa P o rten e aabnes for d em ; d er skulde gives dem Tegn, som de kunde levere tilbage ved deres Tilbagekomst, for at forebygge M isbrug. E n ny kgl. Befa­ ling af 4. Sept. 1680, der und er Stadens Segl blev opslaaet paa P ortene, udtalte, at foruden for de nævnte P ersoner m aatte Portene Søn- og Helligdage og om F redagen ikke aabnes for nogen, h v em d e t v æ r e v i l d e , undtagen for de P ræ ­ s te r, der skulde fo rrette Gudstjeneste udenfor B yen, og saaledes skulde de holdes lukkede, indtil A ftensang var ude. l) Rentekamrets Kopibog.

Demarkationslinie. 9 De. der bode i Byeu og havde lovligt Æ ren d e, kunde dog Kl. 12— 1 komme igennem Dørene p aa Portene, og i den Tid var det uforment at gaa ud og ind uden Ophold eller F rem visning af S ed le r1). En saadan A fspæ rring blev dog utaalelig i Længden. Ved F rdn . af 2. og 23. Ju li 1695 til­ lodes det, at N ø rrepo rt m aatte væ re aaben en Time, efterat Vagtklokken havde ringet, i hvilken Tid der dog skulde ydes en vis B etaling; ligeledes vilde P o rten være aaben alle Dage, paa hvilke der prædikedes, imod at man u nd er Guds­ tjenesten betalte samme Portpenge. F o r at hindre en F jende i at sæ tte sig fast i Byens F o r ­ stæder var det, som om talt, forbudt a t bygge Huse udenfor Portene. K ristian V. befalede 30. M arts 1672, at alle Huse mellem Søerne og Gravene skulde nedbrydes, og at G rundene der skulde være ubebyggede2). Som en Følge deraf flyttede Blegmændene ud paa den anden Side af Sorted am ssø3,). Ved kgl. Res. af 3. Okt. 1685, der er p aateg n et et Kort, der nu findes i Geh. A rkivet, sæ ttes D em arkationslinien et Stykke udenfor B legdamsvejen tvæ rs over Fæ lleden, saaledes at den skar Østerbrogade en 4— 500 Alen udenfor B legdamsvejen, Nørrebrogade i samme Afstand udenfor Fæ lledvejen, Lade- gaardens yderste Grav og gamle Kongevej ved Værnedams- vejen. Den kgl. R esolution lød saaledes, at der skulde anlægges en Allé langs hele L inien, og hvor denne skar Østerbrogade, Nørrebrogade og Gamle K ongevej, skulde der bygges tre Væ rtshuse; endvidere hed d et: „alle Husene baade uden saa vel som inden for denne Allé, undtagen Ladegaarden og Blegdamshusene, skal afbrydes og h er i Byen indflyttes, og som Møllerne mere Huse ved Møllerne sæ tter end som aller- naadigst tilla d t er, saa ville vi, a t alle Huse, som dennem ej bevilget er, i lige Maade afbrydes og indflyttes sk al“. ') Afskrift i Raadstuearkivet. 2) K. D. VI. 590. 3) Det ses af deres Fæstebreve (K. D. III. 809—10), at disses ældste Date­ ringer er fra 1669—74.

1 0 Kastellets Anlæg. A lléen kom aldrig i Stand, lige saa lid t som de tre Værtshuse, om hvis Opførelse M agistraten 12. Dec. 1685 fik kgl. B efaling1). Grunden til, at man ikke gjorde Fæ stningen saa stæ rk hen imod Ø serport som paa de andre Sider, var den, at man i K a s t e l l e t mente at have et fast Værn paa den Kant. F ra Holland indkaldtes 1661 Ingeniøren H e n r i k R u s e (udtales Ryse), der havde g jo rt sig bekendt ved Befæstnin­ gen af H aarburg. Han nævnes af den svenske Gesandt i et B rev af 7. Ju u i 1661, hvori der fortælles, a t han havde forlang t 200,000 Rdl. for a t anlægge et C itadel, men at denne Fordi’ing ansaas for ubillig. Samme Sommer lod han i en Have opkaste en Model af det paatæ nk te C itadel, lige­ som han forfæ rdigede en Model til en ny Befæstning om K jøbenhavn. 26. Ju li samme Aar sluttedes K o n trak t med ham om K astellets Anlæg, der skulde være fæ rdigt til M or­ tensdag 1664. A t Opførelsen af K astellet i det m indste i visse K redse vakte Misfornøjelse, frem gaar af nysnævnte Gesandts B eretn ing er, hvori det i F eb r. 1662 siges, at den indgav de fleste „sælsomme T a n k e r“, og at man h ar ment, at Øjemedet med dets Anlæg v ar at holde Byen i Ave og sikre Kongens Person, frem gaar af R ygterne om, a t der skulde an­ lægges et andet ved S lottet med Grave omkring, om tren t som Engelsborg i Rom ; ja i Marts skal „Borgerstandens og Gejst­ lighedens D ep uterede", det vil sige nogle B orgere og P ræ ster fra K jøbenhavn have 2 Gange søgt Avdiens hos Kongen og forestillet denne, at han havde tilstræ kkelig prøvet Borgernes :) Efter en Tegning, der ledsagede Reskriptet, skulde Hoved­ bygningen bestaa af et Bindingsværks Forhus med 78 Alens Fagade og Indkørsel gennem Husets Midtparti, der havde 2 Etager. I øverste Etage skulde være en Sal og 3 smaa Kamre, forneden i Forhuset og i 2 Sidefløje 10 Gæstekamre og 2 større Logementer for adskillige Personer, desuden en stor Stue „til det gemene Folk“ og 3 Værelser med Køkken til Arærten. Bag i den rummelige Gaard skulde være Stalde.

