HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

3452014891

101

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

3 4 5 2 0 1 4 8 9 1

Omslagskort Årbogens publicerede gravninger: 1. Højbro Plads 2. Kongens Nytorv 3. Lille Kirkestræde 4. Mikkel Bryggers Gade 11 5. Strandgade 6. Vestergade 5-7 Omtalte lokaliteter: 7. Christiansborg 8 . GI. Dok 9. Gråbrødre Kloster 10. Hanetårnet 11. Helligåndskirken 12. Jarmers Tårn 13. Kompagnistræde/Rådhusstræde 14. Løngangsstræde 23 15. Nikolaj-kvarteret 16. Nina Bangs Plads/Pilestræde 17. Nytorv 18. Nørreport 19. Rådhuspladsen

20. Skt. Clara Kloster 21. Skt. Clemens Kirke 22. Vartov 23. Vingården 24. Vor Frue Kirke

Historiske Meddelelser om København 1999

Historiske Meddelelser om København 1999

Udgivet af Københavns Kommune København 1999

Redaktionssekretariat: Kell Pedersen, Lars Peter Jørgensen Historiske Meddelelser om København er medlemsskrift for Selskabet for Københavns Historie Københavns Kommune 1999 ISBN 87-89457-13-7 Produktion: F. Hendriksen's Eftf. Redaktion: Henrik Gautier, Bi Skaarup, Karsten Gabrielsen, Mette Svart Kristiansen, Torben Ejlersen

Manuskripter, der ønskes optaget i årbogen, sendes til redaktionen, Københavns Stadsarkiv Københavns Rådhus, 1599 København V.

Indho ld

Forord.............................................................................. 7 Karsten Gabrielsen: Københavns arkæologi og den historiske topografi ...................................................................... 9 Københavns historie og topografien.................................... 36 Karsten Gabrielsen: At dekonstruere Ramsing ....................... 38 Henrik B. Frederickson: Østergård - En mytes opståen og udvik­ ling .......................... 59 Den tidligste bebyggelse og Absalon................................... 67 Bi Skaarup: Strandenge og kystlinien i den ældste t id ............ 73 Bi Skaarup: Mikkel Bryggers Gade 11 ................................... 84 Bi Skaarup: Vestergade 7 ..................................................... 90 Mette Svart Kristiansen: En tidlig middelalderlig bebyggelse ved Kongens Nytorv...................................................... 100 København i høj- og senmiddelalder................................... 117 Mette Svart Kristiansen: Købstadens nybyggere...................... 122 Ulla Johansen: Fra strand til stenhuse på Højbro Plads............ 131 Mette Svart Kristiansen: Den middelalderlige bybefæstning på Kongens Nytorv............................................................. 154 Efter reformationen........................................................... 178 Mette Svart Kristiansen: Renæssancens bybefæstning på Kon­ gens Nytorv................................................................... 183 Henrik B. Frederickson: Grønnegårds havn fra naturhavn til hav­ nebassin ........................................................................ 202 Palle Schiellerup: Maritime anlæg i Grønnegårds havn............ 218 Ulla Johansen: Byggeri på Højbro Plads efter reformationen 235 Perspektiverne for studiet af Københavns arkæologi............ 252 Selskabet for Københavns historie 1998-1999 ....................... 260 Københavns Stadsarkiv i 1998............................................. 262 Ordliste ........................................................................... 265

Forord

Arkæologien har været meget synlig i det københavnske gadebille­ de i de senere år. Arkæologiske udgravninger på byens gader og pladser i forbindelse med metrobyggeri, opførelsen af nye bygnin­ ger, fjernvarmeanlæg og udskiftninger af vandledninger har afløst hinanden i en stadig hyppigere takt. Resultatet af disse under­ søgelser har givet nye oplysninger om Københavns historie, og det­ te har igen givet anledning til at revidere mange aspekter af synet på Københavns arkæologi og historiske topografi. I dette bind af Historiske Meddelelser om København præsenterer Københavns Bymuseum en række af disse udgravninger og belyser deres betyd­ ning for en ny forståelse af hovedstadens historie og topografi. Arkæologien er af afgørende betydning for forståelsen af Køben­ havns opståen og udvikling i tidlig- og højmiddelalder, hvor det skriftlige kildemateriale er så spinkelt. Men også i de perioder, hvor man almindeligvis mener, at de historiske kilder flyder rigeligt, kan arkæologien vise nye sider af byens liv og bidrage afgørende til at skabe ny diskussion. De arkæologiske undersøgelser, der omtales i denne bog, spænder fra vikingetid til oprydningen efter den store brand i 1795, og den nye indsigt, som de har givet, strækker sig over hele dette tidsspand. Publikationen af københavnske udgravninger har altid voldt pro­ blemer. Der har igennem de sidste hundrede år alt for ofte manglet tid og arbejdskraft til at få offentliggjort resultaterne af de arkæolo­ giske undersøgelser. Med dette bind håber vi at få rådet bod på en del af dette efterslæb. Men samtidig har det været vigtigt for os at binde undersøgelserne sammen med de perspektiver, somden nye­ re forskning er kommet frem til, således at denne bog også frem­ træder som et overblik over den nyeste arkæologiske og historisk­ topografiske forskning i København.

Jørgen Selmer

Henrik Gautier

Københavns Bymuseum

Københavns Stadsarkiv

7

Københavns arkæologi og den historiske topografi To lkn inger fra 1760 til i dag Af Karsten Gabrielsen

»..Men hvad Kiøbenhavn nu er, det har den ikke ret længe været. Dens allerhøyeste Alder kand vel ikke bestemmes, saavidt den for­ dum var en navnkundig Kiøbmands-havn, dog meere en Tilflugt for Fremmede, end et Opholds Sted for Nationens egne Skibe. Førend Kong Waldemar I. skienkede Kiøbenhavn til sin Favorit, Biskop Absalon, og førend denne sidste giorde en Vaaben-Plads deraf, ved at bygge det faste Slot Axelhuus, mod de Vendiske Søe- Røvere, da har Stædet vel allerede haft nogen Næring, af Fiskerie og Kiøbmandskab. Dog var vist nok Kiøbenhavn paa den Tiid, ikke meere at regne mod Roeskild, end Roeskild nu er at regne mod Kiøbenhavn. Flvor sandt dette er, og hvorledes denne store Foran­ dring efter Haanden er skeet, der er just den Hovet-Sag, som her skal lægges for Dagen, da den ellers er temmelig mørk, ja én af de Stykker i vort Fæderne-Lands Historie, som kunde siges at trænge til Oplysning.«1 Med disse ord angiver Bergens biskop og Københavns Universi­ tets prokansler Erik Pontoppidan sit ærinde, da han i 1760 udgiver Origines Hafnienses, Eller Den Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn, Forestillet i sin Oprindelige Tilstand, Fra de ældste Tider af, indtil dette Seculi Begyndelse. I sit arbejde med at beskrive det danske riges historie, topografi og naturlige rigdomme, der kronedes med udgi­ velsen af Den Danske Atlas I-VII (1763-81), var det naturligt, at den kongelige residensstad fik sin særskilte behandling. Han havde også forbilleder for sit arbejde med København; oplysningstidens trang til at beskrive stat, samfund, økonomi og naturressourcer havde også i Danmark-Norge ført til, at mange byer havde fået deres egen beskrivelse. Pontoppidan nævner selv blandt sine for­ billeder Terpagers beskrivelse af Ribe og Holbergs af Bergen. Det er som oftest ud fra disse bybeskrivelser fra 1700-tallet, at de enkelte byers historiske tradition udvikles. Således også for Køben- 9

