KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Brændevinsbrændere.

179

blev krævede for Penge, gik de til andre Bryggere, og de borgede igen til andre, hvorved alle ruineredes. Efter Om­ gangens Ophævelse var Bryggerne komne i saa slet Tilstand, at nogle var undvegne fra Byen og en stor Del sad i Armod; nogle af dem kunde ikke læse og skrive, bryggede hen i Fleng og saa ikke deres egen Ødelæggelse. Ogsaa her klagedes over, at der solgtes fra Kongens Bryghus til Folk i Byen og over Afskaffelsen af Hestemøllerne, hvilket var meget trykkende paa Grund af den lange Kørsel til og fra Mølle og den megen Tidsspilde med Bryggerfolkenes Udeblivelse, undertiden i 2— 3 Dage, hvorfor man søgte om, at Lavet maatte overtage Bryghuset eller at dette alene blev brugt til Kongens egen Tjeneste, at Bryggerne fik deres Hestemøller igen eller at der idetmindste forordnedes saa mange saadanne paa belejlige Steder, som var nødvendige; at ingen maatte brygge mere end 18 Tdr. Malt om Ugen og at der var eu bestemt ensartet Overenskomst med Øltapperne uden Foræring, Tilgift og Villighed og med kontant Betaling. Om B r æ n d e v i n s b r æ n d e r n e udsiger Magistraten i en Skrivelse af 13. Okt. 1698, at deres Tal var 245. Grunden til deres Tiltagen var den høje Pris, som der en Tid var paa det franske Brændevin, idet en stor Del fattige Folk og andre derfor vænnede sig til det danske, hvilket maatte anses for en Fordel, idet Pengene nu ikke gik til Frankrig. „Øl­ tapperi og Brændevinsbrænderi er nu fast det eneste Middel, som fattige Folk har at gribe til, naar de vil nedsætte sig og anfange Husholdning, hvilket foraarsager en desto større Mængde Folk, hvorved de maadelige og smaa Huse og Kældere bliver bebode. At de har taget til, er ikke skade­ ligt, ti naar Landene igen bliver velsignede med god Vækst af Rug, er det bekendt, at den sælandske og laalandske Rug falder ringere end jydsk og fremmed, og saa længe bedre Rug er at faa for billig Pris, bliver sælandsk og laalandsk Rug liggende, hvorfor Brændevinsbrænderne i frugtbarere 12 *