Kastellets Anlæg.

1 1 Troskab, saa han ikke behøvede noget Kastel for sin konge­ lige Persons Sikkerhed. Im id lertid var Opførelsen b esluttet, og i A pril hedder det, at d er arbejdes paa K astellet med F lid og Alvor. Da der nu sam tidig kom Befaling om G ader­ nes Regulering i den ny By og derfor flere Huse og Haver m aatte nedrives, fik man den Tanke, at Meningen herm ed var, a t man fra C itadellet skulde kunne beskyde alle de Gader, der gik ud imod det, og M isfornøjelsen tiltog, ligesom ej heller Alle billigede Anlægget fra et m ilitæ rt Standpunkt. Den Trøst, som man gav Borgerne, at de alene skulde have Magt over denne Fæ stning og Laas og Nøgle til den, v ar næppe til­ strækkelig til at borttage deres M istanke, og d ette Løfte opfyld­ tes da ej h e lle r1). Hvad de lige G ader angaar, der skulde gaa til K astellet, da v ar disse allerede afsatte paa Planen fra 1650 og Ruse fortsatte i saa Henseende kun den æ ldre Plan. der ikke kunde falde ham til L ast. E n Gennemførelse af Bebyggelse paa denne Maade med reg elrette F irk an ter og snorlige Gader er da ogsaa noget, den nyere T ids Bygnings­ k un st h ar godkendt. A t Kastellets første Opførelse skriver sig fra 1662, ses ogsaa af en kgl. Befaling af 1. Maj, a t Oberst Ruse skulde have „til a t bruge i det ny K astel“ den K lokke, som stod ved Vandet i Næ rheden af Tøjhuset, form odentlig for at bruges som Signal for Ai’bejdsfolkene; i Oktober udgik der Befaling om at levere 100 Pæle og V ragm aster fra Bremerholm til Pæle og en Bom, ligesom der skulde hugges Fasciner ved P ap irm øllen2). Borgerskabets M isfornøjelse vendte sig til Had mod Ruse; da Kongen i April 1663 var paa F rederiksborg, fo r­ taltes det, a t Ruse ikke tu rd e vise sig paa Gaden, da man offentlig havde tru e t ham paa L ivet. Den kgl. Befaling om Gadernes Omlægning blev foreløbig ogsaa stillet i Bero. Derimod arbejdedes der paa Kastellet. 1663 udskrev man J) P. W. Beckers Saml. I. 243—44, 251, 254, 276, 279—SO, 282, 286, 291, 293—94, 309. 2) K. D. VI, 374, 377.