Karsten Gabrielsen

havns vedkommende. Peder Hansen Resen havde allerede 100 år før lagt grunden til en beskrivelse af riget med sit projekt om et At­ las Danicus - og for Københavns vedkommende havde han tilmed udgivet Inscriptiones Hafnienses (1668), en samling af alle synlige indskrifter på huse, gravsten og epitafier i København. Men da Resens Atlas aldrig udkom, blev det Pontoppidan, der gav det første samlede overblik over byens historie og topografi. Pontoppidans middelalderlige København Pontoppidan var den første, der fremlagde arkæologiske iagttagel­ ser fra København. Han fortæller for eksempel at man i »Fru Confe- rentz-rådinde Brandt hendes hauge« øst for Kultorvet havde fundet en forhøjning, der skulle være rester af den middelalderlige vold, og antagelsen støttedes af, at man » nyligen i den samme Vold har fundet tvende mådelige Kanon-Kugler«.2 Også strandlinierne fra ældre tid havde Pontoppidan en mening om: »..på adskillige Steder, ved at grave Brønde, Kiældre og Huse­ nes Grundvolde, har [man] fundet, endogså i dette Seculi begyndelse, Ankere, Både og adskillig Skibsredskab. Da Hans Villadsen i Rådstuestræde lod sin Kælder opkaste, fandtes en hel Skibsbro indpælet og opfyldt med Kampestene, samt en Baad med Jern-Lænke fæstet til een af Broe Pælene. Ja længer op mod Vester-gade, fandtes under Laurids Garvers Kælder ligeledes en Baad med Jern-Lænke.«3 Pontoppidan kan i virkeligheden betegnes som den første køben­ havnske amatørarkæolog; hans observationer af lagfølger i under­ grunden blev anvendt til at beskrive det oprindelige terræn, som byen var bygget på: »..da sluttes deraf, at det gamle Københavns Grund har dels bestået i små Insuler eller Holmer, adskilte ved små Sunde, dels og fornemmelig fra gammel Torv af, i en sid og nedrig Eng-Bund, hvilken efterhånden er fæstnet, hærdet og forhøjet ved Husenes ofte igentagne Opbyggelse. Dette mærkes bedst af Vand-Kikerne, når nye Render nedlægges, da de finde 3 å 4, 10

Københavns arkæologi og den historiske topografi

Pontoppidans kort over København i 12. århundrede. Han forestiller sig byen omspændt af de vandløb, der fører vandet fra henholdsvis St. Jørgens Sø og Peblingesøen ud i strædet mellem København og Amager. En "Byens rende" forbinder de to afløb, og Pustervig bli­ ver en bredning i det nordlige afløb. Nørreport er derfor blevet placeret ved Skidenstræde, det nuværende Krystalgade. Lige udenfor Nørreport, mellem byen og søerne, skulle lands­ byen Serridslev ligge. Også Østerport skulle efter Pontoppidans idé ligge et stykke inde i Østergade fra Kongens Nytorv.

11

Karsten Gabrielsen

ja i Compagnie-Strædet er een gang fundet 8 Strata eller adskilte Lag, bestående i Gruus, Muur og Kampe-Steen over hverandre.«4 Det er Pontoppidans tolkninger af de middelalderlige kilder, der har sat dagsordenen for diskussionen om Københavns topografi. Hans ord fik lov til at stå uantastet i næsten hundrede år. Han var selv den første til at fremlægge holdninger til byens opståen, til hvilken kirke der var byens ældste, til befæstningens forløb, til de oprindelige strandlinier, til den tidligste bys placering og til dens forhold til den middelalderlige landsby Serridslev. Det er disse spørgsmål, som den lærde diskussion har bevæget sig omkring lige siden udgivelsen af Origines Hafnienses. Københavns opståen ligger før Absalon, mener Pontoppidan. De allerførste beboere var fiskere og fremmede købmænd, men det tidspunkt, hvor de slog sig ned på stedet, kan ikke fastslås.5De slog sig ned med deres fiskerhytter og pakhuse »i den storeHavn , ved Cre­ mer-Holm, lige over for Amag.« Derimod nedsatte landets egne ind­ byggere sig lidt senere længere henne ad stranden mod sydvest, i den vig, der hed Kattesundet.6En tilsvarende modstilling mellem de to bosættelser ses i diskussionen om hvilken kirke, der var ældst. Pontoppidan mener, at Skt. Nikolaj kirke er den ældste, men med den indfødte bosættelse kommer endnu en kirke, også viet til en søfartshelgen - Skt. Clemens' kirke. Denne placeres af Pontoppidan inderst i Kattesundet, på dettes sydlige bred (Se ill. p. 11)7 Det var klart for Pontoppidan, at den ældste strandlinie lå langt højere oppe end den nuværende. Ved Gammel Strand regnede han med, at kanalen mellem Slotsholmen og det faste land havde været dobbelt så bred som nu, og at det derfor havde været nødvendigt med et færgested ved Højbro.8 Ligeledes havde strandlinien gået helt op til Nikolaj Kirke, og Kattesundet var fra at have været en havn, hvor skibe kunne gå ind, efterhånden blevet fyldt op, således som Pontoppidans ovennævnte arkæologiske observationer havde vist.9 Byens afgrænsning og ældste befæstning gjorde Pontoppidan også rede for. På det kort, der skal gengive Københavns ud­ strækning i det 12. århundrede efter borgens bygning, ser vi, at han 12

Københavns arkæologi og den historiske topografi

gør middelalderbyen mindre end det område, som byen omfatter i 1500-tallet. For Pontoppidan er det først i 1526, at byens grænse, befæstningen, bliver lagt ud i de nuværende voldgaders forløb, således som den eksisterer, indtil Christian IV begynder anlæggel­ sen af Ny-København. Nørreport skulle ifølge denne tolkning først have ligget i Nørregade ved Krystalgade, mens Landemærket og Pustervig skulle udgøre byens grænser mod nord. Pustervig blev set som en bredning dér, hvor »Byens Rende« - som han anså for byens af-grænsning fra Jarmers Tårn til Pustervig - løb sammen med Peblingesøens afløb. Også Østerport skulle ligge noget inden­ for sin 1500-tals-placering på det senere Kongens Nytorv.10 En egentlig befæstning af byen med vold og mur forventer Pontoppi­ dan først at være sket omkring 1290.1 Placeringen af landsbyen Serridslev var endnu et spørgsmål, som Pontoppidan tog stilling til. Han placerer den umiddelbart uden for Nørreport, mellem byen og St. Jørgens Sø, blandt andet fordi Ser- ridslevs bønder på et sent tidspunkt skulle have hørt til Skt. Petri sogn.12 Pontoppidans ærinde var at give et så omfattende billede af Københavns historie og udvikling som muligt. Men han forfaldt ikke til afskrivning efter den eksisterende historieskrivning. I flere tilfælde argumenterer han imod de tolkninger og læsninger af dokumenter, som Arild Huitfeldt havde givet i sin Danmarks­ krønike fra omkring 1600. Hans selvstændige arkæologiske iagtta­ gelser har vi allerede mødt. Men han er stadig et barn af oplys­ ningstiden; de historiske kilder blev ikke behandlet i deres egen sammenhæng - der skulle simpelthen uddrages så mange data af dem som muligt. Arkæologiske og topografiske undersøgelser i 1800-tallet Pontoppidans værk blev stående som standardværket i de næste hundrede år. Da Rasmus Nyerup i 1805 udgav sin Københavnsbe­ skrivelse, stod Pontoppidans holdninger uantastet, og da Dan­ marks første kvindelige topograf, Maria Boyesen, i 1856 udgav sin »Rejse igjennem Danmark«, var det med en gengivelse af Pontoppi­ dans kort over København i det 12. århundrede, tilføjet de køben­ havnske voldlinier fra hendes samtid til sammenligning.13 Det var netop spørgsmålet om byens afgrænsning, der først blev 13

