KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Kanal direktionen. 21 og Havnens Bygning, saaledes at Stadens Bygmester eller Havnens F o rstand er ikk e kunde afholde nogen Udgift uden d eres, hele M agistratens og de andre 32 Mænds Sam tykke. Men Havnens Bestyrelse gik snart ud af M agistratens H aand; 1679 er det Adm iralitetet, der beskikker F iskal Mikkel M ikkelsen til Havnemester K aptejn Povl Justesens E fterfølg er; hans E fterfølger K aptejn Anders Horndal beskikkedes 1685 af Kongen, men hans E fterfølger K aptejn Niels Olsen af A dm iralitetet. I M ikkel Mikkelsens Instru x hedder d e t, at han efter K ristian IV’s Anordning tilligemed 4 kgl. Skippere hvert A ar skulde være tilstede, naar Søtønderne blev lagte paa Strømmen, saa selv de største Orlogsskibe magelig kunde sejle der. Han skulde have Tilsyn med, a t der in tet blev k astet i Havnen eller K a­ nalerne, at Skibe ikke fortøjede ved Knippelsbro eller laa i Vejen i Havnene, at der under højeste S traf ikke kogtes paa Skibe indenfor Toldbodbommen eller havdes anden Ild. Som Løn fik han foruden sin Fiskalsløn en Hvid af hver Læstes D rægtighed af eth vert Skib, der kom indenfor Toldbod­ bommen. Ved Forordningen af 15. A pril 1682 blev der paalagt dem, der havde Afløbsrender fra deres Gaarde ned i K a­ nalen, en Afgift af 5 Rdl. aarlig til Havnens Renselse, men d ette blev ikke efterkommet, uagtet der ved M isbrugen med disse Render tilføjedes Havnen langt mere Skade, end Af­ giften kunde o p re tte ; ved Reskr. af 16. Maj 1693 befaledes H avnedirektionen at sørge for at inddrive denne Afgift, der i de mange Aar im idlertid var løbet op til ikke ubetydeligt. P aa E jernes Klage nedsatte Kongen den im idlertid temmelig betydeligt *). Med Havnens ydre Form foregik der en stor F o ra n ­ dring, id e t den gamle Kanal, der ved Løngangen ved V and­ kunsten havde udmundet i Kalveboderne, 1681 blev forlænget. ‘) K. D. VII 417, 438 -4 9.