KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Silkemanufaktur.

165

at Kongen i de mange Aar mistede sin Told og Borgerska­ bet sin Kredit og Forbindelse i Udlandet. Det var ej heller da endnu tilladt at indføre Silkevarer, saa længe Deltagerne sad inde med deres Varer1). De tilbageblevne Silkevævere fik 16. Avg. 1690, „siden Silkemanufakturkompagniet ej mere hos dem lader arbejde“ og de arbejdede paa egen Haand, de samme kgl. Privilegier, som de, der varudstædte for de fremmede evangeliske og reformerede, selv om de var indkomne i Landet, førend disse Privilegier var givne. Disse Vævere var 7 i Tallet, der tog Borgerskab 15. Dec. 1690, og de følgende Aar kom 5 til2). Den Fabrikant Henry Coulon Marchand, der tog Bor­ gerskab 1691, var vel ogsaa Silkevæver. Iblandt disse var en Mester ved Navn Claudi Bruno, med hvem den svenske Gesandt 1688 underhandlede for at faa ham til at rejse til Sverig, men han vilde ikke rejse, førend han fik den Kapital af 1200 Rdl., han havde indsat i Værket, udbetalt. Gesandten siger, at han førte Inspektion over det hele. Han var af åen papistiske Religionsbekendelse, men da han var „en af de bedste Silke- og Sammet-Vævere“ , fik han samme Privi­ legier som de andre3). 1690 fik Silkevæverne Toldfrihed for Indførsel at Raa- stoffer og for Udførsel af deres egne Produkter tilligemed særlige Lavsartikler, men da man formente, at der i Politi­ mesterens Instrux af 1691 var optaget et ældre Forbud mod at bære Klæder af Silke, gentog Kongen en anden ældre Tilladelse af 15. Marts 1684 for alle og enhver til at bære indenlandske Silkestoffer. Det gik dog ydermere tilbage med Næringen, ti 1695 blev der nedsat en Kommission til at overveje, hvad der kunde gøres for Silkevæverlavets Opkomst; ’ ) D. Sin! 2. R. V, 314—15; VI, 226—27. 2) To af dem blev vistnok Stamfædre til Familien Pødenfant, hvilket Navn da blev skrevet Pydenvan og Pødenfang, og vidner om, at det er et fransk Navn (Peu d’enfant?). 3) K. D. VII, 315. D. Sml 2. R. V, 185.