Karsten Gabrielsen

taget op. I 1854 udgravede man i Ahlefeldts Bastion, der dengang lå lige overfor Nørregade, en firkantet bygning af munkesten. Det­ te anlæg blev skiftevis tolket som resterne af Serridslevs kirke, af Kongsgården i Serridslev eller af Jarmers Tårn. Dette sidste viste, at selv Pontoppidans oplysninger var ved at gå i glemmebogen - Jar­ mers Tårn blev af ham rigtigt placeret for enden af Set. Pedersstræ- de.14Dette fik økonomiinspektøren ved Det kgl. Teater, Kammer­ råd G. F. Lassen, til at sætte sig ned for at samle kildemateriale til den københavnske befæstnings historie. For at fjerne »den Uviden­ hed, hvori vi desværre næsten befinde os i overalt, hvor der træffes på Spor af en svunden Tid«, udgav han i 1855 Documenter og Actstykker til Københavns Fæstnings Historie. I indledningen gav han først det rig­ tige svar på, hvad der var blevet fundet i Ahlefeldts Bastion - nem­ lig den ene af den ældre Nørreports portbygninger. Derefter frem- lagde han hele det skriftlige kildemateriale til befæstningens histo­ rie i middelalder og renæssance.15 Herunder gjorde han op med den tolkning af den middelalderlige befæstningslinie, som Pontop- pidan havde fremført, og påviste, at »Byens Rende« og Skidenstræ­ de (Krystalgade) ikke kunne have været byens grænse mod nord, og at det således heller ikke først var under Frederik I, at befæst­ ningslinien blev lagt ud til den nuværende Nørre Voldgade.16 Med Lassens kritiske studier af de samtidige kilder tog den københavnske historie og topografi en ny vending. Ganske få år senere kom så den første egentlige publikation af arkæologiske undersøgelser. Da Købmagergade i 1860 blev kloakeret, gav udgravningen også anledning til en undersøgelse af jordlagene på strækningen mellem Østergade og Skindergade. Her blev tykkelsen på byens affaldslag for første gang opmålt systematisk og sporene i undergrunden søgt tolket i forhold til bydannelsen. Sandlag i den nederste del af Købmagergade gav meddeleren, løjtnant Fritz, anledning til at tro, at strandlinien i middelalderen gik helt op til Amagertorv og Østergade. Men undersøgelserne var begrænsede i omfang og muligheder. Med et hjertesuk, der ligeså vel kunne gæl­ de nutidens besigtigelser af fjernvarmeudgravninger, forklarede løjtnant Fritz, at: »I det praktiske stillede der sig derimod adskillige Hindringer ivejen for en saa grundig Undersøgelse, og da navnlig 14

Københavns arkæologi og den historiske topografi

A n læ g e ts N atu r, d er fo rd red e at in d sk ræ n k e U d g rav n in g e rn e til d et m ind st m u lig e og sn a re st m u lig t at faae d em u d b y g g e ­ de og ig jen tildæ k k ed e , og d ette m aa tte u nd sk y ld e , hv ad d er er m an g e lfu ld t v ed d e O p tegn e lse r, jeg h er h a r h a ft le jligh ed til at g jø re .« 17 Im id le rtid v a r h an s iag ttag e lse r væ rd ifu ld e nok til at ind g å - næ ste n i fu ld læ n g d e og som et a f de få a rkæ o lo g isk e b id ra g - i det fo rsøg , som R åd stu e a rk iv a r O lu f N ie lsen i åren e fra 1869 og frem ­ efte r g jo rd e på at u d red e K ø b en h av n s æ ld ste h is to rie .18 Historikerne: O. Nielsen, A. Heise og A. D. Jørgensen D a O lu f N ie lsen i 1869 b lev an sa t som råd stu ea rk iv a r i K ø b en h av n , h avd e h an a lle red e ig en n em lan g tid b e s kæ ftig e t sig m ed lo k a lh i­ sto rie og m ed u d g iv e lse n a f h isto risk e kilder. D et v a r i d isse år, at h an u d g a v sam lin g e r som Dueholms Diplomatarium, Ribe Oldemoder og K o n g V a ld em a rs Jo rd e b o g , og fra 1872 b eg y n d te h an u d g iv e lsen a f Kjøbenhavns Diplomatarium.19 B åd e d en n e k ild ep u b lik a tio n og h an s to lk n in g e r a f d e u d g iv n e k ild e r i Kjøbenhavns Historie og Beskri­ velse h a r i hø j g rad væ re t d et fu n d am en t, som sen e re frem stillin g e r a f K ø b en h a v n s top o g ra fi og h isto rie h a r b y g g e t p å .20 D et k an siges om b eg g e væ rk er, at d e er u ov e rsk u e lig e ; d ip lom a ta rie t, fo rd i de en k e lte b ind ik k e lig g e r i k ro n o lo g isk fo rlæ n g e lse a f h in and en , så m an m å sø g e sam tid ig e d o kum en te r i flere fo rsk e llig e b ind , og Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse fo rd i d et er tyd elig t, a t n å r N ie l­ sen h a r fo rsø g t at fo rtæ lle h ele h isto rien om b y en s u d v ik lin g , in sti­ tu tio n e r og top o g ra fi på b ag g ru n d a f d et d ip lom a ta risk e m a te ria le , så er ikk e a lle om råd e r b lev e t u n d e rsø g t lig e g rund ig t, sam tid ig m ed at væ rk e ts stru k tu r og m an g e le n på in d h o ld sfo rte g n e lse r og reg istre fo r n o g le a f b in d en e g ø r d e t u n ø d v en d ig t svæ rt at a n v en ­ d e.21. U d g iv e lse n a f Kjøbenhavns Diplomatarium og N ie lsen s fø rste a rb e j­ d er om b y en s o p stå en og u d v ik lin g fø rte til d en d isku ssio n , som k a ld e s »H isto rik e rfe jd en « . D e ltag e rn e v a r fo ru d en O lu f N ie lsen selv, A . D . Jø rg en se n og i slu tfa sen A . H e ise .22 U d g a n g sp u n k te t fo r fe jd en var, O lu f N ie lsen s to lkn in g a f d e æ ld ­ ste k ild e r til b y en s h isto rie og d erm ed h an s b illed e af b y en s op ­ ståen . H an så K ø b en h a v n p å A b sa lo n s tid som en land sby . Vor F ru e 15

