HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Ulla Johansen

De arkæologiske undersøgelser kunne desværre ikke føres ud i Højbrostræde og Store Færgestræde, så en arkæologisk datering af de to gadeforløb kan fortsat ikke gives. Problemstillingen for de arkæologiske udgravninger For forståelsen af købstaden Københavns udvikling kunne de ar­ kæologiske undersøgelser på Højbro Plads måske besvare vigtige spørgsmål: På hvilket tidspunkt blev området inddraget til Køben­ havns ekspanderende bebyggelse eller til andre dele af købstadens bymæssige aktiviteter? Hvornår fandt det første byggeri sted? Hvordan blev området byggemodnet, og hvilken form for bebyg­ gelse var der i givet fald tale om? Placeringen og karakteren af den tidligmiddelalderlige og høj­ middelalderlige havn spiller en stor rolle i diskussionen om den topografiske udvikling af København,7 men sikre datérbare bol­ værksforløb eller havnefronter er ikke i nyere tid blevet arkæolo­ gisk påvist i København. H. U. Ramsing omtaler en række af ned- hamrede pæle ved Nationalmuseets undersøgelser i 1901 på Højbro Plads under den sydligste del af huskarrén, som brændte i 1795.8 Pælerækken tolkedes af Ramsing som rester af et havnebolværk. Gravningen af tilslutningskloakgrøften fra selve Højbro Plads og sydpå, forbi statuen af Absalon, ville give mulighed for en nyvur­ dering af udviklingen langs stranden, idet der her ville fremkomme et langt snit på tværs af strandområdet i området lidt øst for den formodede placering af den middelalderlige Højbro. De naturlige terrænforhold på stedet De arkæologiske undersøgelser på netop dette sted viste de natur­ lige topografiske forhold som en fladbundet kyst- og strand­ strækning, hvis sandstrand kun langsomt faldt mod syd ud til det smalle farvand, der skilte bysiden fra Strandholmen, hvor først Absalons borg og senere Københavns slot opførtes. Sandstranden på bysiden var i den tidlige del af middelalderen et sted mellem 15-20 m bred, og terrænet lå mellem kote 0.30 m. o. h. i nord og -0.20m. o. h. i syd. I forhold til nutidens bygninger på Høj­ bro Plads lå stranden omtrent ud for Højbro Plads nr. 4 og 13. Fra sandstrandens sydlige udstrækning sås et mod syd faldende og na­ turligt vandaflejret sandlag, der knap 35 m længere mod syd ude i 134

Made with