HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Købstadens nybyggere

ges på tre sider af brønden. Mod øst og nord var der blot en afstand mellem dige og brønd på 0,7 m. Diget mod syd lå med en afstand på ca. 3 m. Det var 0,6 m bredt og 0,3 m højt bestående af sandede lag, formodentlig strandtørv. Tørvene til diget må være skåret lo­ kalt, og der blev da heller ikke fundet strandengsdannelser på den nordlige del af undersøgelsesområdet. I forbindelse med diget kunne iagttages flere pinde og stykker af kløvet stammeved. Mens trækonstruktionen i diget øst og nord for brønden havde et meget fragmentatisk præg, stod der et egentlig risflettet gærde nedrammet i diget syd for brønden. Ved digets øst­ lige del sås et par pinde som en forstærkning af digets inderside, en enkelt pæl var nedrammet oven i diget. En kulstof-14 prøve af den nedrammede pæl gav en datering på 1225 e. Kr., hvilket bekræfter samtidigheden mellem brønd og dige. Idet diget kunne følges tæt omkring brønden til tre sider, skal man nok ikke forestille sig, at der var tale om en matrikelgrænse. Diget skal snarere ses som en beskyttelse af brønden mod over­ svømmelser. I så fald må det vise en vis nærhed til kysten. Gærdet i diget har yderligere givet en ekstra beskyttelse mod husstandens løstgående, mindre husdyr. I slutningen af 1200-tallet eller i 1300-årene blev brønden sløjfet, og den blev overlejret af affaldslag vekslende med tykke lerlag. LI. Kirkestrædes forgængere I felt 2 ud mod det nuværende LI. Kirkestræde blev der afdækket et lille parti af gadens middelalderlige forgænger, som altså oprinde­ ligt har ligget et par meter forskudt mod nord. Først med det ståen­ de hus fik gaden sit nuværende forløb. En kulstof-14 datering af en pæl, nedrammet i den underliggende strandeng og afbrækket inden udlægning af vejen, daterer an­ læggelsen af LI. Kirkestræde til yngre end 1220.5Formodentlig ske­ te det samtidig med etableringen af bebyggelsen, som naturligvis har krævet en reguleret adgangsvej. Topkote på ældste vejbelæg­ ning var 1,00-1,20, 2 meter under nuværende niveau. Den ældste fase har haft brolægning. Tilbage var blot et sandet lag med en bulet overflade fra de optagne sten. Over vejen var aflejret en 30-40 cm tyk sekvens af lag af forskellig karakter. Det nederste, umiddelbart over vejen, kan have været naturligt dannet. Frø her­ 127