Karsten Gabrielsen

k irk e v a r b y en s fø rste so g n e k irk e , og da d en tiend e , som b lev lag t til k irk en , v a r en k o rn tien d e , v a r lan d sb y en p rim æ rt ag e rd y rk end e . O g så d e om lig g en d e land sby er, som S e rrid slev og So lb je rg , h ø rte til d e tte so g n .23 N ie lsen k u n n e a fv ise P o n to p p id an s id é om , a t S e r­ rid s lev sk u lle ligg e fo r en d e n a f N ø rreg ad e . D e æ ld ste o v e rlev e rin ­ g er om S e rrid slev s p la ce rin g p e g ed e sn a re re på et sted u d e n fo r sø e rn e , på N ø rre b ro .24 A . D . Jø rg en se n m e n te sn a re re, a t d en æ ld ste b y sk u lle fin d e s i d et kva rter, d e r ifø lg e K ø b en h a v n slis ten i R o sk ild eb isp en s jo rd eb o g fra 1 377 b e ta lte jo rd sk y ld til b isp en , i om råd e t lan g s strand en . Vor F ru e k irk e lå u d e n fo r b y en , som fæ lle s so g n e k irk e fo r b åd e H av n , S e r­ rid s lev og S o lb je rg .25 Jø rg en se n fo re slog o g så en a lte rn a tiv læ sn in g a f S a xo s u d sa g n om at A b sa lo n b y g g ed e b o rg en fra n y v ed a t o v e r­ sæ tte p a ssa g en fra la tin m ed »en n y b e fæ stn in g « ; d e r sk u lle så led e s a lle red e h av e væ re t en b o rg fø r A b sa lo n . D en n e b o rg lå im id le rtid ik k e p å selv e S lo tsh o lm en , m e n m å tte sn a re re sv a re til d en sen e re k en d te Ø ste rg å rd , d er ig en sk u lle h av e h a ft u d sp rin g i en u d fly t­ te rg å rd fra lan d sb y en S e rrid slev .26 N ie lsen k u n n e e fte rfø lg e n d e o v e rfo r Jø rg en se n s p la c e rin g a f d et æ ld ste K ø b en h a v n k ra ftig t in d sk ræ n k e d e tte s a rea l v ed at h en v ise til P on to p p id an s o p ly sn in g e r om stra n d lin ien s fo rlø b la n g t op p e i d en nu ek siste ren d e by. S am tid ig an så N ie lsen sted e t fo r a t væ re et sæ so n fisk e rle je m ed m a rk ed sp lad s, h v o r le jen a f b o d e rn e sid en h a v d e fæ s tn e t sig i fo rm a f jo rd sk y ld .27 M a rk e d sp la d se n ku n n e næ rm e re sted fæ ste s til o p rin d e lig t a t h a v e lig g e t i om eg n en a f d en sen e re Sk t. N ik o la j k irk e - og d en n e m a rk ed sp lad s v a r sk y ld i b y en s n a v n e sk ifte fra H a v n til K ø bm a n d sh a v n .28 Jø rg en s en s v id e re u n d e rsø g e lse r b ra g te h am til a t m en e , at ik k e Vor F ru e , m en N ik o la j k irk e v a r K ø b en h a v n s æ ld ste .29 D e rfo r fan d t h an - som i ø v rig t P o n to p p id a n - a t b y e n h a v d e et d o b b e lt u d ­ sp ring : E n ø stlig k e rn e i ø st om k rin g N ik o la j k irk e m ed h o v ed g å rd (Ø sterg å rd ) og h avn , b o d e r og tin g sted , sam t en n y e re b y m od v e st lan g s v an d e t, m ed Vor F ru e k irk e som so g n e k irk e .30 Jø rg e n se n tv iv ­ led e ik k e p å , a t d e m u red e tå rn e p å b y en s b e fæ stn in g k u n n e fø re s tilb a g e til slu tn in g en a f 1 2 0 0 -ta lle t.31 F o r N ie lse n v a r d eb a tte n a fslu tte t; Jø rg en se n s n y e k o n stru k tio n e r k om m en te red e h an ikk e. T il g en gæ ld tråd te H e ise in d p å a ren a en m ed en ræ k k e k ritisk e in d v e n d in g e r m od Jø rg en s e n s to lk n in g a f 16

Københavns arkæologi og den historiske topografi

b y en s op stå en . F o r h am k u n n e N ik o la j k irk e ik k e væ re by en s æ ld ­ ste; m an m å tte tilm ed ov erv e je, om Vor F ru e k irk e h avd e e rsta tte t en æ ld re k ir k e .32 H e is e s tille d e o g så s p ø r g sm å ls te g n v ed » jo rd sk y ld som råd e ts« æ ld e og Jø rg en sen s g ru nd lag fo r at p la ce re en tid lig b y d a n n e ls e på stran d en b lo t u d fra d en sen e re ek sisten s a f en a fg ift, d e r i ø v rig t an v end te s i m an g e fo rsk e llig e sam m e n hæ n ­ ge.33 M en Jø rg en s en åbn ed e sen e re fo r m u ligh ed en af, at en and en k irk e end Sk t. N ik o la j og Vor F ru e kun n e væ re b y en s æ ld ste - h v o r­ im od H e ise ku n k u n n e se en tid lig e re F ru e k irk e som K ø b en h av n s æ ld ste .34 A . D . Jø rg en sen a fv iste, at en ræ k k e a rkæ o lo g isk e u d sag n , som N ie lsen h avd e frem lag t, ku n n e h av e n o g en g y ld igh ed i d enn e d isku ssion . D et d rejed e sig om de ud sag n om strand lin ien , som v i a l­ le red e k en d e r fra P on top p id an . Til g en gæ ld k u n n e h an an v en d e en and en a f N ie lsen s a rkæ o lo g isk e op ly sn ing er, n em lig om N ik o la j- k v a rte re ts fo rh o ld til stran d lin ien , d et som h an b e teg n ed e som »strandens grænse i en historisk tid«. D et v a r ikk e fo rd i n etop d en sten sæ tn in g , som Jø rg en se n frem hæ v ed e , v a r b ed re b e ly s t end de an læ g , h an a fv iste - m en d en u nd e rstø tted e h an s h o ld n in g til, at h av n en i d en æ ld ste tid m å tte søg e s i d ette om råd e .35 »Man bliver dog tilsidst led og kjed af denne evige Fortolkning af tvivl­ somme Steder, til hvis fulde Forståelse vi savne de nødvendige faktiske Forudsætninger«, v a r en a f H e ise s sid ste b em æ rk n in g e r til A . D. Jø r ­ g en sen .36 O g b eg g e d e h errer m å tte tilm ed in d røm m e , a t d e to lk ­ n ing er, som O lu f N ie lsen h avd e g iv et i K jø b en h av n s H isto rie og B e sk riv e lse , og som er an fø rt oven fo r, fak tisk h av d e sa t sig fast. T il­ b ag e fo r Jø rg en se n og H e ise b lev h ø jst at d isku te re A b sa lo n s ro lle i K ø b en h a v n s ud v ik lin g . D e h isto risk e k ild e r k u n n e ikk e g iv e y d e r­ lig e re sikk erh ed i fo rstå e lsen a f K ø b en h av n s op stå en og u d v ik lin g - og d e k u n n e b e s tem t h v e rk e n a fgø re, hv o r d en op rin d e lig e stran d lin ie sk u lle find e s, e lle r h v o r d en æ ld ste k irk e sk u lle søges. »Amatørerne«: Rosenkjær og Ramsing M ed »h isto rik e rfe jd e n « op h ø rte d en sy stem a tisk e u n d e rsø g e lse af K ø b en h a v n s æ ld re top o g ra fi fra h isto rik e rn e s side. D en m e re p o p u ­ læ re h is to rie sk riv n in g b y g g ed e stad ig væ k i hø j g rad p å P o n to p p i­ dan . L u d v ig F red e rik B o th , p rem ie rlø jtn an t og top o g ra f, lag d e sta ­ d ig væ k i 2. u d g a v en a f sin Kjøbenhavn historisk-topografisk beskreven 17

