KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

104

Adelige Rettigheder.

kunde den, der ejede adeligt Gods, ikke hævde sine adelige Rettigheder, fordi han paaberaahte sig, at hans Fader eller Farfader havde været Borger, uden for saa vidt disse havde erhvervet Godset, ti naar vedkommende ikke var Borger til­ lige, kunde Begrebet Efterkommer ikke overføres paa ham, med andre Ord, Rettighederne var ikke arvelige udenfor Kjøbenhavn. Det kunde ske, at en' Person, der ellers ikke var hjemmehørende i Kjøbenhavn, tog Borgerskab f. E. som Skipper, for derved at vinde adelig Frihed over sit Gods, men saadant blev ikke anset for lovlig Adkomst. Det var endog Tvivl underkastet, om de adelige Rettigheder ikke ophørte, naar Borgeren ophævede sin Handel og Næring i Kjøbenhavn og tog Ophold paa sit Gods. Ifølge Loven havde enhver Privilegeret, der ejede en Sædegaard med mindst 400 Tdr. Hartkorn Bøndergods, Fri­ hed til at oprette dette til Stamhus uden særlig Bevilling. Dette var saaledes Tilfældet med The- og Porcellainshandler Chr. Hansen, der 1757 oprettede Stamhuset Lønborggaard, men der vilde vel næppe være blevet nægtet ham Tilladelse hertil, saa denne Forret var højst ubetydelig. Dette Punkt blev altsaa dog af nogen, om end ikke stor praktisk Betydning. Et andet Punkt, der havde en forførende Klang, lød, at „alle udaf den private Stand, gejst­ lige og verdslige (her tilføjes ikke Standspersoner, som ved Omtalen af Jordegodset) nu og deres Børn og Efterkommere efter dem, Borgere og Indvaanere her i Staden, skal nyde med Adelen lige Adgang til Officia og Honores“ , men hertil blev føjet den Betingelse: „naar de dem med deres Kapici- tet og Kvaliteter dertil kan gøres kapable og meriterede*1. Da Adelens Magt blev knækket ved Enevældets Indførelse, blev denne Udsigt fælles for alle Landets Borgere, og det var vel ikke mere indfødte Kjøbenhavnere end andre borger­ lige, der høstede Gavn heraf.

J) Stampes Erklæringer III, 104—11, 388— 97.