1 2 Kastellets Anlæg. 500 Bønderkarle til at gøre A rbejdet, men Ruse tilstedede ingen Uvedkommende A dgang; saaledes blev Axel U rup, der i sin Tid havde forestaaet Kjøbenhavns Befæstning, udvist, da han en Gang havde forsøgt at komme in d ; Ruse u nd ­ skyldte sig rigtignok med Kongens strenge F o rb ud . Oberst M ikkel Skov fortæ ller i sine Optegnelser, a t han 27. Juli 1663 tilligemed sit Følge v ar den allerførste, der p aa en Rejse til Helsingør med en Yogn og 2 R ideheste kom over Ka­ stellets ny anlagte men ikke ganske fæ rdige B ro e r1). I Sep­ tem ber v ar A rbejdet vistnok v id t frem rykk et — paa P orten imod Byen staar endnu A arstallet 1663 — , ti Kongen med nogle R aader iagttog da fra K astellet et svensk Orlogsskib, medens Dæmningerne dog ikke endnu v ar blevne faste, n aar en stæ rk P ladskregn i Ju n i 1664 kunde an rette Skade der- paa. Im idlertid havde man dog i F o ra a re t 1664 kunnet plante T ræ er paa Voldene ved G artn er Klavs H ettave, idet der var u dstæ d t Befaling om a t lade ham faa fra Kronens Skove de unge T ræ er, han behøvede, nem lig Ypern, L ind, Abild, Esk, Bøg, Eg, P il, B irk, .,Qveckentræer“ (Rønnebær), vilde Pæ re- og Æ bletræ er, sam t Hagedorn (Hyben). F eltm arschal W iirtz, der v ar meget m isfornøjet med det hele A rbejde, bevægede Kongen i Dec. 1664 til at nedsæ tte en Kommission, bestaaende af ham selv, Axel U rup og J ø r­ gen Bjelke, der fra G runden af skulde undersøge Befæstnin­ gen, og den Mand, der h ar optegnet dette, føjer til: „Skulde den Ulykke møde Ruse, som de her i Staden i A lm indelighed ønske ham, vilde d et blive til Fornøjelse for dem “ . Det hed sig ogsaa efter K ristian V’s T ronbestigelse, at Ruse ikke kunde komme til K jøbenhavn, da denne Konge aldrig havde væ ret tilfreds med hans Opførelse af K astellet og andre af hans Væi’ker. Om dette Syn kom i Stand den Gang, er dog uvist, men 8. Sept. 1666 fik Hans Schack, Axel U rup og F rederik v. Ahlefeldt kgl. Befaling om tilligemed den kgl. ') D. Mag. 3. R. I, 282.

Kastellets Anlæg. 13 Bygmester A lbertus Mathisen, Kronprinsens Ingeniør K ruger, og 2 af de bedste M urm estre og Tømmermænd at syne ikke alene Bygningerne men ogsaa V æ rk erne, Fæ stningen og Fortifikationen og d erefter give B eretning om , hvad Ruse havde udført efter sine K o n trak ter og hvad han endnu ikke havde fuldbragt og efterkommet. De nævnte Synsmænd afgav deres E rklæ ring 4. Dec. 1666. De havde først efterset de med Ruse sluttede Kon­ tra k te r og dernæ st undersøgt, hvorledes disse var blevne opfyldte. D er v ar 5 K o n trak ter; den ene af 26. Ju li 1661, der alene angik selve Anlægget; den anden af 3. A pril 1663 om Opførelse af Kommandanthus, P rovianthus, 31 B arakker (Kaserner), 3 Sortier, 1 Pæ lehus; den tred ie af 31. Avg. 1663 om Opførelse af 7 Corps de G arder (Vagthuse), 34 Skilderhuse og K astellets B rolægning; alt d ette skulde være fæ rdigt til M ortensdag 1664; den fjerde K ontrak t af 20. April 1664 angik et Officershus, Tøjhus, 12 B arak ­ ker, Fundam ent til et kongeligt Hus og K ristianshavns P ort, der skulde være fæ rdige til St. H ansdag 1665; den fem te K o n trak t angik egentlig ikke K astellet, men Graven ved Ø sterport, B orttagning af de 4 T riang ler (er det hvor Vartov sto d ?), Opførelsen af den ny Ravelin med en Corps de Garde, Reduten, K astellets Forbindelse med Stadens Be­ fæ stning mod Søen, Corps de Garden i det halve Pæ levæ rk, 143 Favne Pallisader ved Toldboden, alt til St. Hansdag 1665. Af Synet fremgaar det, at K astellet i d et hele var fæ rdigt; K omm andanthuset var den forhenvæ rende Toldbod, der v ar nedrevet og genopbygget i Kastellet, hvor Ruse, saa længe A rbejdet stod paa, havde Tilladelse til at bruge d et til B ryggers og Bagers. Iø v rig t fandt man, at Husene ikke v ar de 8 Tommer over Stenbroen, som det v ar bestem t, V induerne var af F y r istedenfor af Eg og v ar i det hele ikke, som de burde være, L oftsbjæ lkerne v ar vel af godt l) Beckers Saml. II, 2—3, 4, 20, 32, 50, 207. K. D. III, 595. VI 415 —16. Danske Samlinger 2. R. III, 35.