Karsten Gabrielsen

18

Københavns arkæologi og den historiske topografi

fra 187337 P on top p id an s b y g ræ n se r til g rund fo r sin b e s k riv e lse af K ø b en h av n i V a ld em a rstid en , og d et nye, som h an b rag te ind , v a r m y ten om et fo rsv a rstå rn u nd e r M ag a sin du N o rd .38 M en N ie lsen s to lkn in g fo rb le v d en a lm en t gæ ld end e. D et v a r d og »am a tø re rn e« , d er sku lle b rin g e a rb e jd e t m ed den k ø b e n h av n sk e a rkæ o lo g i og top o g ra fi v idere. D e m an g led e h isto ri­ k ern e s k ritisk e b a lla st, og d et b lev i en ræ k k e tilfæ ld e a fg ø rend e b åd e fo r to lk n in g e n a f de fund , d e g jo rd e , og fo r d e id e n tifik a tio n e r a f b y g n in g e r og e jen d om m e , d er fu lg te. D et b y g g eb o om , d er ram te d en ind re b y om k rin g å rh u n d red sk if­ tet, frem bød sto re m u lig h ed e r fo r at få en stø rre v id en om b y en s u d se en d e og liv i æ ld re tid. M an g e æ ld re b y g n in g e r b lev rev et ned fo r at g iv e p lad s til stø rre og hø je re hu se; u d g ra v n in g e r til k lo a k e ­ ring , v an d - og g a srø r g av m u ligh ed fo r a t u nd e rsø g e g ad e fo rløb og b eb y g g e lse sfo rh o ld ov e ra lt i by en . M en d er fand te s in g en an tik v a ­ risk lo v g iv n in g og in g en a rkæ o lo g e r til a t fø lg e d isse a n læ g sa rb e j­ der. D en v id en , som v i i d ag h a r om , hv ad d er fand te s u nd e r n u ti­ d en s b y gn ing er, sk y ld e r v i de g an sk e få ild sjæ le , som a f eg en d rift og in te re sse fu lg te m ed ov era lt, h v o r d er b lev b y g g e t og g rav e t i K ø b en h avn . D en , d e r i d en n e sam m e n hæ n g fø rst og frem m e st b ø r æ res, er k om m u n e læ re r H . N . R osenk jæ r. H am sk y ld e r v i sto rt set alt, hv ad v i ved om K ø b en h av n s a rkæ o lo g i fra d isse år.39 U træ tte lig t fu lg te h an m ed i, hv ad d er sk ete. D en 18. m aj 1905 m ed d e le r h an fo r ek sem p e l R åd h u sm u se e t - d et sen e re K ø b en h av n s B ym u seum - at i Øjeblikket graves der 16 Steder , som jeg besøger 2 Gange daglig :40 D et n y e og spæ n d en d e fo r u d fo rsk n in g e n a f K ø b en h av n s fo rtid var, at R o sen k jæ r in te re sse red e sig fo r g eo lo g i og jo rd b u n d sfo rh o ld fo ru d en fo r a rkæ o lo g ien og h isto rien . D e rfo r h a r h an s stø rste g av e til e fte rtid en væ re t h an s om h y g g e lig e u nd e rsø g e lse r a f de op rin d e ­ lig e g eo lo g isk e fo rh o ld i K ø b en h av n . D ette b e tød og så , at h an fik en m e g e t m e re u d v ik le t fo rstå e lse af b e tyd n in g en a f lag fø lg e r end sine sam tid ig e , d e v id e n sk a b e lig t u d d an n ed e h errer p å N a tio n a lm u se ­ et. D e tte ses ty d e lig t i h an s egn e b ev a red e n o ta te r fra N a tio n a lm u - Chr. Axel Jensen og daværende oberst H. U. Ramsing betragter udgravningerne i Vartovs gård i november 1927. For aviserne at se var de to herrer ligestillede i ledelsen af udgrav­ ningerne i byen. 19

Karsten Gabrielsen

see ts u d g ra v n in g e r a f K ø b en h a v n s S lo t.41 H e r fik h an g an sk e e k stra o rd inæ rt lo v til at m ed v irk e u nd e r u d g ra v n in g e rn e i 1 9 0 6 -07 - fik o v en i k ø b e t e fte rh ån d en løn , m en s h an d og sam tid ig a f eg en lom m e m å tte b e ta le sin v ik a r p å K om m u n e sk o le n i R ådm a n d sg a ­ de. D isse u d læ g b lev d og e fte rh ån d en dæ k k e t ind a f R å d h u sm u s e ­ et.42 D en an e rk e nd e lse , d e r lå såv e l i d ette som i d en m e g e t ro sen ­ de a v isom ta le , som h an i fo rb in d e lse m ed d isse u d g ra v n in g e r op n å ed e , k om fo r sen t og fo r sp a rsom t. H an v a r a lle red e slid t op og d ød e i sep tem b e r 1907. D e fo rh o ld , h an m å tte a rb e jd e u nd e r som » am a tø r« ses ty d e lig t a f fø lg e n d e u d d ra g a f et b re v til N a tio n a lm u ­ see ts d irek tø r W. M o lleru p : »S e lv n å r je g fra fo rsk e llig au to rita tiv sid e h a r få e t tilh v isk e t, at jeg , n a tu rlig v is fo r m in eg en sk y ld , pæ n t sk u lle h o ld e m ig til g eo lo g isk e u n d e rsø g e lse r og ik k e b la n d e m ig i d e h isto risk e fo rh o ld , e lle r n å r d e t er b le v e t sag t til m ig , a t je g ik k e b eh ø v e r a t h a v e u le jlig h ed m ed at sen d e o p ly sn in g e r til N a tio n a lm u se ­ et, b lo t je g m e d d e le r R åd h u sm u se e t, hv ad je g iag ttag e r, så sk a l N a tio n a lm u se e t n o k se lv sk a ffe sig d e fo rn ød n e o p ly sn in g e r o.s.v. - så h a r je g d og a ltid lo y a lt m ed d e lt m u se e t o p ly sn in g e r om a lt så led e s, som je g i sin tid h a r lo v e t d em hr. d irektør. D e t v ille h a v e le tte t m ig i m it a rb e jd e og rim e lig v is h a v e g jo rt d e t m e re fru g tb rin g en d e i v id e n sk a b e lig h en se en d e , om jeg h avd e h a ft le jlig h ed til f.eks. m ed N a tio n a lm u s e e ts em b ed s- m æ nd a t d rø fte fo rsk e llig e fo rh o ld v ed rø re n d e d e u n d e rsø g e l­ ser, d e r i d e en k e lte ø je b lik k e lå for. P å d en an d en sid e e r je g jo ik k e u v an t m ed at m ø d e k ø lig o v e r­ le g en h ed som v ise r m ig , at je g eg en tlig ku n er til u le jlig h ed . D og m å je g tilfø je , a t d et m o d sa tte og så o fte er hæ n d e t m ig , m e n a ltid fra d e sam m e m æ n d « .43 D e t er ty d e lig t, at R o senk jæ r, d e r i en a v isa rtik e l k u n n e b e s k riv e s som »en jevn og lidt for beskeden Mand« h a v d e m e g e t svæ rt m ed at b eg å sig b la n d t em b ed sm æ n d og a k ad em ik e re , en d sig e m ø d e a cc ep t h o s d em .44 D en n e a c c ep t fø lte h an til g en gæ ld , a t h an m ø d te , d a h an i som ­ 20

