KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Øltappere.

178

saadan II at tilvejebringe, hvis de ikke selv ha^de haft Hestemøller“ . A f Vigtighed for Bryggerne var Ø l t a p p e r n e , der ofte endnu kaldtes Kroersker, som om det var Kvinder, medens man i denne Tid dog kun træffer ganske faa Kvinder i deune Næring. 1695 klagede Bryggerne over, at deres Tal var for stort og over den store Kredit, de vilde have. Denne Klasse beskrives saaledes i en Skrivelse fra Magistraten af 7. Marts: „Øltappere er en almindelig Næring, som alle Slags unge Folk, som kommer i Ægteskab sammen og intet andet har lært og intet andet véd, gærne antager, og er en Næring bekvem for fattige, eftersom de den uden Bekostning og stort Forlag kan anfange, og omendskønt de er saa fattige, at de ikke kan betale en Td. 01, saa kan de dog komme dertil, naar de kun kan skaffe Kredit for den første Tid, ved hvilken Næring somme er komne frem og somme er gaaede tilbage, alt efter Folkenes Humør, Arbejde og For­ stand. Det er Folk, som mest formeres af Tjenestefolk, som Kuske, Lakajer, Bryggersvende, Gaardskarle, Arbejdskarle, Koffardibaadsmænd og adskillige Haandværkssvende, ja Mestere, Maltgørere, Brændevinsbrændere og andre Handelsfolk, naar deres Næring slaar dem fejl. I dette Tal kommer ogsaa des­ værre Soldater, Tøjhusfolk og Kongens Baadsfolk, ikke til ringe Præjudice, hvilke Kroersker bor overalt udi alle Gader og Stræder, i Lejehuse og Kældere. Bestemtes et vist Tal, vilde mange gribe Bettelstaven eller flytte af Staden eller af Riget, hvorved mange Huse og Kældere blev ledige“ . I en anden Skrivelse fra 1695 giver Magistraten Oplys­ ning om Bryggerlavets slette Tilstand. Naar Brygningen var sket, maatte Øllet borges til Øltappere og Kroholdere, hvor­ ved man led stor Bedrag og Skade. Disses Fortjeneste var hver tiende eller hver tyvende Tønde og hver Tønde 1 til 2 1/2 Mrk. billigere end ellers, desuden maatte Bryggerne give dem Foræringer, laane dem Heste og Yogn, men naar de