KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Børnehuset.

155

Vaaben, hvilket de offentlig til alle Tider skulde bære syt udenpaa den højre Arm1). 11. April 1696 beskikkedes et særeget Hønsekræm­ merlav og 14. April samme Aar et Fiskekræmmerlav, der foruden Udsalget i deres Huse og Stader havde Eneret til at ombære deres Yarer i Husene2).

III.

Industri. Børnehuset. Manufakturer. Silkevarer. Sæbesyderi. Tobakspinderi, Farverier. Stivelseværk. Limsyderi. Hestemøller. Teglværk. Bryggere. Brændevinsbrændere. Haaudværkere. Et Middel til at afhjælpe den økonomiske Elendighed var Ophjælpning af Industridriften, idet man undgik at lade Pengene gaa til Udlandet, naar man selv kunde forfærdige de Varer, man havde Brug for. Et saadant Værk var Børnehus et , hvis Form aal fra først af var velgørende, men siden saa godt som udelukkende blev industrielt. Kon­ gen havde laant 50,000 Rdl. af Fattigvæsenets Kapitaler, og til Afbetaling af denne Sum havde Biskop Svane foreslaaet at paalægge en Afgift af 100 Rdl. paa hver Præstegaard. der saa igen skulde indløses af Eftermanden til evig Tid. Herpaa gik Kongen ind og skænkede desuden Fattigvæsenet 1662 sin Gaard paa Kristianshavn, for at derved Trygleri for Børene kunde blive afskaffet, fattige Skolebørn forsynede med den nødtørftige Underholdning, som de tilforn havde nydt, Spindeværket igen blive optaget og andre Manufakturer op­ rettede til det gemene Bedste og de Fattiges Fremtarv. De, der fra først af indsattes i Børnehuset, var altsaa fattige, forældreløse Børn, der her skulde oplæres i forskellig Art Industri, men Hovedvægten blev snart lagt paa Indu-

vj K. D. VII, 455—56. 2) Kbnh. paa Holbergs Tid, S. 78-79.