Københavns arkæologi og den historiske topografi

m e ren 1906 m ød te in g en iø rk ap ta jn H. U . R am sin g . Om h am siges d er i d e t o v en fo r cite red e brev, a t »Han har villet drøfte sagerne , hvor­ ved det er blevet muligt at få øje på flere enkeltheder, som jeg rimeligvis ikke ellers havde sef«.45 D et b lev da og så R am sin g , d er efte r R o sen - k jæ rs d ød fik h an s sen e ste iag ttag e lse r o ffen tlig g jo rt,46 og d et v a r fo rud en ved h jæ lp af h an s egn e iag ttag e lse r og så på b ag g ru n d a f R o sen k jæ rs m a te ria le , a t R am sin g i d e fø lg en d e år frem lagd e sin eg en to lk n in g a f K ø b en h av n s a rkæ o lo g i og top o g ra fi.47 R o se n k jæ rs u nd e rsø g e lse r er u vu rd e rlig e , og h an s o b se rv a tio n e r er n ød v e n d ig e og så fo r n u tid en s arkæ o loger. D e spor, som h an så, find es ik k e m ere. Kæ ld ren e i b y en s hu se er b lev e t dybere. D et p ro ­ b lem a tisk e v a r h an s n a tu rlig e ø n sk e om a t re la tere d isse o b se rv a ti­ o n er til n o g e t v elk end t. D a h an fan d t re ste rn e a f et te g lvæ rk i næ rh ed en a f G råb rø d re Torv b lev d et d e rfo r strak s til »A b sa lon s T eg lvæ rk« . In te t an tyd er, h v em d er k u n n e h av e an lag t teg lvæ rk e t, m en d et fak tum , at d et v a r på A b sa lo n s tid , a t teg l b lev in tro d u c e ­ ret som b y g g em a te ria le , v a r a fgø rend e fo r h an s to lkn in g ; to lk n in ­ g en v a r fo r h am b e sty rk e t, fo rd i h an m en te at k u n n e fa stslå ek si­ sten sen a f en ris vej m e llem te g lvæ rk e t og »ned over den yngre Porse­ eng« til H ø jb ro , v ed o v e rfa rten til S lo tsh o lm e n .48 R o sen k jæ r v a r en p ion e r i a n v en d e lsen a f n a tu rv id e n sk a b e lig e u nd e rsø g e lse r i a rkæ o log ien . D erfo r k u n n e h an sige, at d er v a r fu n ­ d et sp o r a f p o rse på d en eng , d er lå ned m od H ø jb ro . M en d e n a tu r­ v id en sk a b e lig e u nd e rsø g e lse r v a r ku n i deres spæ d e ste b eg y n d e lse på R o se n k jæ rs tid . N y e re u nd e rsø g e lse r h a r v ist, at d en p o rse , som fand te s p å en g bu n d en , ik k e h ø rte til en g en s p lan ter: D e t v a r til g en gæ ld a ffald fra b y en s ø lp ro d u k tio n .49 R o sen k jæ r h avd e o p tag e t N ie lsen s to lkn in g a f K ø b en h av n s op rin ­ d else som en land sby . D en n e la n d sb y p la ce red e h an i kv a rte re t om k rin g V esterg ad e m e llem N ø rre g ad e og L a rsb jø rn sstræ d e . H e r p la ce red e h an og så , fo r at fu ld stæ n d ig g ø re b ille d e t a f K ø b en h av n s o p rin d e lse - g ad ekæ re t!50 In tet ta le r fo r ek sisten se n a f et g ad ekæ r - u d o v e r fo re stillin g en om , h v o rd an lan d sb y e r g en e re lt h avd e set ud i m an d s m ind e . I d ette om råd e lå og så en ræ k k e g am le le rg rav e , d er v a r b lev e t fy ld t op m ed jo rd , g ød n in g og affald . D et, d e r h e r in te r­ e sse red e h am , var, at d er ik k e i d e tte a ffa ld fand te s sp o r a f teg lsten . D et v a r d e tte fravæ r a f teg lsten , d er fik h am til at m en e , at d e v a r b le v e t fy ld t op a lle red e fø r A b sa lo n s tid . F o r hv is ik k e lan d sb y en s 21

Karsten Gabrielsen

in d b y g g e re h av d e fø lt tran g til a t an v en d e d en n y e b y g n in g sm åd e , så h a v d e »den almindelige Nysgerrighed og Drengene sikkert sørget for, at disse stene i Lergravenes fyld efterlod sig spor af deres Tilstedeværelse paa egnen«.51 R o se n k jæ r h a r i d isse to lk n in g e r ty d e lig t væ re t in sp i­ re ret a f sin o p væ k st p å land et. D e svæ rre h a r d isse a rg um e n te r ik k e d en sam m e væ g t i en v id e n ­ sk ab e lig sam m en hæ n g . M en d e k om til a t lev e v id e re i R am sin g s a rb ejd er, h v o r »d et te g lste n sfrie lag « fo r a lv o r k om til at b e teg n e de lag i b y en , d e r h ø rte til tid en fø r A b sa lo n .52 D et v a r ud fra d ette p rin cip , at R am sin g v iste d en æ ld ste b y s ek sisten s. H an fan d t d en æ ld ste b y s g ræ n ser, v o ld e n og g rav en , og da R o se n k jæ rs g ad e kæ r i d en n e fo rb in d e lse k om til a t ligg e u d e n fo r d en n e b y - C lem en ss ta - d en , b le v d et i sted e t g jo rt til m ø lled am , m en s en lerg rav , d er lå syd fo r V esterg ad e o v e rto g æ ren a f a t væ re C lem en sstad e n s g adekæ r. I d et om råd e , h v o r R o se n k jæ r h avd e fo re stille t sig lan d sb y en , lagd e R am sin g - u d en n o g en b eg ru n d e lse i ø v rig t - en k o n g sg å rd .53 D ed u k tio n en om »d et te g lsten s frie lag« fik lo v til a t lev e læ n g e ; fø rst i 1 9 8 0 'e rn e b e g y n d te a rkæ o lo g e rn e at stille sp ø rg sm å lsteg n v ed den . R o se n k jæ rs to lk n in g e r k u n n e så led e s væ re m y te sk a b e n d e ; m en h an s o b se rv a tio n e r g jo rd e h am o g så i stand til at o p lø se æ ld re m y ­ ted ann elser. I fo rb in d e lse m ed en red e g ø re lse fo r n o g le b rø n d e n o rd fo r G am m e lto rv fik h an g jo rt op m ed P o n to p p id an s b e re tn in g om fund a f fo rtø jed e b åd e h ø jt op p e i d en m id d e la ld e rlig e by : »D isse g am le b rø n d e er om k rin g 4 fod i F irk an t, og d e bæ re r o fte, n a a r d e h a r en stø rre D y b d e , stæ rk e S lidm æ rk e r a f S p a n ­ d en p a a d e ø v e rste P lan k e r paa d en en e S id e. D et h a r væ re t a lm in d e lig t, at A rb e jd s fo lk en e h a r b e tra g te t sa ad an en B rø nd som re sten a f et Sk ib og V ip p e sto lp en som en F o rtø jn in g s­ pæ l.« 54 D e t v a r o g så R o se n k jæ rs ob se rv a tio n e r, d e r fø rte til, a t m an m e n te en d e lig t a t k u n n e id e n tifice re K ø b en h a v n s fø rste k irk e. A lle red e Jø rg en se n og H e ise h a v d e lu fte t m u lig h ed e n af, at d e r ek siste red e en k irk e i d en æ ld ste by, som ik k e v a r Vor F ru e k irk e s um id d e lb a re fo rgæ nger. O lu f N ie lsen h avd e fo re slå e t en p la ce rin g a f Sk t. d e ­ m en s ' k irk e s p lad s lig e u nd e r S trø g e t p å F red e rik sb e rg g ad e . R o sen -

