HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

København i høj- og senmiddelalder

- kort tid efter at bispen Johannes Krag havde udstedt en mere omfattende stadsret - gjorde oprør mod bispen. Årsagen til oprøret kendes ikke, men det antages at hænge sammen med stadsrettens forbud mod gilder og andre forsamlinger, hvor bispens embeds- mænd ikke var til stede. Uden kongens hjælp måtte Københavns borgere søge fred med bispen - men det kostede dem gildernes ejendomme og en jordskyldsafgift på al den ejendom, der ikke i for­ vejen betalte denne afgift til bispen. I 1300-tallet vokser Københavns politiske betydning. Byen kom­ mer i 1330 i grev Johan af Holstens magt, og hans høvedsmænd og underpanthavere på Københavns Slot gør i de næste ti år Øresund til et usikkert farvand. Herefter bliver byen og borgen med Roskil­ debispens samtykke kong Valdemar Atterdags støttepunkt under tilbageerobringen af det sjællandske område, og det er først efter kongens død, i 1375, at bispen får by og borg tilbage. I Roskilde­ bispernes jordebog findes der netop fra disse år en liste, der fortæl­ ler om bispens ejendomme og indtægter i København - en ene­ stående kilde i dansk byhistorie. Endelig, i 1416, bringer Erik af Pommern definitivt København under kongeligt styre. På dette tidspunkt er byen vokset til at være den formentlig mest betydende by i Danmark. Det er primært med København, at de enkelte hansestæder korresponderer - naturligvis fordi de i København har det marked, der ligger nærmest Skåne- markedet, og hvorfra deres interesser i Danmark lettest administre­ res. Det samme synspunkt ligger formodentlig bag de senmiddel­ alderlige kongers interesse for byen, der allerede i 1400-tallet får karakter af residensby. Den politiske udvikling spejler sig i byens topografiske udvikling og i de arkæologiske og bygningshistoriske fund. Først og frem­ mest bliver der bygget en række kirker og kirkelige institutioner i løbet af 1200-tallet. Vor Frue kirke og Gråbrødre kloster er allerede nævnt. Hertil kommer i 2. halvdel af 1200-tallet Skt. Nikolaj kirke, der efterhånden udvikler sig til den kirke, som borgerne holder sig til. Også Skt. Petri kirke og et Helligåndshus kommer til engang i slutningen af 1200-tallet. Et andet anlæg, der er karakteristisk for middelalderbyen, er be­ fæstningen. Jarmers tårn fra begyndelsen af 1500-tallet står alene tilbage over jorden - resten må søges i udgravninger og udgrav­ 118

Made with