KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Saltkompagniet.

126

Kompagni, hvori Færøerne var indbefattede, og dette fik sin Oktroj 1682 paa 20 Aar. Til Direktører beskikkedes Bar- tholomæus Jensen, Assessor Henrik Høyer, Raadmand Morten Nielsen og Thomas Jensen Dobbelsteen. I det Forslag, der laa til Grund for sidstnævnte Privi­ legium, siges der: „Islands og Færøs Handel har været det. allerforneinste, som H. K. Majestæts Hoved- og Residensstad i mangfoldige Aar har været med beneficeret, hvilket noget Købmandsskab her i Staden har forvaltet, og uden det kar ingen Handel været ude, saa vidt Konsumtionen her i Lan­ det angaar, hvilken Handel eragtes endelig at ville holdes tilsammen som udi et Knippe, ti skilles det ad og rives fra hverandre, saa hver Handel drives paa sin Maner, da bliver den Handel tilligemed Undersaatterne, som sig deraf nærer, ganske ruineret og fordærvet og fremmede derimod sig den ved Tid og Lejlighed tilvender44. Forslagsstillerne mente, at man kunde bruge Kongens Skibe, indtil Undersaatterne selv kunde tilvejebringe Skibe, at man ikke som hidtil skulde benytte fremmede Skibe. Den islandske Handel fremkaldte oftere Konflikter med Englændere, der drev ulovlig Handel paa Island. Saaledes havde Hans Pedersen Bladt 1668 faaet nogle engelske Skippere idømt store Bøder, men da hans Søn Peter Bladt 1673 kom til London, blev han uden Proces sat i langvarig Arrest, indtil han stillede Kavtion for den Sum paa mange Tusend Rdl., som svarede til den Bøde, hvori Englænderne var dømte. Han gjorde derpaa en Rejse til Island, men da han kom tilbage til England, forlangte hans Kavtionister Pengene anviste paa Amsterdam eller Hamborg, hvilken Sag fremkaldte Forhandlinger mellem de to Landes Regeringer1). Det fra ældre Tid bestaaende S a l t k o m p a g n i , der havde forpligtet sig til at bygge Defensionsskihe, der kunde bruges som Orlogsskibe i Krigstid, var Hollænderne en Torn

1) Statskollegiets Dokumenter 1674.