22

Københavns arkæologi og den historiske topografi

k jæ r g av k irk en en b e tyd e lig æ ld e v ed a t fo rk la re, at h an h avd e fu n ­ d et sp o r a f en træ k irk e i d en u d g rav n ing , h an h avd e u nd e rsø g t.55 A rkæ o lo g e rn e h a r sid en stille t sp ø rg sm å lsteg n v ed d en n e ia g tta ­ gelses g y ld igh ed . R o se n k jæ r åb n ed e K ø b en h av n e rn e s ø jn e fo r deres b y s a rkæ o log i. H an s in te re sse fo r at u nd e rsø g e og b ev a re v a r i hø j g rad m e d v ir­ k en d e til, at ru in e rn e u nd e r C h ristian sb o rg b lev o v e rdæ k k ed e og g jo rt tilgæ n g e lig e fo r o ffen tligh ed en - et p ro jek t som på d ette tid s­ p u n k t v a r u d e n sid e sty k k e i E u rop a .56 Ved R o se n k jæ rs død v a r R am sin g a llered e i g ang m ed på eg en hånd sy stem a tisk a t sam m en fa tte d et a rkæ o lo g isk e p o ten tia le i K ø b en h av n . I en m e re strin g en t to p o g ra fisk fo rm end R o sen k jæ rs frem lagd e h an i å ren e m e llem 1907 og 1912 a lle d e på d avæ rend e tid sp u n k t k en d te a rkæ o lo g isk e o b se rv a tio n e r fra b y en , og i m an g e tilfæ ld e v a r h an i stand til at u d b y g g e e lle r k om p le tte re R o sen k jæ rs to lkn inge r, fo ru d en at h an fo r and re lo k a lite te r se lv stæ n d ig t n å ed e frem til n y e to lkn in g e r.57 H v ad R am sin g sam m en fa tted e i b eg y n d e lse n a f å rhu nd red et, h o ld t h an sto rt se t fa st v ed siden . H an s in te re sse for, hv ad by en s u nd e rg ru n d g em te, fo rsv an d t ikk e; h an su p p le red e lø b en d e sine iag ttag e lse r, b l. a. om k rin g K ø b en h av n s m id d e la ld e rlig e b e fæ s t­ n in g i fo rb in d e lse m ed u d g ra v n in g e rn e til B ou lev a rd b an en . M en d en tid , som h an k u n n e a fsæ tte til stud ie r a f K ø b en h av n s h isto rie v ed sid en a f sin m ilitæ rk a rrie re , b lev fø rst og frem m e st an v en d t til at u n d e rsø g e d e t a rk iv a lsk e m a teria le. D et v a r p å b ag g ru n d a f d is­ se u nd e rsøg e lse r, a t h an s g ig an tisk e a rb e jd e m ed at rekon stru ere e je n d om sfo rh o ld en e i b y en m e llem 1377 og 1728, Københavns Ejen­ domme, b lev til.58 M en som fo r P o n to p p id an g ja ld t d et fo r R am sin g om at u d fy ld e b ille d e t to ta lt, m e re end a t a fv eje, hv ad k ild em a te ri­ a le t i h v e rt en k e lt tilfæ ld e k u n n e tåle. D et er p å d ette p u n k t, a t den h isto risk e k ritik a f h an s a rb e jd e sæ tte r in d .59 »De professionelle«: Nationalmuseet og Københavns Bymuseum D e m a n g e sm å , m en m e g e t v ig tig e a rkæ o lo g isk e o b se rv a tio n e r i K ø b en h a v n , v a r ig en n em h ele fø rste h a lvd e l a f d et 20. å rhu nd red e » am a tø re rn e s« , R o se n k jæ rs og R am sin g s, d om æ n e . »D e p ro fe ssio ­ n elle« - N a tio n a lm u se e ts em b ed sm æ n d - g ik ku n ind i K ø b en ­ h avn s a rkæ o lo g i en k e lte g ang e. D et v ig tig ste tilfæ ld e v a r u d g ra v ­ 23

Karsten Gabrielsen

n in g e rn e m e llem 1902 og 1921 u nd e r C h ristian sb o rg . D et v a r i d e t­ te fo rlø b , a t R o se n k jæ r fik v ist, at m an v ed s tra tig ra fisk e u n d e r­ sø g e lse r k u n n e n å læ n g e re i e rk e n d e lsen a f fu n d sam m e n hæ n g e , og d e t frem g å r o g så a f b e re tn in g e rn e fra d e sen e re g ravn in g er, a t m an b eg y n d te at læ g g e sn it p å tvæ rs a f m u rfo rlø b e n e fo r a t k u n n e u n d e rsø g e fo rb in d e lsen m e llem d e en k e lte an læ g i s ted e t fo r b lo t at frilæ g g e m u rfo rlø b e n e .60 C h ristia n sb o rg v a r in d til 1921 K ø b en h a v n s a rkæ o lo g isk e a rb e jd s­ p lad s. D e t v a r a ssiste n ten v ed N a tio n a lm u se e ts 2. a fd e lin g , Chr. A x e l Jen se n , d e r e fte rh å n d en o v e rto g led e lsen a f u d g ra v n in g e rn e . F ra 1915 k om b in e red e h an sit jo b v ed N a tio n a lm u se e t m ed led e lsen a f R åd h u sm u se e t, d e r sn a rt e fte r sk ifted e n av n til K ø b en h av n s B ym u seum . I fo rb in d e lse m ed op fø re lse n a f K ø b en h a v n s n y e råd h u s om k rin g å rh u n d red sk ifte t b le v d er g jo rt p lad s til et R åd h u sm u seum , d er s k u lle rum m e g en stan d e a f b e ty d n in g fo r K ø b en h a v n s h isto rie . R åd h u se ts bygm e ste r, a rk itek ten M a rtin N y rop , in d sa tte i sit e n d e ­ lig e p ro jek t fo r b y g n in g en , g an sk e a f eg en d rift, en m u seum ss a l i p la n e n .61 S am tid ig h av d e h an a lle red e i 1893 o p n å e t en lille b e v il­ lin g til in d k ø b a f b ille d e r og and re sag e r a f h isto risk b e tyd n in g . F ø rs t sid en h en sk ab te s d e r en p o litisk tilslu tn in g til o p re tte lse n af et eg en tlig t m u s eum p å R åd h u se t. D e tte m u seum sk u lle b e s kæ ftig e sig m ed K ø b en h a v n s h isto rie , m ed b ille d e r e lle r m in d e r om b e g i­ v en h e d e r i b y en s h isto rie , m ed b y en s k om m u n a le h isto rie og m ed d en s to p o g ra fi - et b e g ræ n se t om råd e , h v o r d e t a b so lu t ik k e v a r b e reg n e t, a t a rkæ o lo g ien sk u lle sp ille n o g e n ro lle. M en d e t b le v fra R åd h u sm u se e t, a t R o se n k jæ r i sit sid ste le v e å r fik sin e v ik a ru d g if­ te r dæ kk et. S am lin g e rn e v a r ikk e b e reg n e t på a t sk u lle fo røg e s. R åd h u se ts b y gm e s te r v a r a lle red e i 1 907 k la r o v e r faren : G o d t n o k h avd e k om m u n a lb e s ty re ls e n ikk e sa t sig im od ek sis ten s en a f et m u s eum s­ rum , m e n h an m e n te a fg jo rt ik k e, a t et m u seum b u rd e b red e sig ud o v e r fle re lo k a le r i h u s e t e lle r tag e g an g en e i b e s id d e lse ; d e t v ille g an sk e » røve deres Karakter og derfor vilde [det] være et stort Misgreb. Samlingerne vilde tage Magten paa samme Maade som man ser hos pri­ vate Samlere... Her midt imellem vore mange andre Musæer har Kjøben­ havns Kommune slet ikke Brug for noget særskilt Musæum, sammenhæn­ gende og omfattende som Videnskaben kræver, men Byen skal - ligesom 24

