KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Stabelretten.

119

gøre Præsidenten Afbed, betale Processens Omkostninger og give 100 Rdl. til Kristianshavns Kirke. 15. Jan. 1681 fik han dog Benaadning paa Resens Forbøn, idet denne paateg­ ner hans Ansøgning, at han med Haand og Mund paa Raad- stuen havde lovet herefter ikke at findes saa uvillig og trodsig, som han hidtil havde været, og at det kunde fornem­ mes, at han havde fattet et bedre Sind1). 1693 anmodede Kongen Magistraten og en Del af de fornemste Købmænd om et Laan, men da Gehejmeraad Ples- sen forestillede Kongen, hvor usømmeligt det var, at man skulde gaa omkring med en Bog og ligesom tigge Penge sammen, blev der skaffet Kongen Penge paa enden Maade2). Med Hensyn til Løfterne om S t a b e l r e t t i g h e d e r gik det saaledes til: 1658 søgte Borgerskabet om, at Staden maatte blive Stabelstad for hele Sæland og Møn, saaledes at al den Handel, som andre Byer og andre Indbyggere drev med fremmede, blev afskaffet, medens det kun var Kjøbenhavns Borgere tilladt at sælge og købe med fremmede, og for at det skulde gaa rigtigere til, maatte Kristianshavn indlemmes i Kjøbenhavn. Kongen lovede derpaa 10. Avgust: „Kjøben­ havn skal blive en Stabelstad“ og dette blev samme Dag formuleret saaledes: „Kjøbenhavns By skal være en af de tvende Stabelstæder udi Sæland“ . 24. Marts 1659 fornyede Kongen dette Løfte med den nærmere Forklaring, „at ingen Købmandsvare, udenlands fra kommende, nogensteds her udi Provinsen maa indføres end til bemeldte tvende Stabel­ steder, hvoraf den anden herefter skal navngives, udi hvilke alle Varer først skal oplægges og fremmede Varer udi det ringeste S Dage have ligget, førend de nogen Steds der­ fra maa hentransporteres, ikke heller maa nogen Varer til fremmede Steder af Sæland udføres, uden det sker ved be­ meldte Stabelsteder, Sten, Kalk og Bygningstømmer udi Ind-

*■) K. D. V I, 766 og Indlæg dertil. Dok. i Raadstuearkivet. 2) Danske Saml. 2. R. V, 386—37.