14 Kastellets Anlæg. Træ , men daarligt tømrede, Skorstenene paa italiensk Maade, saaledes at Skorstensfejeren ikke kunde gaa igennem dem. Iøvrigt ses det, men det anføres ikke som Dadel, a t den halve Del af hver V induesaabning var af Træ, og den halve med G lasruder. Af Ruses Svar h erpaa ses det, at man da allerede tænkte paa at flytte Ø sterport, th i han siger, at „n aar man staar paa Stadens Contrascarpe, kan man se noget af den foran K astellet liggende P lan , men der bliver P lads til 4000 Mand som ganske bliver dækkede, og det vil alt blive afhjulpet, n aar Ø sterport bliver lag t derhen". Grunden til, at Husene ikke kom højere op over B ro­ lægningen, v ar den, a t den sumpige G rund sank, og n aar der fandtes nogen T ing i daarlig Stand, v ar det, fordi Garnisonen stja l Træ , Jæ rn, Sten og hvad den kunde, hvilket vilde vare ved, ind til K astellet blev bebot og forsynet med en Kommandant. Han frem stillede iøv rigt de mange Vanskeligheder ved dette Foretagende, Soldaternes sto re Uvillighed, A rbejdsløn­ nen, der var bleven en halv Gang stø rre end beregnet, Be­ sværligheden ved Optagelsen af de mange og sto re Sten, Dødeligheden b la n d t M aterialhestene, af hvilke han i et Aar havde m istet over 100. Vandet havde g jo rt stor Skade og havde b ru d t over Dæmningerne, saa man 4 Gange havde m aattet begynde fra ny, 3 sto re L adninger skønt Træ var forliste, F asciner m aatte hentes 4 x/ 2 Mil borte, og Skibene, der skulde hente dem, blev ofte holdt tilbage af Modvind. Hvad der endnu mere gjorde hans A rbejde besvæ rligt, var, at de 138,258 Rdl., han skulde have, kom saa langsom t ind, at han kun i rede Penge havde faaet 60,200 Rdl., medens han for de øvrige havde faaet Udlæg i Jordegods, der ikke gav 3 p, Ct. af K apitalen. Alene ved Jo rd arb ejd e t havde han tilsat 42,000 Rdl. Det Jordegods, Ruse fik i Udlæg for A rbejdets Udfø­ relse, v ar det kgl. Slot Bøvling ved Lemvig. Ruse, der var bleven adlet 1664, fik sit Gods 1671 ophøjet til et Baroni

Kastellets Anlæg. 15 u nd er Navnet Rysensteen, og Navnet Rysensteens B astion og Rysensteens B adeanstalt h ar bevaret hans Navn i K jøben­ havn, ligesom hans E fterkomm ere gennem hans D atter findes i den adelige Fam ilie Juul Rysensteen. Den svenske Gesandt L iliencrona fik 1672 L ejlighed til at bese C itadellet og b eskriver d et i en B eretning til sin Konge. D et var forsynet med dobbelte brede Grave og havde 5 store B astioner, de tre mod Søsiden og Indløbet til Hav­ n en; det var vel forsynet med tilhø rend e B atterier og grove S tykker (K anoner); ligeledes var Udenvæ rkerne ud til selve S tranden forsynede med 24 smaa Stykker. De to B astioner mod L andet og Staden havde kun forlorne B atterier og faa Styk­ k er, og den ene Kurtine v ar brøstfæ ldig, men blev nu istand ­ sat. Paa alle Bastionerne eller Bolvæ rkerne, som de endnu kaldtes, var 56 store og smaa Stykker, d erib lan d t 5 hele og 12 halve K artover, de andre S tykker v ar mest grove Jæ rn styk k er. Garnisonen bestod af 400 Mand under en O berstløjtnant og v ar fordelt i B arakk er, der, om fornødent kunde huse 2000 Mand. Det var vel forsynet med Ammuni­ tion og P roviant, men S tedet v ar sum pagtigt, hvilket frem ­ kaldte usund Luft, saa M andskabet ofte led af Sygdomm e1). 1687 blev det tilla d t at opføre en Vejrmølle paa Vol­ den ved Kongens P o rt2). II. Havnens elendige Tilstand. Kanalernes Udgravning. Nyhavn. Bolværk. Broerne. Inddæmninger paa Kristianshavn. Den gamle Havn eller K analerne, som de allerede da kaldtes, lod meget tilbage at ønske. 28. M arts 1663 befa­ lede Kongen Henrik B jelke a t have Tilsyn med, at de for­ svarlig forsynedes med Bolværk og ikke, som det nu var ') D. Sml. 2. R. III, 322. 2) K. D. VII, 165.