Københavns arkæologi og den historiske topografi

man giør i alle gode Familier - bevare de forskjellige Rariteter, som nu engang haves,..«62 N y rop sk u lle få ret i, at sam lin g e rn e b red te sig. F o r R åd h u sfo r­ v a lte r E. N y rop -L a rsen , d er v a r en sam le r a f G ud s n åd e, sk ab te , h elt u a fhæ n g ig t a f R åd h u sm u se e t, en sam lin g a f bygn in g sm od elle r, hu s sk ilte og b y g n in g sd e le fra n ed revn e hu se på R åd hu se ts lo ft; d et v a r ik k e g an sk e de ideer, som b y en s v ise fæ d re h avd e h a ft m ed R ådhu sm u se e t. E fte r Chr. A x e l Jen sen s an sæ tte lse ly k k ed e s d et e fte rh ån d en og så at få in k o rp o re re t råd h u sfo rv a lte ren s sam lin g - h v ilk e t g av Chr. A x e l Jen sen , d er p rim æ rt in te re sse red e sig fo r b y g ­ n in g sh isto rie , et g od t u d g a n g sp u n k t fo r sit fo re tru k n e a rb e jd e .63 D et v a r d e rfo r stad ig væ k R am sin g , d er k om til at p ræ g e a rkæ o lo ­ g ien i K ø b en h av n . G o d t n o k b lev a rkæ o lo g isk e o b se rv a tio n e r in d ­ b e re tte t, m en en fa st a rkæ o lo g isk p rak sis d an n ed e sig ik k e ved B ym u see t. Chr. A x e l Jen sen s d o b b e ltstillin g g jo rd e , a t d en »p ro fe s­ sion e lle« a rkæ o lo g i i b y en h elt og h o ld en t v a r a fhæ n g ig a f h an s h e l­ b red , in te re sse og tid - og tilk n y tn in g til N a tio n a lm u se e t. D et v iste sig fo r ek sem p e l i d en sto re u nd e rsø g e lse a f H e llig ån d sk irk en , som h an fo retog i sam a rb e jd e m ed N a tio n a lm u se e ts a rk itek t C h a rle s C h risten sen .64 D en b y g n in g sh isto risk e u nd e rsø g e lse fo retog de h errer selv, u d g ra v n in g en a f k lo stre ts b y g n in g e r p å d en d avæ rend e k irk eg å rd b lev o v e rlad t til m u re rm e ste r F. B a ld u nd e r d ere s o v e r­ op syn . E t b illed e af, h v o rled e s fo rv a ltn in g en a f K ø b en h av n s a rkæ o lo g i g ik fo r sig i fø rste h a lvd e l a f å rhu nd red et, få r v i ved u d g ra v n in g e r­ n e a f m id d e la ld e ren s og renæ ssan c en s råd h u s u nd e r N y to rv i 1937. Chr. A x e l Jen s en v a r syg og v a r a f sin læ g e b lev e t send t på rek re a ­ tion i Å lsg å rd e . Jen s en s tro væ b n e r i d e k ø b e n h a v n sk e k u ltu rh isto ­ risk e sager, k o n se rv a to r P eter L ind e , o rien te red e h am om tin g en e s ud v ik lin g : V eja fd e lin g en sku lle a rb e jd e på N y to rv , R am sin g h avd e sat tin g i b evæ g e lse fo r a t sk a ffe en k om m u n a l b ev illin g til en u d g ra v n in g a f råd h u s e t v ed at in v o lv e re b o rg e rrep ræ sen tan t, o v e r­ re tssag fø re r og fo rm an d fo r S e lsk a b e t fo r K ø b en h av n s H isto rie, A rn e Su n d b o , i sa g en .65 R am sin g , d er på d ette tid sp u n k t v a r b lev e t p e n sio n e re t fra hæ ren som g en e ra lm a jo r og ch e f fo r H æ ren s B y g ­ n in g stje n e ste , h av d e - som sæ d v an lig - få e t p la ce re t sig i ram p e ­ ly se t, fo r 14 d ag e sen e re sk rev P eter L in d e d en n e sy rlig e k om m en ­ ta r til re k o n v a le sce n te n Chr. A x e l Jen sen : 25

Karsten Gabrielsen

Peter Linde kom selv med i den reportage, som "Hus og Frue" lavede med Ramsing d. 30. juli 1937. Karakteristisk for den syrlighed, han omtaler bladet i, vender han her ryggen til og koncentrerer sig om "interessante studier" 26

Københavns arkæologi og den historiske topografi

»H ø rte a f en F o to g ra f som k om h en til hu lle t at G en e ra len er b lev e t in te rv ju e t a f et v id en sk ab e lig t T id sk rift d er h ed d e r »H u s og F ru e « .« 66 S am tid ig m od to g Chr. A x e l Jen s en fra A rn e Su nd bo en op fo rd rin g til at tag e et in itia tiv i sag en , så u d g rav n in g en k u n n e få k a rak te r a f en k om m u n a l op g av e frem fo r et p riv a t in itiativ : »M en jeg syn es jo nok , at D e sku ld e tag e en G en e ra lstok i H a an d en og b em an d e en Sk and se og saa. D et m aa væ re B ym u - sæ et, m e n e r jeg , som led er U d g rav n in g en og k on sta terer, hvad d e r er.«67 S e lv om A rn e Su nd b o i ø v rig t p riste R am sin g s a rb e jd e i h ø je ton e r og se lv a rb e jd ed e for, at h an s re su lta te r k om frem , m en te h an dog ikk e, at g en e ra len sku lle h av e lov til at frem stå som d en en e ste a rkæ o lo g isk e au to rite t i K ø b en h av n - hv o r m eg e t d et end i p rak sis fo rh o ld t sig såled es. D et v a r i ø v rig t fø rste g ang , a t d er p å stad en K ø b en h av n s bu d g e t b lev op ta g e t en stø rre b ev illin g til en a rkæ o lo g isk u d g ravn ing . En tillæ g sb e v illin g på 6000 kr. b lev v ed tag e t a f b o rg e rrep ræ sen ta tio ­ n en i o k to b e r 1937.68 Chr. A x e l Je n se n satte n og le m å l fo r u d g ra v n in g en a f d e t g am le rådhu s: M an sku lle 1) u nd e rsø g e kæ ld ren e , 2) u nd e rsø g e m u rvæ r­ k ets alder, 3) fa stslå stø rre lsen a f k ong H a n s's råd hu s og 4) e fte rfø l­ g end e a fm æ rk e råd hu se ts g ru nd p lan i b ro læ g n in g en .69 A f Chr. A x e l Jen sen s n o ta te r frem g år, at ku n d et sid ste fo r a lv o r fik b e ty d ­ n ing . U d g ra v n in g en b lev n em lig a ld rig p u b lice re t i and en sam ­ m e n hæ n g end som en a rtik e l i P o litik en s M ag a sin , hv o r Chr. A x e l Jen sen b e sk re v råd h u s e ts u d v ik lin g sh isto rie på b ag g ru n d a f de sk riftlig e k ild e r.70 D e a rkæ o lo g isk e resu lta ter, sp a rsom t b e ly st, kan stad ig ku n læ se s ud a f h an s n o te r i B ym u se e ts arkiv. H an s k o n k lu ­ d erend e b em æ rk n in g e r er ikk e lig e frem illum in e rend e : »D et ly se og m u n tre b illed e a f R a ad h u skæ ld e ren s æ ld ste D ag e stad fæ sted e u d g ra v n in g en og saa paa and en M åd e: F o rud en M u rre ste rn e h a r m an n a tu rlig v is og saa u nd e rsø g t Jo rd la g e n e om k rin g d em , og d et h a r g iv e t in te re ssan te T illæ g til G en e ra l 27