KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Børnehuset.

159

23. Dec. 1682 gav Titus Biilche, der vedblev at fore- staa Børnehuset, en Fremstilling af dets Forhold. Den kgl. Forordning om Tiggere kom i Forfald, „idet militære Per­ soner af Land- og Søetat først derpaa har sat Prøve og deres Kvinder og Børn sig offentlig paa Gaderne og ved Kirkerne ladet finde at trygle; ikke mindre har Fremmede bragt sig det til Nytte og ved en høfligere Maade med Breve og Bøger at omløbe1), som og en Del af denne Bys Indbyggere selv og ved andre nu en lang Tid har efterfulgt“ . 18. Nov. 1676 ejede Børnehuset, deri indbefattet dets Kapitaler, der var givne af Frederik II og Kristian IY, og Præstegaardenes Indløsningssummer, 73,338 Rdl., Varer for 9922 Rdl., i alt 95,502 Rdl., men Nyaarsdag 1682 111,203 Rdl., saa der var altsaa sket stor Fremgang i Biilches Tid. Der var nu indrettet et h o l l a n d s k K l æ d e m a n u f a k t u r , der skulde fortsættes, saaledes at Kjøbenhavn og hele Sæland kunde forsynes med Klæde, dog var der hidtil intet tjent derved, naar deres Kost skulde medregnes, som havde spundet og vundet Ulden. Det Linnedvæveri og Hattemageri, som blev drevet her, burde derimod ophøre, da der ingen Mangel var paa slige Haandværkere. Men hvis de Fattiges Tal blev formeret, maatte Huset repareres og flere ny Bygninger op­ føres, da der var knap Plads endda for Tiden. Pesthuset og Daarekisten burde have en anden Direktion, og de, der var satte i Børnehuset for Udyd, burde skilles fra dem, som indsattes for at lære noget, at de ikke skulde give Ungdommen Forargelse. Nogle af de her opfødte Børn havde allerede bragt det saa vidt, at de selv kunde væve et fint Stykke hollandsk Klæde2). 1684— 90 blev Børnehuset forestaaet af J o han Ju r ­ gen, der 1697 giver Oplysning om Driften i hans Tid.

’ ) Nemlig Tiggerbreve og Kollektbøger. a) Rentekammerarkivets Diverse Dok. Indlæg til Reskr. af 2. Marts 1697.

Made with