16 Kanalernes Urenlighecl. Tilfældet, blev opfyldte med Sand eller anden Urenlighed, 18. M arts 1667 advarede Kongen dem, der bode ved S tran­ den, mod at kaste Urenlighed, som førtes ud af deres Huse, i Havnen, „eftersom denne skammelig befindes med Skarn a t opfyldes og fordæ rves“ ; Angiveren af en saadan Over­ træ delse skulde hver Gang have 20 Rdl., eller ogsaa skulde den skyldige straffes paa B rem erholm i Jæ rn . Yed den Side af S lotskanalen, der vendte ud mod Vand­ k u n ste n , var der ingen Forbindelse med H avet som en Følge af den paabegyndte Opfyldning af de Grunde, hvor siden Frederiksholm blev bygget. Kongen befalede derfor 23. Maj 1669 for at raade Bod paa „den usunde Stank, som af Kanalen komm er“ , at lade Dæmningen gennemskære, at Vandet kunde forfriskes ved frit Løb fra og til Stranden, og alle Stadens Beboere af hvilken som helst Stand, d er holdt Heste og Vogn, blev tilh o ld te hver at bortføre 5 Læs Jord til d ette Arbejdes Udførelse1). 25. Ju li 1671 udkom en Forordning, d er forbød at udkaste B allast eller anden U renlighed af Skibe uden paa et bestem t Sted mellem K ristianshavn og F laad en mellem 2 høje Pæ le med Hænder ovenpaa, fra Pramm e eller Baade; dette er altsaa Begyndelsen til Nyholm. De, der kastede Skarn fra Huse, Gader eller B roer, skulde første Gang bøde 4, anden Gang 8 Rdl. til Havnemesteren, og var det T jeneste­ folk, der ikke kunde betale, skulde en Kvindesperson sættes i Børnehuset, men en Mand paa Bremerholm i et Aar. U ag tet d ette Forbud blev Havnen mere og mere til­ stoppet, hvilket følgelig v ar b evirk et ved Opdæmningen af G rundene ved F rederiksholm s Kanal, saa der in tet Udløb kom til den Side. Det er e t sørgeligt Billede, de 32 Mænd 24. Ju li 1674 giver af Havnens T ilstand : „E ftersom Stadens gamle Havn eller Revier befindes at være af U renlighed saa forfyldt, at store Skibe er derved længe siden b etaget den ') K. D. III, 655. VI, 381, 505—06.

Kanalernes Urenlighed. 17 skønne Belejlighed, som de tilforn h ar haft baade udi L ad ­ ning og Losning, da R evieren v ar ren og udi sin Esse, hvor de fra Slotsholms Bro og langs til og udenfor Bommen udi anselig Mængde h ar kunnet ligge, Staden til mærkelig Gavn, S irat og Renommé, sam t Borgerskabet, især de langs R evieren boende, til god Næring og Fordel, hvorimod nu fast in tet andet end sm aa Skuder og F a rtø j, ja næppelig en Pram med sin fulde L ast fra Bommen ind til V ejerhuset, og endda besværlig nok undertiden, særdeles ved lavt Yande kan ind- flyde, saa den Herlighed, F o rd el og Belejlighed, Stadens Indbyggere i Alm indelighed inden den afbrudte gam le Øster- vold, og særdeles de langs Revieren boende, h ar haft, derover befindes a t lide stor Skade og Inkomm oditet, idét at Skibs- rummene, fornem lig Vedskuderne, nu søge den ved H. Høje Ex. Gyldenløves P lads nylig ind rettede Kanal, hvorved Ind- vaanerne oppe i Byen boende, med hvis de derfra skal lade føre, højlig inkommoderes osv., og endelig foraarsag er saadan Havnens Urenlighed en meget stor S tank , hvilken lettelig stor Svaghed kunde antænde 1) . “ Det hjalp kun lidet, at Kongen 16. Dec. 1674 befalede at rense Havnen og Kanalerne med M udderm askine. Da der 1679 indkom Forslag om Gadeløgter, mente de 32 Mænd, at d er var andre Ting af stø rre V igtighed, bl. andet „Stadens skønne Kanal, som nu med Skarn og Dynd ganske er opfyldt, saa at næppelig en Pram eller Baad til Stadens Vejerhus kan opflyd e, hvilket er at beklage, og for alting fornøden var de M idler at optænke, at den jo før jo bedre kunde vorde renset." 1680 bestem tes det, at U dgifterne til Havnens Renselse skulde afholdes af Portpengene, og der blev nu fra næste A ar af foretaget grundige Rensninger. Da der i Som ren 1685 skulde renses med den store M udderpram og der behøvedes flere en d de 10 d ertil hørende Pramm e, fik M agistraten 0 Indlæg til Reskr. 12. April 1675. 2

