KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Foranstaltninger til Lettelse af Færdselen.

79

dels for Færdselens Skyld, men „ellers for Sirlighed for Staden, naar fremmede Ambassadører igennem Nørre- eller Vesterport op til vor kgl. Residens skal føres£<1). Man var meget omhyggelig for den ny Brolægning. 12. Juli 1682 udsiger et kgl. .Reskript: „Eftersom vi aller- uaadigst fornemmer, at Gaderne formedelst den idelige Kør­ sel med beslagne Arbejdsvogne meget fordærves, og i Sær­ deleshed nu, de blive omlagte og ikke kan have den Tid, at de sig retteligen kan sætte og naa fuldkommen Fasthed og Stadighed, førend de ganske paany igen blive opkørte“ , saa blev det forbudt herefter at have Jærnbeslag om Hjulene paa Arbejdsvogne. A f en Forordning af 10. Jan. 1685 ses det, at der „hidtil var foregaaet stor Uskikkelighed med Vognsvendenes umaadelige Kørsel“ , og det blev forbudt at køre „umanerlig fast“ med Arbejdsvogne, saa syge Folk blev foruroligede og der tilføjedes Folk og Kvæg Skade, ligesom Arbejdsvogne ikke herefter maatte køre paa hinanden. Naar der skulde holdes for nogen Dør, skulde der holdes saa nær Huset som muligt, at Færdselen ikke stansede, og naar Køresvenden ikke rykkede til Side, men anstillede sig uvillig med Stilleholden og onde Ord, straffedes han med Bøder eller Vand og Brød. Fraspændte Vogne maatte ikke holde paa Gaderne, og der maatte der ej heller arbejdes paa Vogne af Remsnidere, Smede og Hjulmænd. Det var for­ budt Bønderne at spænde Hestene fra Vognene og lade disse staa paa Gaderne, men de skulde holde enten i Gaardene eller paa de dertil anordnede Torve. Det var forbudt Amager­ bønderne og Arbejdsvogne at køre over Højbro, men deres Vej skulde gaa over Fiolmens Bro. Ved Opførelsen af Byg­ ninger maatte Gaderne ej heller spæri'es, og for at advare Folk, naar Huse blev reparerede, skulde der ud af Loftshullet eller Taget stikkes en Stang, hvori der hang en Snor med en Sten. Vandrender fra Husene maatte ikke gaa læn-

!) K. D. VI, 786—87, 789. 2) K. D. VII, 10, 88— 91.