HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Mette Svart Kristiansen

Opmåling af snit gennem den middelalderlige befæstning set mod syd. Snittet er ført helt ind til Magasins kælderfundament (18). Under befæstningen ses en skelgrøft med gytjelag (OU) (1), tilhørende den ældre bebyggelse på stedet; over grøften ligger vækstlag (2). Her­ over ses den højmiddelalderlig vold (3) med bymursfundament af store kampesten i flere skifter (4). Befæstningen kan dateres til de sidste årtier af 1200-tallet. Bymursfundamentet kan være delvis fjernet af en yngre ombygning, formodentlig foretaget omkring 1580. Ind mod byen ses en voldgade (5) og herover yngre affaldslag (6) samt senere, udaterede faser af den middelalderlige vold (7). Store dele af befæstningen, især ind mod byen, er bortgra- vet af moderne rørføringer (17). Den middelalderlige voldgrav er netop synlig mod vest (8). I kanten af denne ses et stolpehul fra en palisaderække (9). Over den middelalderlige befæstning er registreret en ombygning af befæstningen, som formodentlig skal dateres til omkring 1580. Den omfatter kraftige kampestenskonstruktioner (10) og en ny voldfront (11). Også rester af Chr. IV's nye befæstning er synlige. Ældst er lag fra sløjfningen af den ældre befæstning, dels nedbrydningslag af murværk, hvori indgår et stykke af den mid­ delalderlige bymur (12) samt opfyldningslag i voldgraven (13). Det viste snit ligger umid­ delbart syd for den nye port, Vandporten. Heraf ses facadefundamentet (14) sammen med opfyldslag omkring portens sydlige fundament (15). Yngre sandlag kan måske tolkes som tilhørende Chr. IV's nye befæstningsvold, kurtinen (16). Befæstningens forløb Det sydøstligste forløb af halvkredsvolden, strækningen mellem Møntergade og kystlinien ved Vingårdsstræde, var ikke tidligere blevet påvist. Et af udgravningens formål var derfor at fastlægge befæstningens nøjagtige forløb, både i forhold til den oprindelige kystlinie og i forhold til den nuværende facaderække på Kongens Nytorv. Befæstningens sydligste punkt lå uden for udgravningsfeltet, og det var derfor ikke muligt at afgøre, hvorledes befæstningen for­ holdt sig til kystlinien - om den stoppede eller evt. drejede op langs kysten, som det kendes fra befæstningens sydvestlige hjørne. Befæstningsliniens nord/syd-forløb kunne derimod med sikker­ hed fastlægges. Den vestlige voldfod i ældste fase af befæstningen lå 10,5-11 m øst for det nuværende matrikelskel i Magasins facade. Voldforløbet lå over et matrikelskel tilhørende en ældre, formo­ dentlig tidligmiddelalderlig, bebyggelse på stedet.7 158