18 Kanalernes Urenlighed. Befaling om at skaffe saa mange andre Pramm e til Hjælp, som kunde tilvejebringes. En medvirkende Grund til Kanalernes Opfyldning var Udløbet af Rendestene og af de Render, der gik ud fra Husene ved Stranden. 10. Nov. 1681 befalede Kongen, eftersom der til næste F o raar skulde fortsæ ttes med Havnens „Renovering1', at der skulde gøres en Dæmning tvæ rs over Kanalen ovenfor Holmens Bro, ligesom der var en Dæmning ved den ny Bro (ved Knabrostræde); der skulde sørges for, at Vandfaldet fra Rendestenene blev led et andetsteds hen, dels ud i den ny Havn ved Kalveboderne, dels gennem Grønnegade til Gotersgade og d erfra til Nyhavn, og hvad der ikke kunde komme den Vej, i bedækkede T ræ render ud ved Knippelsbro; desuden skulde alle Afløbsrender fra Husene ved Stranden tillukkes. E t lignende P aabud udkom 31. Marts 1683. Ved Forordningen 2. April 1682 blev det af samme Grund forbudt Skibene at indtage eller udskyde Ballasten i Havnen eller Kanalerne, men d ette skulde ske paa det dertil forordnede Sted imellem de høje Pæle med Hænder ovenpaa (se foran S. 7). Hvor Rendestenene løb i K analerne, skulde der gøres tæ tte Kister, at Sandet ikke løb ud, og det blev paa det strengeste forbudt at kaste noget i Havnen; ej heller m aatte der ske nogen F ortøjning, Kølhalen eller Kalfatring paa Skibe uden paa de d ertil ind rettede S teder, enten hvor det allerede var in d rettet ved det ostindiske Hus eller hvor det blev in d rettet h erefter. Da Bolværker og Stenbroen ved Stranden led Skade ved at Brænde blev sat i F av n , skulde Havne­ fogden sørge for, at der var et flytteligt Favnem aal, der kunde benyttes paa Skibene selv; det blev ogsaa foi’budt at fæste Skibenes Tov ved Bolvæ rkerne, men der skulde rundt omkring Kanalerne nedrammes Pæle med store Ringe, hvori Tovvæ rket kunde fæstes. Ikke m indre Skade tilføjedes der Havnen ved d et Sand, der indførtes af Sandbaade end ved det, som udskylledes med

Tilførsel af Sand. 19 R endestenene. F oro rdn ing en af 21. Maj 1680 forbød endog aldeles Indførsel af hvidt Sand, hvad enten det v ar S trø­ eller Skuresand, men Husmødrenes K lager bevirkede, at det allerede 15. Jan . 1681 blev tilla d t a t indføre hvidt Sand gennem Portene. Dog nu kom Prammændene og klagede over, at de svækkedes i deres Næring, og Kongen tillod 9. Juni 1688, at Sand uform ent m aatte indføres ved Pramme og Baade, da der dog daglig indførtes Sand ved Yogne. D ette gav igen 1691 Anledning til Klage fra Politim esteren. Sandførerne havde nu i nogle Aar indført m ere Sand end nogen Tid tilfo rn og næsten overalt i K analerne opkastet det, saa disse fyldtes ig e n , isæ r hvor Pramm ene holdt L iggeplads, paa hvilke S teder der nu kun var 3— 4 Fod Y and; væ rst v ar det ved Nybørs. Bolvæi’kerne forfaldt ogsaa og Rendestenenes Udløb tilligemed de underjordiske R ender fra Husene var ikke til ringe Præ judice. P oliti­ mesteren søgte derfor om et nyt F orbud mod Indførsel af Sand og om N edsæ ttelse af en Kommission, der kunde over­ veje, hvorledes Kanalen fra Oversekretæ r Moths Gaard (paa Slotsholmen) til K ristianshavns Bro kunde blive renset, saa Islandsfarerne og andre Skibe ligesom i fordums Dage kunde komme til at losse ved Y ejerhuset; samme Kommission burde tillige finde en P lads for B allastbaadene og forordne Pæle, de saakaldte Duc d ’alber, paa begge Sider af Langebro og andre S teder indenfor T oldboden, hvorved Skibe kunde fastgøres, da der ingen saadanne m aatte hefte ved Siden af Holmen eller nævnte Bro. En saadan Kommission blev nedsat 24. M arts 1691 x), og Politim esteren fik Befaling 30. Ju n i om at ind rette en Sandkiste ved Frederiksholm s Kanal ved Bugten ligefor T rom petergangen (paa Slots­ holmen), altsaa hvor Sandkisten var til for faa A ar siden, og dette skulde være d et eneste Sted, hvor Sand herefter m aatte losses. D er blev tag et strenge F orholdsregler mod J) K. D. VI, 734, 767, VII. 341—42 med Indlæg.

