KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Orgelbyggere. Parykmagere. Skærslibere.

183

13. Nov. 1683 fik Johan Petersen og Peter Petersen Botzen Privilegium som O r g e l b y g g e r e , og udvirkede 1692 et Forbud imod, at andre end de byggede eller reparerede de Orgelværker, der brugtes i Kirkerne, eller nogen Slags Instrumenter, der dirigeredes med Klaver1). Den første af disse 2 Brødre var Organist ved S. Peders Kirke og for­ færdigede ogsaa andre musikalske Indstrumenter2). En F i o l m a g e r Kristian Jørgensen tog Borgerskab 1691. De ny Moder fremkaldte Nedsættelse af en Mængde Haandværkere, der ikke havde været kendt fø r , f. Ex. Parykmagere. I Aaret 1690, der er det første, da P a r y k m a g e r e forekommer i Raadstueprotokollerne, blev der kun taget Borgerskab af 1, og det i Slutningen af Aaret, men i de følgende 5 Aar nedsatte 18 sig i Kjøbenhavn. Navne som Hierome Gerard, Jean Meusnier, Pierre la Roche, Elie Papus de la Yerdausie, Etienne de l’ Arpan (Larpent?), Esaie de Meunie, Henry Gonzal, Claude Maupin, Pierre Sevin vidner tilstrækkelig om, hvorfra Kunsten stammer. Det store Tal af Parykmagere viser, hvad man ogsaa ellers véd, at Paryk­ ken først ved den Tid blev en uundværlig Beklædningsgen­ stand for alle andre end den laveste Almue. Skær s l i b e r e var altid franske. 1660 fik Jakob Gil­ bert og Klavs Bisson kgl. Privilegium3) , og det ses af Borgerskabslisterne ogsaa for senere Aar, at de fleste var x) K. D. V II, 403— 04. 2) Se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 201. 1687 klager han til Rentekamret over sine Skatter og siger i sin Ansøgning: „Jeg har mange smaa Børn og liden Ind­ komst, har paataget mig et stort og rart Orgelværk at gøre for Vor Frue Kirke, hvorved jeg aleneste søger Guds og Landsens Æ re og min liden Profit, og frygter efter den Ak­ kord, jeg har indgaaet, ej at blive uden Skade. Jeg formoder allerydmygeligst, at saasom jeg er en dansk Mand, som saa- ledes har lagt mig efter Orgelbyggerkunsten, at jeg ikke vil give nogen Fremmed efter og her dog i Rigerne lidet falder derved at fortjene1' osv. 3) K. D. III, 505.