KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Østersøisk Handel.

124

II. Handel. Handelskompagnier. Haudelsflaade. Skibsbyggeri. Økonomisk Tilbagegang. Torvehandel. I Anledning af Kastellets Opførelse opkom det Rygte, at Toldstedet for Øresundstolden skulde flyttes fra Helsingør og hertil1), ligesom i Kristian II’s Tid, hvilket vilde have gavnet Kjøbenhavn i høj Grad, hvis det havde været udfør­ ligt. Efter den ødelæggende Krig var Handelen i en maadelig Forfatning og Borgerskabet for en stor Del udarmet. Det var derfor Regeringens Opgave, at faa de gamle Handelsveje aabnede paany, og det lykkedes allerede de første Aar efter Krigen, om end vistnok i mange Henseender uden videre heldigt Udbytte. Handelen paa Ø s t e r s ø e n havde kun lidet at betyde. 1674 blev der overgivet Kommercekollegiet et Forslag fra Anders Værn, „som uden Særprivilegier den østerske Handel med Jærn, Hør, Hamp og andre grove Varer efterhaanden at bringe fra de fremmede til vore egne Undersaatter, hvilket han tilbyder at demonstrere mod en billig Rekompens" (Be­ lønning). Denne Handel fik dog siden bedre Fremgang, ti i en Ansøgning til Kongen, hvori de fornemste Købmænd 1691 søger om at blive fritagne for Accise af Trælast, skri­ ver de, at „Hollænderne, Hamborg og Lybek tilforn altid har forsynet denne Stad saa vel som andre Eders kgl. Maje­ stæts Stæder, men nu er vi ved Guds og E. kgl. M’s. naa- digste Assistance nogenledes komne saa vidt, at vi har deres Tilfart ikke fornøden og vi eragte, at vi kan holde Marked med dem i Østersøen og andre Steder". A f Bordings danske Mercurius ses det, at man 1671 havde store Planer for med Hensyn til den udenlandske Handel. I Januar udsendtes et Skib til Tranqvebar, i Fe­ bruar omtales Oprettelsen af Ostindisk Kompagni, i Marts

x) Beckers Saml. I, 1221, 228, 434. II, 292.