20

Kanaldirektionen.

at spilde Sand, og det blev forbudt andre end Pramm ands- lavet at indføre dette. Ogsaa Ballastbaadene anvistes der en bestem t Plads mellem Ballastpælene og K ristianshavns ny Yærk (Qvintus). Samme Aar bestem te Kongen en Be­ holdning af Accisen til Rensning, og man skulde synes, at der nu m aatte være ra a d e t Bod paa den slette T ilstand, hvorfor man u nd rer sig over et kgl. R eskript af 21. Maj 1692, der begynder saaledes: „Saasom for os Tid efter andeii er bleven foredraget den slette T ilstand , som en Del Kanaler og Bolvæ rker skal befinde sig u d i“ ; Kongen vilde derfor, at der i indevæ rende Aar skulde gøres en „Begyndelse“ med deres Renselse og Bolværkernes R ep aration , hvorfor han oprettede en K analdirektion bestaaende af Ole Rømer, Politimester Klavs Rasch, Raadmand Morten Nielsen og Bartold Stuve, der skulde sætte dette i Yærk og fra M agistraten modtage de Kanalerne tilhørende M idler og gøre Regnskab derfor. Denne Kommission skulde overveje og ivæ rksæ tte, at Kanalernes Renselse og Bolværkernes Reparation kunde begynde dette Aar, og da der ingen M idler v ar tilstede, valgtes Morten Nielsen og Bertold Stuve, den første, „som bor ved Kanalen, der baade har Vilje og Evne til, om man træ ng te for et tusind Rdlr.s F orskud og ellers der- udinden ikke er en uvittig M and,“ den anden „en Mand, som hos Borgerskabet er myndig og vel lidt, der kunde have Vi­ denskab, at alting vel employeres og dem forklare dessen Nytte, hvorved de saaledes faciliteredes og hvad Udgift til saadan Brug tilkomm ende og andre følgende Aaringer saa successive kunde behøves at paaskyde og udgive 1) M. Denne D irektion blev 18. Jan. 1696 slaaet sammen med den over G ad ern e2). Allerede 1661 blev en Raadmand og 4 af de 32 Mæncj. beskikkede til at have sæ rligt Opsyn med Stadens 0 K. D. VII, 83—85 med Indlæg. 2) K. D. VI, 568—69, 734, VII, 45, 104, 341, 347—48, 349, 385—86, 472—73. 8) K. D. III 548—49, VI, 705—08, VII, 116—17, 178—79.

Kanal direktionen. 21 og Havnens Bygning, saaledes at Stadens Bygmester eller Havnens F o rstand er ikk e kunde afholde nogen Udgift uden d eres, hele M agistratens og de andre 32 Mænds Sam tykke. Men Havnens Bestyrelse gik snart ud af M agistratens H aand; 1679 er det Adm iralitetet, der beskikker F iskal Mikkel M ikkelsen til Havnemester K aptejn Povl Justesens E fterfølg er; hans E fterfølger K aptejn Anders Horndal beskikkedes 1685 af Kongen, men hans E fterfølger K aptejn Niels Olsen af A dm iralitetet. I M ikkel Mikkelsens Instru x hedder d e t, at han efter K ristian IV’s Anordning tilligemed 4 kgl. Skippere hvert A ar skulde være tilstede, naar Søtønderne blev lagte paa Strømmen, saa selv de største Orlogsskibe magelig kunde sejle der. Han skulde have Tilsyn med, a t der in tet blev k astet i Havnen eller K a­ nalerne, at Skibe ikke fortøjede ved Knippelsbro eller laa i Vejen i Havnene, at der under højeste S traf ikke kogtes paa Skibe indenfor Toldbodbommen eller havdes anden Ild. Som Løn fik han foruden sin Fiskalsløn en Hvid af hver Læstes D rægtighed af eth vert Skib, der kom indenfor Toldbod­ bommen. Ved Forordningen af 15. A pril 1682 blev der paalagt dem, der havde Afløbsrender fra deres Gaarde ned i K a­ nalen, en Afgift af 5 Rdl. aarlig til Havnens Renselse, men d ette blev ikke efterkommet, uagtet der ved M isbrugen med disse Render tilføjedes Havnen langt mere Skade, end Af­ giften kunde o p re tte ; ved Reskr. af 16. Maj 1693 befaledes H avnedirektionen at sørge for at inddrive denne Afgift, der i de mange Aar im idlertid var løbet op til ikke ubetydeligt. P aa E jernes Klage nedsatte Kongen den im idlertid temmelig betydeligt *). Med Havnens ydre Form foregik der en stor F o ra n ­ dring, id e t den gamle Kanal, der ved Løngangen ved V and­ kunsten havde udmundet i Kalveboderne, 1681 blev forlænget. ‘) K. D. VII 417, 438 -4 9.

2 2 Frederikholms Ivanal. Nyhavn. E fte ra t Volden 1667 v ar forlænget fra Løngangsstræde til nuv. L angeb ro, blev Stranden imellem den ny Vold og Slotsholmen efterhaanden opfyldt, og der blev allerede dette A ar u d sted t Skøde paa en G rund u d til den G ade, der nu hedder Frederiksholm s Kanal, skønt den da ikke v ar til uden paa K o rtet. Denne Kanal, ved hvilken Slotsholmen fik sin nuvæ rende Form , blev først udg rav et 1681, hvilket b erettes af Mag. Henrik Gerner i et B rev af 30. M aj1). Han fortæ ller, at der daglig arbejdedes p aa dens Udgravning af Soldater, der laa i L ejr udenfor V esterpo rt, sam tidig med at den gamle Havn blev ren set, hvilket gav sto r Stank i Byen, som kunde foraarsage Sygdom. I M udderet og i Jorden fandt man mange nyfødte Børns Lig, saa der gik Forbøn i K irken for, at Gud vilde aabenbare de skyldige, hvilket ogsaa opfyldtes med Hensyn til en Goldamme hos V igant (der bode hvor nu Prinsens P alais e r ) , der blev saa b etaget af Form aningen i K irken, a t hun af sig selv bekendte, at hun paa et Sted havde nedsat to Børn. Ved denne Forlængelse fik den gamle K anal altsaa ny F o r­ bindelse med S trand en , om F o rb ed rin g e n , som vi h ar set, end ikke blev saa stor, som man havde tæ n k t sig. En anden K anal var N y h a v n , der allerede var p ro jek ­ te re t 1669, da U. F . Gyldenløve fik Skøde paa den Grund, hvor C harlottenbo rg staar. 28. Dec. 1670 fik Henrik B jelk e, K o rt Adelaer og Oberst Niels Rosenkrantz kgl. Be­ faling om at overveje, hvorledes den kunde indhegnes paa begge S ider og ved Torvet og hvorledes Gaderne paa begge Sider af den kunde brolægges og vedligeholdes, da Kongen næste A ar vilde lade Havnen op til T orv et udføre. Dette skede dog ikke det Aar, ti 6. Sept. 1671 befalede Kongen, a t da han „udi tilkommende Sommer" vilde lade Kanalen ind skæ re, skulde de, der havde P lad ser ud til denne, lade disse indpæle inden 6 U g er, og endnu 20. Ju n i 1673 J) Bircherods Dagb. S. 207—08.

Nyhavn.

23 skrev Kongen, at han i denne Sommer vilde lade „den be­ gyndte K an al“ kontinuere, hvorfor de, der havde Pladser, strak s skulde udføre ovennævnte Arbejde. D ette foregik dog saa langsomt, at Kongen i Sept. lod M agistraten til- liolde Kæmneren straks at lade A rbejdet gøre og lade E jerne give de d ertil anvendte Tømmermænd deres behørige Dagløn. Den, der forestod Kanalens Gravning, v ar oven­ nævnte Niels Rosenkrantz, 0111 hvem det i den over ham udgivne L igprædiken hedder, at han udførte den 1673 „med manges Forund ring paa en ganske k o rt T id “ . F ra Okt. 1673 hedder det i Bordings Danske M ercurius: „D et ny begyndte Verk og vide Grøftes Rende, som gaar til Kongens Torv, er kommen nu til Ende, selv og Hans M ajestæ t tilstede var saa nær, at se det salte Vand sig først indtræ nge der. Da Ai’bejdet var udført, havde man ingen Penge; blandt andre lovede Gyldenløve at forstrække med 2000 Rdl., for hvilke han ønskede Betalingen udlag t i Last-, Havne- og Y interlejepenge af Skibe, der laa i K an alen , men disse In d ­ tæ g ter tilkom Stadens Kasse fra gammel T id af, saa dem kunde han ikke faa. Gyldenløve udbetalte ogsaa først Pengene 1675, og h ar vel da p aa anden Maade faaet Sikkerhed. 24. Dec. 1679 fik Holger V ind, Niels Juel, O tto Skeel, Peder Resen, Hans Nansen og P ed er B ladt Befaling om at indgive Forslag om den ny Kanals R eparation og Vedlige­ holdelse. Dens Bolværk var nemlig gjort meget slet, u agtet Magistraten og Rosenkrantz ofte nok erindrede om at for­ færdigede det af stæ rk t Matei'iale og forsynet med stæ rke Hamre, Bolte og Pæle. Beboerne p aastod derim od, at Grunden til Bolværkets Ødelæggelse v a r, at alt Stadens Brænde lossedes der og at det var M agistratens P lig t at vedligeholde det for Accisen. Im id lertid fik de 6. Juni 1680 kgl. Befaling til hver for sit F o rto v at lade